Fra Palma går min tur nordpå ad MA13 til Botel Alcudiamar, som er så fantastisk flot beliggende på Mallorcas nordøstkyst ude på spidsen af en lille tange, der skærmer Alcudias marina. Her er du omgivet af vand på næsten alle sider, og vandkigget brydes kun af palmer og så naturligvis af bådene i marinaen, der spænder vidt fra små ydmyge joller, et par ældre fiskerbåde til imponerende lystyachts, der kan huse hele familien. Den dejlige have er grøn og frodig, og strandens hvide sand med liggestole og parasoller indbyder til både hav- og solbad. Efter min opfattelse er dette de perfekte rammer for en super ferie.

Marcus Stoltz
Besøgt af
Marcus Stoltz

Her vil jeg gerne holde ferie

På min tur rundt på Botel Alcudiamar Hotel kan jeg glimrende forstille mig, at holde ferie her. Jeg bliver ”lokket” af den skønne terrasse med store, skyggefulde parasoller, hvor jeg godt kunne tilbringe et par timer i selskab med et godt glas vin, og så ellers bare lade øjnene gå på opdagelse ud over strand og hav. Kommer jeg i ydersæsonerne, hvor aftenerne kan være lidt kølige trækker jeg mig tilbage til ”havestuen”, hvorfra jeg har den samme udsigt.

Min aftensmad vil jeg indtage i restauranten og nyde godt af kokkens tryllerier i køkkenet, og inden sengetid slår jeg mig gerne ned i lobbybaren for at få mig en night cap – så sover man så godt :) Er vejret med mig, og det er det jo ofte på disse breddegrader, så bliver min vejrtrækning natten igennem akkompagneret af havets brusen udenfor den åbenstående terrassedør.

Afslapning eller aktivitet – du vælger selv

I løbet af dagen skal jeg tage et par længder i swimming-poolen, der findes både en udendørs og en indendørs variant, slentre lidt rundt i haven, og hvis ånden (forhåbentlig) kommer over mig, vil jeg også lige ind og kigge lidt nærmere på de ”instrumenter” , der findes i fitness-centret. Her er også både sauna og jacuzzi. Men, som de selv siger på Botel Alcudiamar, så er de bedste faciliteter rundt om dig. Hermed refereres til havet, den blå himmel, solskinnet og den friske luft i Tramuntana-bjergene. Jeg vil tilføje et sted, som jeg synes rigtig godt om, og det er Mallorcas ældste by, Alcudia, hvis snørklede gader gemmer sig bag de tykke bymure.

Den ligger blot et par kilometer fra hotellet, og her er der ud over mere end 2.000 års atmosfære, mange restauranter, caféer og butikker. Andre spisesteder, barer m.m. finder du nær hotellet i Port de Alcudia, hvor også dem med det veludviklede shopping-gen bliver tilgodeset. Skal det være golf, sejlads, vandski, windsurfing, cykling, tennis...ja, hvad du ønsker, skal du få.

 

Læs mere om Botel Alcudiamar

Officiel kategori

Hideaways' kategori

9,6 Vores gæsters
bedømmelse
372 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Port Alcudia – 0,5 km
  • Nærmeste strand – 0 km
  • Charmerende Palma – 62 km
  • Kunstnerbyen Deia – 72 km
  • Valldemossa – 63,6 km
  • Pittoreske Port de Pollenca – 10,5 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – 26,7 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – 55,2 km
  • Jetset-byen Port d’Andratx – 86,7 km
  • Palma lufthavn – 62,2 km
  • Perlebyen Manacor – 41 km
  • Sko og lædervarer i Inca – 27,2 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – 55 km

Værelser

På Botel Alcudiamar Hotel er der dejlige, lyse og luftige ærelser med højt til loftet. Turkisfarvede puder og sengeløbere skaber et fint modspil til alt det lyse og harmonerer med farverne i havet, som omgiver hotellet. I suiterne har man holdt en charmerende maritim stil.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Satellit-TV
  • Telefon
  • Safetybox mod gebyr
  • Minibar
  • Badeværelse med hårtørrer
  • Balkon eller terrasse
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Botel Alcudiamar:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Paseo Marítimo, 1
07400 A Capela

Koordinater

Latitude: 39.8383
Longitude: 3.1309

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Pollensa
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 68 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi