Rejser til Agaete

Agaete ligger på den nordvestlige del af Gran Canaria og er omgivet af Atlanterhavet mod vest, Gáldar i nordøst og Artenara mod syd. Byen, der har ca. 6000 indbyggere, bliver ofte kaldt for Gran Canarias pueblo blanco (hvide landsby) på grund af dens mange hvide huse. Den smukke hovedgade i byen, Calle de la Concepción, flankeres af typiske kanariske huse, hvoraf nogle har de traditionelle træbalkoner, mens centrum af byen domineres af den smukke hovedkirke, Iglesia de la Concepción.

Beliggende kun 1 kilometer fra selve byen finder du byens havn, Puerto de las Nieves, der indtil 1800-tallet var hele øens hovedhavn, men som nu kun bruges som terminal for hurtig-færger, der forbinder Gran Canaria med Tenerife. Det er et lille og meget charmerende sted med sorte stenstrande omgivet af smukke bjerge, kendt for dets gode fiskerestauranter, der besøges af både lokale og turister i weekenderne.

Agaete er et oplagt rejsemål for dig, der søger en autentisk, kanarisk by, hvor du kan nyde god, lokal mad, svømme i havet, snorkle, fiske (hvis du er til den slags), lytte til chikaderne om aftenen, mens du drikker et glas vin - og hvor du stadig kan opleve øens unikke kulturelle traditioner, herunder en lang række farverige og spændende byfester og højtider, som fejres på forskellige tidspunkter af året.

Velkommen til Agaete med Hideaways, vi er specialister i rejser til Gran Canaria hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Rejs i nøjagtig det antal dage du ønsker, og fra den afrejse lufthavn som passer dig bedst, du kan bla. flyve til Gran Canaria fra Billund, Aalborg, København og Hamborg lufthavn. Vil du læse mere om Gran Canaria eller om de mange andre rejsemål vi tilbyder på øen, så finder du alle rejser og destinationer i vores guide om Gran Canaria.

>> Se alle rejsemål og rejser til Gran Canaria her

 

Læs mere om Agaete

Seværdigheder og oplevelser

Iglesia de la Concepción

På landsbyens hovedtorv finder du Iglesia de la Concepción. Den smukke sognekirke stammer fra 1875, hvor den erstattede det oprindelige kapel fra 1515, der brændte ned i en ildebrand. Inde i kirken kan du blandt andet se hovedkapellet med dets eklektiske altertavle og en illustration af San José i træ, lavet i Barcelona i 1901, samt illustrationer af San Antonio de Padua og en San Juan Bautista med reducerede proportioner og åbenlys "populær" karakter. 

Agaete rådhus

Beliggende på det centrale torv, Plaza de Francisco de Armas, finder du rådhuset i Agaete. Dette rådhus er specielt, fordi det er så almindeligt. Sagt med andre ord er det ikke bare interessant, fordi det er byens rådhus, men også fordi det er en typisk repræsentant for byens hvide bygninger, for som alt andet i Agaete er rådhuset hvidt.

Det siges blandt de lokale på Gran Canaria (om det er sandt, er en anden sag...), at hvis du er boligejer i Agaete og ikke maler dit hus hvidt, og udstyrer det med enten grønne, blå eller brune døre (alt efter, om du bor i selve landsbyen, ved havnen i Puerto de las Nieves eller i Agaete-dalen), så risikerer du at få en bøde...

Huerto de las Flores

En oase midt i byen? Ja, det er ikke meget galt. Byens smukke botaniske have rummer planter og træer fra alle de fem kontinenter, og de blomstrer endda stadig på samme tidspunkt, som da de befandt sig i deres oprindelige hjemlande (i stedet for at tilpasse sig de kanariske årstider). Haven opstod oprindeligt på initiativ af en af byens herskende familier, familien De Armas. De Armas ejede den samme bygning, som i dag udgør rådhuset (heraf rådhusets navn), foruden den jord, som den botaniske have nu ligger på. En dag bad et af De Armas-familiens medlemmer en ven af familien om at bringe frø med hjem fra sin ferie til at plante på familiens jorde. Og så var haven født.

Haven har desuden dannet kulisse for en af Gran Canarias mest kendte digtere, Tómas Morales, der arbejdede som læge i Agaete, og som giftede sig ind i de Armas-familien. Han elskede at skrive digte i Huerto de las Flores´ skyggefulde ro og mødtes her med andre litterære personligheder, såsom Paul Saulo Toron og Alonso Quesada. 

Haven blev også brugt af almindelige landsbyboere, der af De Armas-familien fik lov til at spise af havens frugter og fylde poser med frugterne fra de forskellige tropiske træer og planter.

Valle de Agaete

Ved første blik kan Agaete-dalen minde om Californiens Death Valley. Landskabet virker umiddelbart tørt og goldt. Men hvis du bevæger dig lidt væk fra landsbyen, bliver Agaete dalen-grønnere og du vil her kunne se importerede kaktuser blomstre sammen med kaffe-, appelsin- og papaya-træer. Du vil også kunne se, hvor druerne dyrkes til nogle af Gran Canarias mest anerkendte vine, f.eks. fra Bodega Los Berrazales.

Strande

Der er hele otte strande inden for Agaete kommunes grænser. To af dem ligger ved Las Nieves havn, hvor der - som allerede nævnt - er flere fremragende fiskerestauranter, så du kan indtage en lækker frokost eller en forfriskende drink i løbet af dagen for at køle ned.

Hvis du er interesseret i de lidt mere afsondrede strande, bør du besøge en af de tre strande; Guayedra, Playa del Juncal eller La Caleta. La Caleta  ligger kun 5 minutters gang fra Las Nieves og normalt er der meget få - hvis nogen - strandgæster her. Du kan dog kun svømme her, mens der er lavvandet.

For at komme til de tre afsides strande, er du nødt til at gå ned til dem, da man ikke kan køre hele vejen. Dette gør dem i sagens natur mindre besøgte - og hvis du er heldig, kan du endda få hele stranden for dig selv!

>> Læs også om luksushoteller på Gran Canaria
>> Se vores udbud af pakkerejser til Gran Canaria

Læs mere

Rejsemål i Gran Canaria

Find rejsen til Gran Canaria her

Populært på Gran Canaria

Sunsuites Carolina
Spanien, Gran Canaria, San Agustin
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool
Gold by Marina
Spanien, Gran Canaria, Playa del Ingles
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool
Favorit
Hotel Puerto de Mogan The Senses Collection
Spanien, Gran Canaria, Puerto de Mogan
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller