Rejser til Playa d´en Bossa

Du skulle måske tro, at Ibiza by er stedet at være på øen Ibiza, men hvis du kører bare ti minutter syd for ø-hovedstaden, vil du møde den perfekte middelhavs-destination. Book en rejse til Playa d'en Bossa og få det bedste af Ibiza serveret.

Playa d'en Bossa er bygget langs en 2 kilometer lang strand, der er den længste på øen, og har alt, hvad du kunne ønske dig af en ferie på Ibiza: Her er strandbarer til de voksne, hoppeslotte til børnene, shopping-muligheder langs promenaden og verdensklasse-DJs til dem, der vil tilbringe natten i byen indtil de lyse timer.

Men en rejse til Playa d'en Bossa egner sig også perfekt til en familieferie, takket være et vandland, et tivoli ved stranden, en bowlingbane og masser af internationale restauranter, hvor børnene kan bestille deres yndlings-mad.

Playa d’en Bossa har også et fremragende udvalg af lokale spanske restauranter, der serverer lækre retter fra det autentiske spanske køkken. Prøv at indtage aftensmaden i en af feriestedets kølige strandbarer, hvor du kan ledsage dit måltid af den smukke solnedgang og stearinlysenes skær.

Velkommen til Ibiza med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Playa d'en Bossa og andre rejsemål på øen hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

>> Læs også om rejser til San Antonio

Hoteller i Playa d'en Bossa

Information og fakta

Jeg har i denne lille guide samlet informationer og fakta til dig som skal rejse til Playa d'en Bossa på ferie. Husk at på vores blog finder du mere information om rejser til Ibiza og inspiration i forskellige indlæg bla. om emner som, øens største seværdigheder, den lokale mad og vin, tips til oplevelser og udflugter, vi skriver om vejret når du rejser, om naturen med de mange strande og meget mere.

Strande

Playa d’en Bossa

Byen, der er opkaldt efter sin strand, har den længste strækning af sand på øen, og strækningen bruges godt: Du finder her en række strandfaciliteter for enhver smag, hvad enten det er strandbarer, liggestole eller vandsports-aktiviteter. Stranden er perfekt til afslapning i sandet eller leg i vandet - og en gåtur langs stranden fører dig endda til et vagttårn fra 1500-tallet!

Es Cavallet

Større er ikke altid bedre, og et besøg i Es Cavallet kan bevise det. Kun ti minutters kørsel fra Playa d’en Bossa finder du stranden Es Cavalleten, der er mere afsondret end sine nabo-strande og omgivet af klitter. Hvorend rustikt det føles, er det faktisk stadig let at få fat i en cocktail på stedet.

Oplevelser og udflugter

Det livlige og veludviklede feriested Playa d’en Bossa ligger på den sydlige del af Ibiza, kun få minutter fra lufthavnen og tæt på de historiske seværdigheder og smarte butikker i Ibiza by, øens hovedstad. 

Hoverboarding

Mange kystbyer på Ibiza tilbyder gode vandsportsfaciliteter til deres feriegæster,  men når man rejser til Playa d’en Bossa finder man et udvalg af vandsports-faciliteter, der rækker ud over det sædvanlige. Prøv for eksempel hoverboards, flyboards eller jetpacks. Stranden indeholder samtidig alt, hvad du har brug for af instruktioner og sikkerhedsforanstaltninger, før du slipper dig selv løs i vandmasserne.

Ibiza bys gamle bydel (Dalt Vila)

Hvis du har brug for lidt afveksling fra den megen afslapning ved stranden, kan du tage en tur rundt i Ibiza bys gamle bydel. Bydelen er fyldt med smalle, snoede gader og rummer eksempler på både romersk og arabisk arkitektur. Et af de fremtrædende træk ved den gamle bydel er de gamle murkroner med fremragende udsigt over øen og den nærliggende kirke fra 1500-tallet. Sørg for at få behagelige sko på!

Es Vedra

Es Vedra er en anden mulighed, hvis du er på udkig efter en uforglemmelig dagsudflugt. Øen, som siges at være der, hvor den forliste by Atlantis lå, er ikke kun hjemsted for flere UFO-observationer, men en mystisk 400 meter høj klippe lavet af kalksten. Øen afviger fra Ibizas sædvanlige sandstrande, men er bestemt en oplevelse værd.

Aguamar vandland

Hvis havet ikke er spændende nok for dig, vil Aquamar vandland live tingene lidt op. Vandlandet er fyldt med forskellige underholdningstilbud for både store og små og er det perfekte sted at tilbringe en hel eller halv dag med hele familien.

Parque Natural de Ses Salines

Hvis du er natur-elsker, bør du ikke gå glip af Parque Natural de Ses Salines, der blandt rummer to hundrede arter af fugle. Parken er kendt for sin flamingo-bestand og er et fantastisk sted at tilbringe en dag i naturen. Parken, der er erklæret verdensarvsted af Unesco, spreder sig over to øer og dækker både Ibiza, Formentera og havet derimellem.

Shopping 

Det er ikke svært at finde en smuk souvenir i Playa d’en Bossa med det store udvalg af butikker, som du kan vælge imellem. Butikkerne er placeret overalt i byen, fra stranden til den gamle bydel, og rummer alle slags produkter, fra designerudstyr til dine typiske turistbehov. De større natklubber har ofte deres egne varer.

Begivenheder

Figueretes hippie-marked i maj-oktober: Tag en tur til Ibiza by, enten i lejebil (ca. 10 minutter) eller til fods (ca. 45 minutter). Her, langs Figueretes-promenaden, finder du byens hippie-marked, der har eksisteret i næsten 20 år. Det er det ideelle sted at finde en smuk souvenir at tage med hjem.

Eivissas middelalderfestival i maj: Dalt Vila - den befæstede gamle bydel i øens hovedstad - er rammen for denne familievenlige begivenhed, der afholdes hvert år i maj for at fejre områdets fascinerende historie. Oplev håndværksmarkeder og madboder, mens gaderne fyldes med dans, tryllekunst - og meget, meget mere. Det tager kun 10 minutter at nå Dalt Vila med bil, bus eller taxa fra Playa d’en Bossa.

Fiesta de la Tierra i august: I begyndelsen af august fejrer indbyggerne i Ibiza by to helgener med parader, markeder, levende musik og familieaktiviteter, der plejer at sprede glæde blandt besøgende i alle aldre.

Book rejsen til Playa d’en Bossa her

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Playa d’en Bossa som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Playa d’en Bossa, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs også om rejser til Mallorca her
>> Læs også om rejser til Menorca her

Rejser til Spanien

Læs mere om Spanien og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Spanien her