Luksusferie til Madrid

Det bugner med luksuriøse hoteller i Madrid, så du skal ikke være bange for at mangle noget, når du rejser til den spanske hovedstad. Uanset om du foretrækker at bo midt inde i centrum af byen, hvor der altid sker noget, eller du hellere vil bo lidt udenfor bykernen, så har vi hos Escapeaway med garanti et luksushotel, der vil falde i din smag. Tag med Escapeaway på luksusferie til Madrid og bo på en række håndplukkede luksushoteller, hvor kvaliteten og servicen måske kun overgås af de centrale placeringer, som giver dig nem adgang til alverdens oplevelser.

Madrid er en vidunderligt miks af kunstmuseer i verdensklasse, restauranter og spisesteder i alle kategorier, fra den ydmyge tapasbar til de stjernebestrøede madtempler, fremragende arkitektur, en århundredgammel, interessant historie og en enorm kulturarv. Det er en skøn by at være turist i – den er overskuelig, og let at komme rundt i til fods og så er den velsignet med en række enestående kunstmuseer, med Museo del Prado med værker af malere som Goya, El Greco og Velázquez, Reine Sofia og Thyssen-Bornemisza-museet i spidsen.

Udover kunst er Madrid en stor vidunderlig madpakke der bare venter på at blive spist, så vær ikke beskeden på din luksusferie, giv den gas og spis spis spis. Er du til sport, så er du kommet til byen som huser alle tiders mest succesfulde fodboldhold, 'kongeklubben' Real Madrid fra hjemmebanen Santiago Bernabeu, og den altid frække og uforudsigelige arbejderklub Atletico Madrid, som spiller sine kampe på det helt nye storstadion Wanda Metropolitano.

På en luksusrejse til Madrid med Escapeaway bor du på særligt udvalgte luksushoteller, der er håndplukket specielt efter vores kriterier, som bl.a. indebærer en unik placering, begrænset størrelse, høj service og en pris, som er tilgængelig for de fleste. Beliggenheden vil formentlig være i bydelen Centro, eller tæt på denne. Fra jernbanestationen Atocha kan man køre med lynhurtigt tog til bl.a. den smukke by Toledo, eller helt til Costa del Sol.

Med Escapeaway finder du luksusrejser til Madrid fra lufthavnene i København, Billund, Aalborg, Aarhus eller Hamburg, enten direkte eller med mellemlanding, til Barajas Madrids internationale lufthavn. Herefter går det i metro, bus eller lejet bil til dit luksushotel i Madrid centrum.

>> Læs også om luksusrejser til Barcelona
>> Læs også om luksusferie på Gran Canaria

>> Læs mere om luksusrejser

Kort over Madrid