Rejser til Maspalomas

Masser af solskinstimer året rundt kombineret med kilometerlange, familievenlige sandstrande og klitter gør i sig selv Maspalomas til det perfekte mål for en badeferie på Gran Canaria. Udover strandlivet byder Maspalomas og den sydligste del af den populære spanske ferieø dog også meget andet at tage sig til, hvad enten du rejser hertil på en romantisk parferie eller er afsted med hele familien. Vil du ikke nøjes med at slænge dig ved poolen eller på stranden, kan dagene således nemt fyldes med uforglemmelige oplevelser både til vands og på land.

Du kan således krydre din badeferie i Maspalomas med alt fra golf på byens egen 18-hullers bane til sjove forlystelser i øens største vandland. Lejer du en bil venter desuden oplevelsesrige udflugter, hvor du ikke skal køre ret langt væk fra turistområderne for at opleve enestående uberørt natur og et mere autentisk spansk kulturliv. At selve Maspalomas er en planlagt ferieby med turisme for øje, hvor du nemt kan begå dig uden en spansk parlør, fornægter sig ikke. Til gengæld betyder det også, at byen har alle de faciliteter du og familien skal bruge for at få en afslappende og vellykket ferie med talrige shoppingmuligheder, gode restauranter og hyggelige barer.

Velkommen til Spanien med Hideaways, vi er specialister i rejser til Maspalomas og andre rejsemål på Gran Canaria hvor du bor på nøje udvalgte hoteller og ferieboliger i din ferie.

Bestil din rejse til Maspalomas som en pakkerejse inkl. flyrejse, hotelophold og lejebil eller transfer t/r fra lufthavnen i Las Palmas. Vil du selv arrangere din rejse til Gran Canaria er det naturligvis også muligt blot at booke dit hotel igennem Hideaways.

Læs mere om Maspalomas

Rejsemål i Gran Canaria

Find rejsen til Gran Canaria her

Information og fakta

Jeg har her samlet lidt informationer og fakta om rejsemålet Maspalomas på Gran Canaria. Vil du have mere inspiration til din rejse, så kig forbi vores blog. Her skriver vi rejseguider med erfaringer fra vores egne rejser til Spanien, og du kan f.eks. læse om emner som vejret når du rejser, kulturlivet, histori og natur, de skønne strande som øen byder på, om udflugter og seværdigheder, maden og meget mere...

Maspalomas på Gran Canaria lyder som noget, der kommer direkte fra et eventyr. Enorme, gyldne sanddyner breder sig ud foran en charmerende by kendetegnet af spansk skønhed. Lejligheder og hoteller, der byder gæster velkommen ligger langs med strandkanten og kigger ud over det turkise Atlanterhav. Men en ferie i Maspalomas er bestemt inden for rækkevidde. Og du kan glæde dig til meget mere end solbadning, sand og hav, for den lokale mad er lækker, designerbutikkerne ligger på rad og række på Boulevard El Faro, og alle slags vandsport, ikke mindst surfing, er helt oplagte her, hvor vindforholdene ofte er lige i øjet. Stort set uanset, hvad du ønsker dig af din ferie i Maspalomas, kan du få det.

De vigtigste attraktioner

Det gyldne sand i Dunas de Maspalomas udgør en form for ørken ved havet med utroligt smukke udsigter over bølgerne, og er et ideelt sted at gå på eventyr. Hvis du ikke har lyst til at vandre de seks km. på sanddynerne til fods, hvorfor så ikke hoppe op på en kamel og ride? På den måde bliver det en meget autentisk og sjov ørken-oplevelse. Lidt længere inde på øen kan du tage familien med i Aqualand Maspalomas, en enorm vandpark, som byder på et stort udvalg af van(d)vittige rutsjebaner og andre slags fornøjelser for børn og barnlige sjæle. Fyret på Boulevard El Faro er Maspalomas' mest bemærkelsesværdige kendemærke. Det hænger sammen med en historisk fyrmesters hytte og er omgivet af smukke haver; et ideelt sted at tage et skridt tilbage og fundere over Gran Canarias fortid. Det ligger også lige ved siden af boulevarden, som er hjemsted for masser af designerbutikker og fantastiske restauranter. Du behøver ikke at være i tvivl om, at der er meget at lave og opleve på en ferie i Maspalomas. 

Strande i Maspalomas

Temperaturen på Gran Canaria ligger det meste af året midt i 20'erne, hvilket betyder, at en ferie i Maspalomas er ret centreret omkring dage, hvor du bare nyder livet på stranden. Her får du mulighed for at vandre til det historiske fyrtårn, kigge på fugle eller simpelthen slappe af i solen og svømme lidt i ny og næ. Her er også masser at kaste sig over for alle, der elsker vandsport, for de rullende bølger gør det til et perfekt sted at dyrke kite surfing eller vindsurfing. Paddle boarding er også en populær og underholdende aktivitet på vandet ud for de mere afsondrede dele af stranden. 

Maden og drikke

Maspalomas er en smeltedigel af forskellige slags kulinariske indflydelser, og både de spanske, afrikanske og caribbiske aner kan smages i maden. Så forvent, at du kommer til at nyde masser af friske, stegte fisk, spændende rødvin og forfriskende, kolde øl; det hele serveret for dig med den charmerende venlighed, der er så almindelig her på øen. Boulevard El Faro er stedet at søge hen mod, når du vil spise udendørs på ferien i Maspalomas, for her finder du mange forskellige typer barer og restauranter. Der er ikke noget bedre end at dykke ned i tapas, paella og sangria, mens du har fuld udsigt til fyrtårnet og sanddynerne bag det. Sørg for at smage 'papas arrugadas', den lokale delikatesse, som består af kartofler, der er drysset over med chili og pebber og vædet med hvidløgssauce. 

Natteliv

Selv om det pulserende hjerte i Gran Canarias natteliv er nabobyen Playa del Inglés, behøver du bestemt ikke at mangle noget efter mørkets frembrud i Maspalomas. Dunes & Tunes er en livlig, irsk bar, hvor du kan nyde live underholdning, en kold Guiness og en varm velkomst. Garbo er stedet, hvor du kan opleve et storslået gala-cabaret-show; en aften med underholdning i stearinlysenes skær og lækker mad til - naturligvis skyllet ned med rigelige mængder kold øl. Det er en af de bedste underholdningsoplevelser med middag, du kan få på Gran Canaria, og det ligger lige i hjertet af Maspalomas. 

Familieferie i Maspalomas 

De endeløse klitter, det relativt rolige miljø og den lækre mad gør Maspalomas til et temmelig ideelt sted at tage familien med på ferie. Til herlighederne kan du føje chancen for at se delfiner fra en katamaran, at hvirvle ned ad vandrutsjebaner i Aqualand Maspalomas og at udforske sanddynerne fra ryggen af en vaskeægte kamel. Med andre ord er her noget for både børn, voksne og ældre, der kan glæde sig til mange eventyr i de smukke omgivelser. 

Romantisk parferie 

Uanset, om du har lyst til at tage en sejltur i en traditionel træbåd, at slappe af i solen sammen med din udkårne, mens en kølig havbrise tager toppen af den værste hede, eller at dele en lækker tallerken med tapas på en restaurant ved stranden, mens du nyder solnedgangen over bølgerne, er der intet ved en ferie i Maspalomas, der ikke siger 'ren romantik'. Om dagen kan du gå ture sammen med din bedre halvdel i byens charmerende, små gader, gå på jagt efter gode tilbud på designer-herligheder, stoppe i en bar og få en kold drink eller udforske skjulte bugter og stille sandstrækninger mellem klitterne. Hvis du virkelig vil forkæle dig selv og komme helt ned i gear, så prøv en thalassoterapi-behandling; en form for kropslig forkælelse opfundet i 1800-tallet, der involveret massager, saltvandspools og body wraps. Sand lykke! 

Aktiv ferie

Når du tænker på aktiv ferie i Maspalomas, går dine tanker sikkert straks i retning af kite surfing på rullende bølger eller trekking på sanddyner. Du bør dog også huske på, at du her kan opleve fornøjelsen ved at sejle med på dybhavsfisketur efter tun, barracuda og sværdfisk, eller de sjove forlystelser i Holiday World. Der er også mulighed for at dykke eller paraglide i Maspalomas, hvilket vil sige, at den eventyrlystne heller ikke vil kede sig. 

Kulturlivet

Du kan ikke tale om kulturliv i Maspalomas uden at nævne karnevallet! Denne ugelange opvisning af kostumer, musik og dans finder sted i Play del Inglés, som ikke ligger langt væk, men tiltrækker besøgende fra nær og fjern. Hvis du forventer en parade i Rio-stil med lyd, farver, shows, drag queens og et brag af en afslutningsfest, der varer indtil de lyse timer, vil du ikke blive skuffet. Det er noget af et syn, og helt klart et højdepunkt på en kulturel ferie til Maspalomas. 

Populært på Gran Canaria

Gold by Marina
Spanien, Gran Canaria, Playa del Ingles
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool
Favorit
Hotel Puerto de Mogan The Senses Collection
Spanien, Gran Canaria, Puerto de Mogan
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool
Sol Barbacan Apartments
Spanien, Gran Canaria, Playa del Ingles
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Afstand til shoppingcenter: ca. 700 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller