Hos Hideaways har vi et stort udvalg af spændende gemmesteder i ordets egentlige betydning – mange af dem ligger nemlig lidt væk fra den slagne vej og putter sig i små landsbyer eller helt for sig selv omgivet af skøn natur. Men tag ikke fejl – vi er naturligvis også leveringsdygtige i knap så ”gemte” steder, og blandt disse er det dejlige Bahia Camp de Mar Suites, der har en vidunderlig beliggenhed få skridt fra det skinnende, blå Middelhav. En af vores personlige favoritter, hvor du kan vælge at bo i lejlighed (perfekt til familier) eller juniorsuite (perfekt til par).

Charlotte Høiberg
Udvalgt af
Charlotte Høiberg

Fra lufthavnen i Palma går turen til den vestlige del af Mallorca, nærmere bestemt til den lille badeby, Camp de Mar. På vej hertil passerer du Cala Major, Palmanova, Magaluf og andre lokaliteter med navne, der måske får en klokke til at ringe hos tidligere charterrejsende. Det var store steder hos charterbureauerne i de glade 70’ere. Du skal blot fortsætte lidt endnu og efter alt i alt en god halv times kørsel er du fremme i Camp de Mar og Hotel Cabau Bahia Camp De Mar Suites (som er hotellets nye navn), der næsten ligger ”med tæerne i vand”.

Derfor skal du vælge Bahia Camp de Mar Suites

  • Fordi du bor ved kanten af Middelhavet i et roligt og uforstyrret hjørne af øen
  • Glæd dig til de stjerneklare aftenener, hvor lysets genskær i Middelhavet er enestående
  • Direktøren Ana er godheden selv, og det smitter, hvorfor teamet altid har et smil på læben
  • Vælg mellem veludstyrede lejligheder eller de nybyggede juniorsuiter
  • Her får du en ferie med 'value for money' uden at gå ned på faciliteter som pool og restaurant
  • Apropos restaurant, så er kokken på Flor de Sal meget respekteret - selv blandt de lokale
  • - og jeg har selv været så heldig at nyde hans fristelser på tallerkenen (smager fantastisk) 
  • Her er plads til såvel par som familier, og det gør dette hideaway til en favorit blandt mange  

Så er der serveret...

Selv om lejlighederne er udstyret med køkkenfaciliteter er det jo ikke sikkert du og dine medrejsende har lyst til at tilbringe en masse tid ved kødgryderne, og så er det så praktisk at hotellets Restaurante Olea er leveringsdygtig i både morgen- og aftensmad – begge dele som buffet (hvis du bestiller opholdet med morgenmad eller halvpension er det her, at den indtages). Maden kan nydes indendørs med udsigt over havet gennem de store vinduer. Skal det være rigtig godt, så kan vi anbefale en middag på Restaurante Flor de Sal, hvor du ud over noget lækkert mad også kan nyde den betagende udsigt ud over havet. Flor de Sal er også kendt blandt de lokale, hvilket altid er et godt tegn. En af vore gæster anbefaler desuden restauranten, La Tulipe, der ligger blot 5 minutters gang fra hotellet.

Er du til pool, hav eller SPA?

…ja, så du kommet til det rette sted. Bahia Camp de Mar Suites' dejlige swimming-pool og børnepool er omgivet af en stor terrasse med solsenge og borde og stole, og herfra går en sti ned til havet og en lille strand med småsten. Der er blot 200 meter til en skøn – og børnevenlig – sandstrand. En gangbro fører herfra ud til en lille ø med bar og restaurant – et populært sted at nyde sin frokost, en solnedgangsdrink eller en hyggelig middag. I SPA'en finder du også en indendørspool.

Der er noget for både for de aktive og... 

- for "os" der bare vil slappe af i ro og mag

Når du skal have en pause fra daseriet, selvforkælelsen i SPA’en og svømmeturene i Middelhavet og poolen, så skal du vide, at der er gode vandreture i den smukke Camp de Mar-bugt og i de nærliggende Tramuntana-bjerge. Hotellet hjælper gerne med forslag til ruter og desuden med leje af cykler og med information om dykning/snorkling, som forholdene i havet er perfekte til. For de golfinteresserede er det måske godt at vide, at der blot er 5 km til 18-hullers banen Golf de Andratx. For børnene er der bordtennis og en legeplads på hotellet.

Godt at vide om Bahia Camp de Mar Suites

Camp de Mar har nogle få butikker med lidt souvenirs og andre småting. Her er desuden et lille supermarked – det er der i øvrigt også på hotellet, en bank og nogle hyggelige beachclubs og restauranter. Skal der shoppes eller er du på udkig efter lidt livligt natteliv, så kan det foregå i nærliggende Port d’Andratx eller, hvis vi taler om seriøs shopping, så er Palma det helt rigtige sted. Her er mange trapper på Bahia Camp de Mar, og derfor får du trænet lårerne helt uden at skulle i fitness: )

 

Læs mere om Bahia Camp de Mar Suites

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,6 Vores gæsters
bedømmelse
146 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste sandstrand , Playa Camp de Mar – 200 m
  • Jetset-byen Port d’ Andratx: ca. 5 km
  • Charmerende Palma: ca. 28 km
  • Valldemossa: ca. 43 km
  • Kunstnerbyen Deia: ca. 53 km
  • Sko og lædervarer i Inca: ca. 56 km
  • Perlebyen Manacor: ca. 82 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis: ca. 85 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca: ca. 87 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach: ca. 97 km
  • Palma Lufthavn: ca. 39 km (40m)

Værelser

De 64 lejligheder på Bahia Camp de Mar Suites ligger i forskudte plan og byggestilen leder tankerne hen til en lille, traditionel middelhavsby. Indretningen er rar og funktionel og ens for alle lejligheder. De er på 45m2, er beregnet til max 4 personer og har desuden alle en 12 m2 stor, møbleret balkon. Havet kan ses fra flere af lejlighederne: nogle har fuld havudsigt, andre delvist og et par stykker har "med kig", da lejlighederne ligger forskudt, og nogle ligger tilbagetrukket med haven og pool-området i forgrunden. 

Lejlighederne er indrettet med dobbeltværelse og har i alrummet moderne køkkenniche med microovn, brødrister, el-kedel, køleskab og diverse køkkenredskaber samt et lille spisebord/-stole og 2 sofasenge. Der er adgang til den 12 m2 store, møblerede balkon fra både stue og soveværelse.

Som noget helt nyt kan Hotel Bahia Camp de Mar Suites nu tilbyde dejlige juniorsuites, der består af ét stort rum med skøn dobbeltseng, opholdsafdeling samt køkkenniche m. spiseplads. Hertil kommer en stor møbleret balkon - perfekt til parret, der gerne vil nyde tosomheden og bo i moderne omgivelser med en herlig udsigt over Middelhavet.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Fladskærms-TV 32’’
  • Safetybox (mod betaling)
  • 2 senge på 90 x 190 cm med dynetæpper
  • Walk in-closet
  • Skrivebord
  • Babyseng (gratis – skal forudbestilles)
  • WiFi (mod betaling)
  • Velfungerende badeværelse med hårtørrer
  • Strygejern har lånes i receptionen

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Bahia Camp de Mar Suites:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Indendørs swimmingpool
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avda. Francisca Capllonch Plomer, 11, Camp de Mar (Andratx)
07160 Camp de mar

Koordinater

Latitude: 39.5395
Longitude: 2.4183

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

H10 Punta Negra Boutique Hotel
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Illa D'Or Hotel
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 69 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Senses Santa Ponsa Hotel
Spanien, Mallorca, Santa Ponsa
  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool