Hotel Posada Terra Santa er et gammelt hus, der kan fortælle mange historier, og som i dag er forvandlet til et lille, intimt boutiquehotel. Det har tidligere hørt til den aristokratiske familie Boixador, og det har rødder tilbage til år 1576. På trods af de mange år på bagen, så kan du glæde dig til at opleve et hotel, hvor du forkæles med alle nutidens tænkelige detaljer. Senest i 2014 er hotellet renoveret, og det tilbyder 26 værelser, der varierer fra hyggelige dobbeltværelser til den mere luksuriøse suite, nemlig Baron Suite. Designet i fællesarealerne og på værelserne er en kombination af moderne charme og klassiske, mallorcinske detaljer.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Og så er der tagterrassen – et af højdepunkterne på Hotel Posada Terra Santa. Her øverst oppe finder du nemlig den lille pool krydret med herlige udsigter over Palmas tagrygge i det gotiske kvarter.

Et historisk hotel med moderne design

Gammelt møder nyt. Det er essensen af designet på Boutique Hotel Posada Terra Santa, der er beliggende i Palmas historiske bydel, og hvor nogle af byens mest kendte familier gennem historien på Mallorca fortsat bor og lever. Uanset om du drejer til højre eller venstre, når du træder uden for, så mærker du historiens vingesus og Palmas latinske puls. F.eks. har du katedralen inden for ca. 500 meter og Palmas hovedtorv, Plaça Major, ligger ca. 200 meter fra hotellet.  

Ejerne, Ignacio og Carmen, har fundet den perfekte opskrift på at indrette Boutique Hotel Posada Terra Santa med gammelt og nyt, for rammerne er historiske og indretningen er moderne.

Palma tilbyder en række hoteller af forskellig standard og udtryk, men Boutique Hotel Posada Terra Santa skiller sig alligevel ud fra mængden. På trods af husets centrale beliggenhed, så er det lykkedes for Ignacio og Carmen at bibeholde det historiske udtryk, der leder dine tanker tilbage på ’de gode, gamle dage’, og du fornemmer næsten, hvordan den tidligere aristokratiske familie Boixador har levet. 

Delikat, glamourøst cityhotel med personlig service

Inden for finder du detaljer som specialdesignet pejs, lænestole betrukket i velour og lamper i krom – alt sammen med til at give et elegant touch, hvor husets historie bliver fremhævet i kontrast til den moderne indretning.

Boutique Hotel Posada Terra Santa er ideel til en miniferie i Palma, og du har alle muligheder for at opleve byen, da det ligger blot 5 min. gang fra nogle af de største højdepunkter, som Palma kan byde på, herunder katedralen. Og hvis du har brug for et pusterum ind imellem sightseeing, så lad dine fødder tage en pause og sæt eller læg dig godt til rette på tagterrassen på Boutique Hotel Posada Terra Santa.

Hvis du gerne vil forkæle dig selv, så står personalet i reception klar til at hjælpe. Det kan være alt fra bordreservationer, tilmelding af udflugter, tips til oplevelser i byen og meget mere.

Restaurant La Despensa del Barón 

Restauranten på Boutique Hotel Posada Terra Santa ligger i stueplan og byder på iberiske fristelser på menukortet. Her er en skøn atmosfære, og såvel dine smagsløg og øjne får en god oplevelse, når du sætter dig til bords i La Despensa del Barón. Her under de originale hvælvinger får du serveret moderne, men klassiske retter, og det er også her, at du om morgenen kan kickstarte dagen med morgenmadsbuffeten.

Hvis du inden middagen om aftenen eller bare ønsker en ”inbetween”-drink så kan du i loungen selv sørge for at slukke tørsten i honestybaren, hvor du blot skriver på listen, hvad du har konsumeret, og så betaler du ved afrejse – det kalder jeg tillid: ) Tag f.eks. din drink med op på tagterrassen og nyd Palmas puls fra øverste etage.

Mini-SPA og wellness

Det er ikke mange hoteller af samme størrelse, der kan tilbyde samme faciliteter som på Boutique Hotel Posada Terra Santa. Her har du nemlig mulighed for at benytte dig af den lille SPA med mini-pool, sauna, massage og træningslokale. Bemærk at nogle faciliteter kan være mod betaling. Det er muligt at booke SPA’en til privat brug, så du har hele området for dig selv: )

Læs mere om Boutique Hotel Posada Terra Santa

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
1105 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Charmerende Palma de Mallorca – 0 km
  • Nærmeste strand, Palma – ca. 1 km
  • Kunstnerbyen Deia – ca. 33 km
  • Valldemossa – ca. 22 km 
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 64 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 82 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 64 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – ca. 33 km
  • Palma lufthavn – ca. 10 km
  • Perlebyen Manacor – ca. 54 km
  • Sko og lædervarer i Inca – ca. 32 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 68 km
  • Palma Aquarium – ca. 9 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola – ca. 25 km

Værelser

Den historiske gotiske bygning tilbyder 26 unikke værelser. Boutique Hotel Posada Terra Santa har kræset for detaljerne - fælles for dem alle er den luksuriøse og raffinerede indretning. Derudover har alle et dejligt område med lænestole. 

Du kan bl.a. vælge imellem følgende værelser:

  • Dobbeltværelse på ca. 20-25 m2
  • Dobbeltværelse (duplex) er på 2 etager på op til 40 m2
  • Dobbeltværelse (superior) på ca. 31-37 m2
  • Suite på ca. 45 m2

Faciliteter på værelserne:

  • Aircondition
  • Safetybox
  • Minibar
  • 42’ fladskærms-TV
  • Gratis WiFi
  • Nespresso coffee maskine
  • Sengetøj af egyptisk bomuld samt menu til valg af puder
  • Elegant badeværelse med lækre håndklæder
  • Badekåbe samt PRIJA toiletartikler og hårtørrer
     

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Boutique Hotel Posada Terra Santa:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Posada De Terra Santa,5
07001 Palma De Mallorca

Koordinater

Latitude: 39.5699
Longitude: 2.6534

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.