Rejser til Puerto Mogan

Puerto Mogan er kendt som Kanarieøernes Venedig med vandveje under broer og smågader, som emmer af charme - den perfekte ramme om en afslappende ferie. Dertil kommer, at der er talrige attraktioner og seværdigheder i nærområdet, hvis du ønsker dig en ferie rig på mindeværdige oplevelser.

En ferie i Puerto Mogan er en chance for at forkæle familien eller blot undslippe en stressende herdag for en stund. Selvom den nu til dags mere har karakter af en ferieby end fiskerby, som den engang var, giver en ferie her på Gran Canaria sydkyst et glimt af tiden før turismen for alvor kom til øen.

Velkommen til Gran Canaria med Hideaways, vi er specialister i rejser til Puerto Mogan og andre rejsemål i Spanien. Når du rejser med Hideawys bor du altid på håndplukkede hoteller i din ferie som er nøje udvalgt. I området omkring Puerto Mogan tilbyder vi også en håndfuld ferieboliger og villaer hvis du selv vil stå for madlavningen i din ferie.

Bestil din rejse til Puerto Mogan som en samlet pakke inkl. hotelophold, flyrejse og biludlejning eller transfer t/r fra lufthavnen i Las Palmas. Vil du hellere selv arrangere din rejse til Gran Canaria så kan du naturligvis også blot booke dit hotel igennem Hideaways.

Gran Canarias smukkeste by?
Denne tidligere fiskerby på Gran Canarias sydvestkyst mangler ikke atmosfære. De smalle brostensbelagte gaders traditionelle hvidkalkede huse er klædt i bougainvillea og hibiscus. Der er også en smuk havn, perfekt til sejlsport. Og i det trafikfrie centrum krydser italienske broer en romantisk kanal. Det er fuld fortjent at byen kaldes for Lille Venedig.

En strand skønhed
Puerto Mogans stolthed er dens brede sandstrand, som er godt beskyttet af de omkringliggende klipper. Det er masser af liggestole og parasoller til udlejning, og du finder talrige strandbarer og restauranter langs promenaden. Du finder desuden to andre strande inden for 7 kilometers afstand, herunder Playa de Amadores (Lovers' Beach), en flot Blå-Flag strand.

Udflugter til Las Palmas
Hovedstaden Las Palmas ligger ganske vist på den anden side af øen, men den er alligevel mindre end en times kørsel væk. Dette er den største by på De Kanariske Øer og inkluderer en katedral fra det 16. århundrede, et smukt kunstgalleri og et par førsteklasses museer. Du kan også bruge lang tid her på blot at vandre i de brostensbelagte gader i Vergueta-kvarteret, eller betraggte kite-surferene ned fra promenaden.

 

Læs mere om Puerto de Mogan

Rejsemål i Gran Canaria

Find rejsen til Gran Canaria her

Information og fakta

En ferie i Puerto Mogan er en chance for at opleve en af Gran Canarias smukkeste byer. Her finder du palmealléer, førsteklasses restauranter og en havn fuld af lystbåde. Jeg har her samlet lidt fakta og information for dig som skal rejse til Puerto de Mogan på ferie. Kig også forbi bloggen hvis du vil have mere inspiration til din rejse, her skriver vi om rejsemål på Gran Canaria og om erfaringer fra egne rejser. Du kan læse indlæg og rejseguider med emner som f.eks. klima og vejr, historie og kultur, udflugter og seværdigheder, om maden og meget mere...

Seværdigheder

Fordyb dig i de smalle gader og nyd den smukke arkitektur, dyk ned til koralrevene under havet og vandr langs den skønne kyst, når du holder ferier i Puerto Mogan. Du kan naturligvis også blot slå dig ned på en af de stilfulde restauranter og slappe af i tilbagelænede barer for at nyde godt af Spaniens berømte tapas-køkken eller nippe til cocktails, mens du ser solnedgangen. 

Mod øst finder du en lille strand, der er ideel til familier og til dig, som bare vil læne dig tilbage og betragte verden gå forbi. Hvis du vil have en lidt større strand, så tag hovedvejen langs kysten til nabobyen Puerto Rico. Her kan du bruge dagen på vandsport, dykke under vandets overflade eller bare slappe af og nyde solen. Efter solnedgang kan du prøve en af Puerto Mogans barer, der tilbyder underholdning og andre festlige oplevelser.

Strande

Byen har en charmerende havnefront. En kort gåtur fra bådene og restauranter i den smukke havn finder du Puerto de Mogans lange sandstrand. Her tilbydes masser af liggestole og parasoller, men det føles sjældent overfyldt. I den fjerne ende, væk fra det travleste område, er der masser af naturlig skygge under træerne, for ikke at nævne det turkis, klipperige vand, der blot venter på at blive udforsket. Strandpromenadens barer og butikker giver dig rig mulighed for at forkæle dig selv med shopping eller et sted at slappe af med et køligt glas vin og en tallerken lækker fisk. Pedalbåde og kanoer kan lejes, hvis du har lyst til at tage et eventyr ud på vandet, som normalt er roligt nok til at alle aldre kan nyde en dukkert. Par kan med fordel søge mod den nærliggende Playa de Amadores, også kendt som Lovers' Beach, for stemningsfulde slentreture i vandkanten ved solnedgang.

Mad og drikke

I lighed med resten af De Kanariske Øer byder en ferie i Puerto de Mogan på uforglemmelige kulinariske oplevelser. Der er alt her lige fra billig fastfood og til haute cuisine med et stort udvalg af skyggefulde havnefronter og rustikke bodegaer nede af skjulte sidegader og ved grønne pladser. Besøg for eksempel La Bodeguilla Juanana på Plaza Mayor, et spisested i afrikansk stil lige ved havnen for at prøve retter som sort pudding stegt med avocado og hvidløg samt et udvalg af lokale oste.

Det kan også anbefales at finde en plads på en af de to terrasser på Patio Canario og bestille ovnbagte rejer med en kold øl. Et original fiskerhus finder du Jack el Negro, der som navnet antyder, er specialiseret i grillet mad.

Nattelivet

Omdrejningspunktet for Puerto Mogans natteliv er de stemningsfulde restauranter og barer. Som det er typisk i Spanien, indtages aftensmaden ofte først omkring kl. 22.00, ofte ledsaget af levende traditionel musik, hvilket rigeligt kompenserer for byens manglende natklubber. 

Ønsker du alligevel at feste hele natten er feriestedene Maspalomas og Playa del Ingles kendte for deres klubber, der holder åbent til ud på de små timer. Du bør du også mindst en aften slå dig ned på en af de lokale barer for at opleve byens kultur og nyd de kanariske sange i mere fredelige, men stemningsfulde omgivelser. 

Aktiv ferie

Der mangler generelt ikke muligheder på denne vulkanø, hvis du vil have en aktiv ferie. Her kan du vandre i måneagtige landskaber og køre ad spektakulære dalveje i en åben 4x4, lære at kitesurf på vandet udfor kæmpe klitter eller mountainbike gennem frodige skove til toppen af klipperne. Gran Canaria er et sandt overflødighedshorn for den aktive feriegæst.

Har du appetit på mere eventyr, bør du oplev spændingen ved dykning, dybhavsfiskeri eller jetski. Nyd suget i maven på vej ned ad de kunstige floder i Taurito-vandparken eller tag på en kamelridetur ud i Maspalomas sandørken. Selvom Puerto de Mogan udstråler fred og ro, er der således stort potentiale for eventyr på denne underholdende ø.

Kultur

Du behøver bevæge dig langt i Puerto de Mogan for at få en smag af byens rige kulturarv. En gåtur langs dens charmerende kanaler til 1800-tals San Antonio kirken er en god start. Regionens skytshelgen fejres med en festival, der finder sted i juni hvert år. Her kan du opleve farverige processioner sammen med et overdådigt udbud af frugt og lokale produkter, som musik fra grupper der kommer fra overalt på de Kanariske Øer.

En stor del af de kulturelle oplevelser på en ferie i Puerto de Mogan er knyttet til det lokale køkken. Hold udkig efter ø-klassikere, såsom rynket kartofler med mojo-sauce, kogt saltfisk, stuvet gede- og fiskesupper. Holder du af kolde øl i varmen, vil du helt sikkert stifte bekendtskab med navnene Tropical og Dorada, som er de to vigtigste øl på Gran Canaria og næsten lige så tæt forbundet med det sociale udendørsliv på øen, som hyggeligt selskab og det gode vejr. Du vil få det hele til overflod på din Puerto de Mogan ferie.

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér