Går du mere op i beliggenhed end komfort? Altså hvis jeg nu siger, at du bor i rolige omgivelser i et af Puerto del Carmens villakvarterer og kun har ca. 700 m til stranden, 3 minutters gang fra shopping og indkøbs-muligheder og nemt kan tage rundt og opleve øen med din lejebil. Kunne det friste? Ja, ikke… På Panorama Lanzarote er stemningen uhøjtidelig, og det nyder de mange stamgæster, der vender tilbage år efter år. Et voksenhotel, hvor den nedre aldersgrænse er 18 år, og derfor vil du opleve, at her året rundt er et modent publikum, der giver Panorama Apartments sin rolige atmosfære. 

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Panorama Apartments er indbegrebet af klassisk enkelhed og traditionel stil fra Lanzarote. Huset er nemlig bygget i et plan, og hvor den funklende, karakteristiske hvidkalkning af alle facader udenfor giver lejlighedshotellet sit typiske ø-look. I hjertet af matriklen ligger swimmingpoolen, der er et trækplaster året rundt, for på Lanzarote kan du forvente sommerligt vejr året rundt, og derfor er en dukkert ofte tiltrængt midt på dagen, hvor dagtemperaturerne i sommermånederne ligger på ca. 28-32 grader, mens de om vinteren ligger på ca. 23-25 grader.

Når 1 stjerne bliver til 3…næsten da…

Hvad mener jeg så med det? Ja, det er også lidt en underlig formulering, men det betyder reelt bare, at Panorama Apartments officielt har 1 stjerne, og det lyder jo ikke af meget. Men reelt vil jeg vurdere det lille lejlighedshotel til 3 stjerner, for her er faktisk faciliteter nok og desuden er standarden ligeså god som mange andre 3-stjernede hoteller. 

Jeg kan næsten høre dig spørge: ”Jamen, hvorfor har den så ikke 3 officielle stjerner?”. Det er der en god grund til. Årsagen er, at Panorama Apartments ikke tilbyder bl.a. aircondition i lejlighederne, men til gengæld kan du i samtlige lejligheder leje en vifte eller fane for ca. EUR 12 pr. uge, som giver et behageligt pust.

Det betyder omvendt, at den officielle kategori er med til at gøre prisen attraktiv for dig som gæst, og her er så mange andre fordele ved at indlogere sig netop på Panorama Apartments, og dem vil jeg give dig nogle input til nedenfor.

Derfor skal du vælge Panorama Apartments

  • Uanset hvilken type af lejlighed, du vælger, så har du enten balkon el. terrasse
  • Her er faciliteter som swimmingpool, lille motionsrum, sauna (mod gebyr) og…
  • - desuden også et mindre cafeteria (åben til morgen, frokost og middag)
  • Du bor på et ’voksent’ lejlighedshotel, hvor gæster over 18 år er velkomne
  • Her behøver du ikke at have lejebil for at komme til stranden eller byliv 
  • Flere lejligheder er renoverede og fremstår generelt i ’rigtig god form’
  • Vælg selv om du ønsker selvhushold, morgenmad og/eller aftensmaden inkl.

Godt at vide om Panorama Apartments

Du bor i smørhullet midt mellem Playa Blanca og Arrecife på Lanzarote, og du har så uendeligt mange muligheder for at opleve denne specielle ø. Derfor vil jeg anbefale dig at have en lejebil til rådighed, selvom du til daglig ikke behøver den – måske 3-5 dage under ferien kan du vælge at køre ud i det blå. Landskaberne i sig selv er en ’foto-tur’ værd, for her findes alt fra de karakteristiske ”månelandskaber” til små bugte med det mest kridhvide sand. Omvendt findes her også strande, hvor de mørke lavasandkorn dominerer landskabet, og disse kontraster er med til at gøre Lanzarote til en særlig naturoplevelse, hvis du søger lidt uden for de turistede kystbyzoner.

Panorama Apartments er et godt valg for dig, der leder efter en prisbillig og kystnær ferie, hvor du får meget for budgettet – og såfremt du ikke behøver en masse faciliteter med SPA, wellness, restaurant m.m. så er jeg sikker på, at du vil falde lige så godt til, som de øvrige stamgæster på Panorama Apartments, der også passer sig godt til et langtidsophold på 3 uger eller mere.
Receptionen er bemandet fra kl. 08 om morgenen til kl. 22 om aftenen, så hvis du ankommer eller skal rejse hjem uden for dette tidsrum, så informer Hideaways eller Panorama Apartments inden afrejsen.

 

Læs mere om Panorama Apartments

Officiel kategori

Hideaways' kategori

571 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Puerto del Carmen - 500 m
  • Lanzarote lufthavn - 10 km
  • Lavaklipperne ved Los Hervideros - 24 km
  • Saltmarkene Salinas de Janubio - 24 km
  • Kunstværket Monumento al Campesino - 13 km
  • Museet Centro de Vistantes - 18 km
  • Parque National de Timanfaya - 18 km
  • Landsbyen Uga og dens ’pukkelryggede’ - 12 km
  • Marked i den gamle hovedstad Teguise - 21 km
  • Fundación Cécar Manrique - 18 km
  • Grotten Jameos del Agua - 41 km
  • Mirador del Rio - 47 km
  • Naboøen La Graciosa (færge fra Orzola) - 49 km
  • Hovedbyen Arrecife - 15 km
  • Famara-stranden - 28 km
  • Landsbyen Haría og de mange palmer - 42 km
  • Jardín de cactus - 37 km
  • Cueva de los Verdes - 41 km

Værelser

Her findes i alt 40 lejligheder, der alle er ens indrettet og mere eller mindre samme størrelse. De fleste er renoverede, og efter min vurdering kunne de godt knibe sig op på et 3-stjernet niveau, da her er mange af de faciliteter, som vi som gæster ønsker, når vi holder ferie.

Lejlighederne ligger alle i stueplan og de fleste har enten balkon eller terrasse (gælder dog ikke den billigste kategori). Udsigten er spartansk, men du vælge mellem en såkaldt ’have-udsigt’ eller ’pool-udsigt’. Nogle lejligheder har sammen med udsigten til haven også kig til den ellers rolige vej på den anden side af matriklen. 

Da lejlighederne ikke har A/C, så kan du leje en fane eller vifte, der på ugebasis koster ca. EUR 12 og betales direkte på stedet.

Faciliteter i lejlighederne

  • Badeværelse m. bruseniche eller badekar
  • Hårtørrer
  • Integreret opholdsrum og soveværelse (studio)
  • Plads til 2 personer (to adskilte senge el. dobbeltseng)
  • Kitchenette (mindre køkken) m. det mest basale så som;
  • Et par kogeplader, mikrobølgeovn og køleskab
  • Desuden kogekedel, postelin og service
  • Fjernsyn

Bemærk, at du selv kan tage viskestykker og karklude med. Håndklæder og sengelinned er inkluderet i prisen (skiftes mellem 1-2 gange i ugen).
Adgang til Internet kan tilkobles mod gebyr i de fleste lejligheder.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Panorama Apartments:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Guadarfia 2
35510 Puerto del Carmen

Koordinater

Latitude: 28.9229
Longitude: -13.6649

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.