Det lille bed & breakfast, Rural Las Calas, ligger mellem bjergene tæt på byen Vega de San Mateo på Gran Canarias centrale del. Ved ankomsten byder Marilyn mig velkommen og har som "velkomstgave" plukket en mandarin til mig, og jeg må sige, at det er en af de bedste mandariner, jeg nogensinde har smagt. Så nu har jeg givet dig den første gode grund til at besøge Hotel Rural Las Calas.

Mikkel Krohne-Sørensen
Besøgt af
Mikkel Krohne-Sørensen

Udover frugtræerne som findes overalt, og som du bare må plukke løs af, er der masser af andre gode grunde til at aflægge visit på Hotel Rural Las Calas. Det kan være den hjemmelavede morgenmad, de hyggelige, små kroge i haven, den lille urtehave eller den rolige atmosfære.

Det kan også være grundet den eksplosion af farver, som er gennemgående i alle små kroge på hotellet, eller det kan være på grund af blommetræerne, pæretræerne, appelsintræerne, citrontræerne, mandeltræerne eller cypresserne og palmerne - ja, det lyder næsten som en helt botanisk (frugt)have, som du skal ned at besøge.

Ikke for folk med hundeskræk: )

Udover hundene Pinta og Frida Caló er der også Albert og Marilyn, der til dagligt har ansvaret for, at alt fungerer, og at du og din familie har det godt. Det er tydeligt, at Marilyn og Albert tilsammen er et team, som forstår sig på at skabe nogle helt unikke ferierammer. Mens vi gik rundt og kiggede på alle værelserne og fællesarealerne, følte jeg hele tiden den hyggelige stemning...

Jeg spørger altid hvilke type af gæster, der ynder at feriere på det sted, som jeg besøger. På Rural las Calas er det oftest par og naturelskere, som er på vandreferie, og så også nogle familier, der dog primært kommer om sommeren.

Vi slutter hele besøget af med en kop kaffe i haven og får os en lille snak. Marilyn er en gæstfri person, der sikkert kunne fortælle om sit hideaway i timevis. Jeg spørger hende, hvad hun selv ville fremhæve ved stedet, hvortil hun svarer, at maden er noget af det, som hun er meget stolt af. Hun prøver så vidt muligt at holde alting hjemmelavet, og bruge urterne og frugterne fra haven, når hun selv og Albert tilbereder maden.

Måske er det derfor, at Guide Michelin har Rural Las Calas på kortet. Ikke med en stjerne, men med en anbefaling om, at det er et sted, hvor det er værd at gøre et stop… 

Derfor kommer vi gerne igen

Rural Las Calas har noget helt særligt i forhold til den fred, der hersker overalt. Det er en lille oase midt i bjergene. Jeg nåede kun at smage én mandarin og den smagte fantastisk. Så hvis alle de andre frugter, der gror i haven, smager lige så godt, er det blot en af flere grunde til  jeg glæder mig til at komme igen.

Godt at vide om Hotel Rural Las Calas

Du skal ikke vælge Hotel Rural Las Calas, hvis en stor pool er det, som sætter prikken over I’et på din ferie. Kan du se bort fra den lille pool, som trods alt er der, og som gør det muligt at tage en lille dukkert, når det bliver for varmt midt på dagen, så skal du overveje at holde din ferie her.

Den nærliggende by, San Mateo, der ligger 3 kilometer væk, har både restauranter, barer, et supermarked og et udsigtspunkt, hvor mange kommer for at se på stjerner. Bliver Rural Las Calas' swimmingpool for lille for dig, er der heller ikke langt til den nærmeste strand (ca. 40 min. kørsel).

Har du tiden til rådighed, så vil jeg anbefale dig at køre gennem bjergene, hvis du skal til stranden, for det er her, at du kan opleve noget af den lokale kolorit og canariske kultur, som du ikke finder på samme måde ude ved kysterne med store hoteller og en mere koncentreret turisme.

Læs mere om Rural Las Calas

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
218 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Vega de San Mateo - ca. 3 km
  • Strandene ved Maspalomas - ca. 57 km
  • Den charmerende bjergby Santa lucia de Tirajana - ca. 36 km
  • Grottebyen Barranco de Guayadeque - ca. 24 km
  • Gran Canrias vartegn Rogue Nublo - ca. 44 km
  • Den pittorske fiskerby Agaete på det nordvestlige Gran Canaria - ca. 52 km
  • Las Palmas, Gran Canarias Rio - ca. 26 km
  • Playa del Inglés - ca. 53 km
  • Den hyggelige havn Puerto de Morgan- ca. 52 km
  • Nærmeste golfbane, Real Club de Golf Las Palmas - ca. 18 km
  • Lufthavnen ved Las Palmas - ca. 35 km

Værelser

Hotel Rural Las Calas var i gamle dage sommerresidens for en af øens adelige familier, så bygningerne og arkitekturen er typisk canarisk med en vis form for kolonistil. I kraft af husets alder er alle de 9 værelser derfor forskellige i størrelse og indretning, men den farverige og canariske stil med antikke møbler med et strejf af arabisk indflydelse, gør det hele lidt eksotisk.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Rural Las Calas:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

El Arenal, 36 - La Lechuza - Vega de San Mateo
35320 Las Palmas

Koordinater

Latitude: 28.0036
Longitude: -15.5510

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Tenerife
  • Nærmeste lufthavn: 94 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Gran Canaria
  • Nærmeste lufthavn: 44 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Tenerife
  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant