Punta Marina med sine blot 17 lejligheder skiller sig ud blandt mange af vores øvrige hoteller i programmet. For det første fordi, at du vil føle, at matriklen er ’din egen’ sammen med de øvrige gæster – her er nemlig ikke nogle unødige faciliteter, hvorfor det mest af alt minder om et privat boligområde, hvor du selv former din ferie med oplevelser. Det er der mange gæster, der elsker, og derfor skal du være hurtig for at bestille plads, da antallet af gengangere er højere end mange andre steder på Fuerteventura. 

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Der er noget meget hjemligt over Punta Marina Apartments. Det vidner lokalet bagved receptionen i hvert fald om. For det er blevet til opmagasinering af alt fra fiskestænger til vandresko, da de fleste gæster på hotellet kommer igen og igen (nogle er kommet igennem de seneste 19 år) – og hvorfor så tage alt for meget bagage med hjem, når der er mindre end et år til, at de kommer tilbage? Det er ret hyggeligt, synes jeg… Det fortæller, at du på Punta Marina er en ven af huset snarere end en gæst.

Ro, ro og atter ro

Det emmer af fred her på Punta Marina, mildest talt. Om det er fordi, at jeg ankommer midt i ’siestaen’, hvor de øvrige gæster får sig en velfortjent lur, ved jeg ikke, men i hvert fald går jeg rundt, trappe op og trappe ned, uden at høre en lyd. Netop stilheden tror jeg, at mange af stamgæsterne værdsætter højt. For så snart du kommer uden for porten, så befinder du dig i Morro Jable. Byen, hvor du har indkøb, strande og restauranter inden for behagelig gåafstand.  

Alt inden for gåafstand

Det er helt klart denne kombination af fred og ro på matriklen, og så med byen og stranden inden for gåafstand, der gør, at Punta Marina er så populær. For med sine blot 2 stjerner er det ikke udbuddet af faciliteter og høje standard – men den hjemlige atmosfære og den rigtige beliggenhed scorer points til Punta Marina Apartments. Du har centrum af Morro Jable inden for ca. 500 m og nærmeste strand (Playa de Jandia) ligger ca. 200 m herfra. Så vidt så godt. Af lidt mere praktiske oplysninger, så er der busstop ca. 50 m herfra og indkøb kan gøres til fods fra hotellet. Alternativt kan du tage lejebilen og køre ca. 2,5 km, hvor nærmeste større shoppingcenter ligger.

Derfor skal du vælge Punta Marina Apartments

  • Hvis du gerne vil bo i gåafstand til ’det hele’
  • - og alligevel have fred og ro omkring dig 
  • Have de mest basale faciliteter omkring dig
  • - her betaler du til gengæld heller ikke for dem hjemmefra
  • Dog er her en swimmingpool, hvor der er tilhørende solstole
  • Velholdte lejligheder der alle har en balkon el. terrasse
  • Her har du kystbyen Morro Jable lige uden for døren

Godt at vide om Punta Marina Apartments 

De fleste gæster ankommer med egen lejebil, men reelt mener jeg ikke, at det er nødvendigt, for du har Morro Jable lige uden for døren. Omvendt, når du lander i lufthavnen og skal transporteres til og fra Punta Marina Apartments, så kan det være en fordel at have en lejebil (beregn ca. en time til halvanden pr. vej).

Der er ikke privat parkering til Punta Marina, men det er relativ nemt at finde en offentlig parkeringsplads ude på vejen, og det kan være en lille smule svært at finde indgangen til hotellet på Calle Las Arenas, da porten ligner enhver anden ”villa-havelåge”, men så snart du ser nr. 3, så er du kommet det rigtige sted.

Bemærk at receptionen er åbent fra kl. 10-12 (lukket søndag), så ankommer du senere på dagen end dette (det er der mange, der gør), så vil du få en kode til porten inden afrejsen, som du kan benytte til at entrere matriklen. Når du er kommet inden for, så vil der desuden ligge en velkomstkuvert til dig med alle nødvendige informationer – og så er du naturligvis velkommen til at konsultere receptionen den efterfølgende formiddag, hvis du har spørgsmål til noget.

Pigerne i receptionen sætter stor pris på at have flyinformationerne i deres system, så de har en idé om, hvornår du ankommer på dagen. Derfor, hvis du selv sørger for flytransporten t/r, så send Hideaways din rejseplan senest to uger inden afrejsen, og så vil vi sørge for at videreformidle informationen. 

Jeg vil ikke anbefale Punta Marina Apartments til familier eller personer, der har nedsat mobilitet, da her ikke er elevator til at komme op og ned af de mange niveauer med trappetrin.
Lejlighederne har ikke A/C, men du kan leje en vifte for ca. EUR 5 pr. uge – ønsker du at have denne facilitet til rådighed på ankomstdagen, så giv Hideaways eller Punta Marina besked umiddelbart efter din bestilling.

Da Punta Marina ligger i byzonen, så kan det forventes, at du hører trafikken - det er dog ikke noget, at jeg bider ret meget mærke i, men lyde høres forskelligt fra person til person som bekendt, og derfor vil jeg hellere nævne det end at lade være.

 

 

Læs mere om Punta Marina Apartments

Officiel kategori

Hideaways' kategori

96 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon
se alle

Kort og afstande

  • Spis frisk fisk i den lille fiskerby, Morro Jable – 0 km
  • De berømte grotter ved fiskerlejet, Ajuy – ca. 59 km
  • Den pittoreske og tidligere hovedby, Betancuria – ca. 68 km
  • Naturområdet, Cofete, en panoramisk perle – ca. 20 km
  • Det livlige Corralejo med de herlige strande – ca. 108 km
  • Oplev byggestil fra 18. århundrede i La Oliva – ca. 93 km
  • Mexicanske symboler og mystik i Pajara – ca. 52 km
  • Tag båden fra Puerto de Corralejo og besøg Lanzarote – ca. 110 km
  • Fuerteventuras svar på zoo, Oasis Park – ca. 30 km
  • Fuerteventura lufthavn - ca. 84 km

Værelser

Her er blot 17 lejligheder, og alle er ens indrettet og nogenlunde samme størrelse. Her er ikke noget fancy eller moderne over stilen, men her er velholdt og rigtig godt rengjort. Det minder lidt om ’mormors gamle sommerhus’, hvor blomsterne er praktisk i plastisk og 70’er-stemningen er allestedsnærværende.

Alligevel føler jeg mig godt tilpas, for her er, hvad der skal være, og det er faktisk rart at tingene ikke altid er sidste skrig inden for mode og indretning, men at du bare kan pakke ud og så er du ’hjemme’. Lejlighederne har plads til i alt tre voksne og et barn eller to voksne og to børn (dog anbefaler jeg ikke familier med mindre børn at bestille ferien på Punta Marina).

De har alle opholdsstue samt køkken og et separat adskilt soveværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge. Såfremt der er flere rejsende, så vil det være på sovesofaen i opholdsstuen. Her er blot tre etager med lejligheder, hvorfor der ikke er nogen specifik udsigt – nogle har mod swimmingpoolen, andre mod omgivelserne og andre igen mod atriumgård.

Faciliteter i lejlighederne

  • Større balkon el. terrasse (møbleret)
  • Kitchenette (mindre køkken)
  • - udstyret m. køleskab, mikroovn, postelin og service
  • Badeværelse m. enten kar eller bruseniche
  • WiFi (mod betaling)
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Punta Marina Apartments:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Las Arenas 3
28013 Morro Jable

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: 28.0499
Longitude: -14.3463

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Route Active Hotel
Spanien, Tenerife
  • Nærmeste lufthavn: 94 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Gloria Izaro Club Hotel
Spanien, Lanzarote
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Hotel Luz del Mar
Spanien, Tenerife
  • Nærmeste lufthavn: 65 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi