Castell Son Claret

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
204 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Jeg bliver glædeligt overrasket, da jeg træder ind ad porten på Castell Son Claret, for her er intet mindre end et dusin, små appetitvækkere, der vækker mine sanser og får mine øjne til at lyse af glæde og mit smil til at brede sig til op over begge ører. 

Jeg er kommet til et vaskeægte hideaway i den mere eksklusive afdeling – et hotel, en "finca", et landsted for dig, der søger noget ekstraordinært. (Pssst! Dine smagsløg vil også blive forkælet i dette Eldorado – Castell Son Claret har nemlig i skrivende stund den første og eneste restaurant på Mallorca med 2 stjerner i Michelins håndbog for gourmander).

Personligheden er alfa og omega

For at blive i afsnittet med overraskelser, så er den første, at det er en kvinde ved navn Anette, der møder mig i porten efter ankomsten. Hvis du synes, at navnet klinger skandinavisk, så har du helt ret. Anette er nemlig dansk. Kan du gætte, hvordan hun er endt midt på middelhavsøen? Yes, rigtigt – ad kærlighedens veje. Efter bare fem minutter føles det, som om vi har kendt hinanden i årevis, og det er derfor en noget mere familiær rundvisning, der venter – eller rettere: Nej. For faktisk vil du som gæst få samme følelse af at høre til på Castell Son Claret. Det er nemlig teamets spidskompetence: At give dig en service og velkomst, der udstråler hjerterum. Af samme årsag er der ingen på hotellet, der bærer navneskilt – for det gør man jo heller ikke, når man mødes med sin familie eller sine venner derhjemme, vel? Det er hotellets varemærke - personlighed altså - og det sætter vi stor pris på.

Du kan forvente mange ”dele” af Mallorca

Apropos personlighed, så er teamet, der har sin daglige gang på Castell Son Claret, på mange måder essensen af Mallorca. For de er nøje udvalgt til at tage sig af alle de gæster, der ankommer til ’slottet’. Derfor kan du (på trods af de ”udeblevne” navneskilte) forvente dig at lære Mallorca ekstra godt at kende under dit ophold. Hvorfor? Jo, fordi alle i teamet kommer fra forskellige egne af øen, og det betyder, at du er dækket ind, når det kommer til diverse informationer om nær og fjern, uanset om du ønsker at tage til nærmeste landsby med flere restauranter, til minimetropolen Palma, til perlebyen Manacor eller til kunstbyen Andratx.

Derfor skal du vælge Castell Son Claret

  • Hvis du ønsker ’det lille, store ekstra’ så som SPA, Michelin-restaurant, Zaranda…
  • - og en personlig service på en slotslignende finca på Mallorca
  • Du kan dog også vælge "bistroen" Olivera med dens fristende middelhavskøkken
  • Her er mere end en hektar med parklignende have: Blomster, frugt- og oliventræer
  • Du vil gerne bo et mindre sted med bare 38 værelser = masser af fred og ro
  • Fra ”slottet” er du blot ca. 1 km fra nærmeste landsby med andre restauranter
  • SPA-afdelingen, som er åben dagligt fra kl. 08-20 (og på forespørgsel naturligvis)
  • Du kan dyrke udendørs yoga og mindfulness det meste af sæsonen
  • - og om vinteren er det populært at prøve hammam og…
  • - hvis du er til aktiviteter udendørs, så står der flere gode cykler til din rådighed

Godt at vide om Castell Son Claret

Efter ankomsten får du en rundvisning på området, og det er alt fra restauranterne, baren, dit værelse, SPA’en til de udendørs arealer som haven, tennis og swimmingpoolen. ”Bare lige så du føler dig ekstra meget hjemme” – ja tak: ) Det skal du glæde dig til.

Hvis du er vant til at bo på deluxehoteller rundt om i verden, så skiller Castell Son Claret sig ud med sin personlige service, og det er måske også noget, du lige skal vænne dig til (på den gode måde).

Jeg var selv så heldig at spise frokost i Olivera, og det er sjældent, at jeg tager billeder af maden på en restaurant eller bistro, men her på Olivera hørte det sig til, da anretningen var både indbydende, smuk og velsmagende (og den tilhørende vinekspert ved præcis, hvad du bør nyde af cava og vine for at give oplevelsen en ekstra dimension). 

Castell Son Claret er inden for den kategori, som jeg vil kalde ”luksus” og ”eksklusivt”, og derfor vil jeg anbefale dig at bære lange bukser til middagen (for herrer) og et elegant udtryk (for kvinderne). Dog så jeg til frokosten gæster, der sad og nød et måltid iført badekåbe og slippers… Ja, det er vel ferie.

Da du befinder dig på landet, så vil jeg anbefale dig en lejebil (her er gratis parkering), hvis du ønsker at opleve Mallorca fra dag til dag. Men der er mange gæster, der blot kommer her et par dage for at slappe af og nyde hinanden. Hvis du er én af disse, så kan en transfer fra lufthavnen t/r også række. 

Derfor skal du vælge Castell Son Claret

  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 8 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Afstand til havet: ca. 10 km
  • Nærmeste golfklub (Golf Santa Ponça): ca. 8 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Es Capdellà): ca. 1.5 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 2 km
  • Nærmeste større by (Palma): ca. 25 km
  • Camp de Mar stranden: ca. 12 km
  • Golfbanen Golf de Andratx: ca. 12 km
  • Palma Nova stranden: ca. 13 km
  • Western Water Park: ca. 13 km
  • Badelandet Wave House: ca. 14 km
  • Katmandu Park: ca. 14 km
  • Jungle Parc Klatrepark: ca. 15 km
  • Golfbanen Golf de Poniente: ca. 15 km
  • Golfbanen Golf Santa Ponsa I: ca. 16 km
  • Jetset-byen Port d’ Andratx: ca. 16 km
  • Golfbanen Real Golf de Bendinat: ca. 18 km
  • Miro museet: ca. 20 km
  • Indsnus de lokale dufte på Mercado de Santa Catalina: ca. 24 km
  • Golfbanen Arabella Golf Son Vida: ca. 24 km
  • Castell de Bellver: ca. 24 km
  • Charmerende Palma: ca. 25 km
  • Valldemossa: ca. 40 km
  • Kunstnerbyen Deia: ca. 49 km
  • Palma Lufthavn: ca. 36 km (40m)

Her findes i alt 41 værelser og suiter (23 i hovedbygningen og 18 i annekset (Pool Suiter), som ikke bare er et "anneks"). Da Castell Son Claret oprindelig er bygget som et ”almindeligt familiehus” i 1880’erne, så er værelser og suiter i hovedbygningen meget individuelt indrettede og i forskellige størrelser, ligesom dem i annekset. Det er noget, som jeg kun finder charmerende og attraktivt – jeg elsker, når ens ’hjem’ ikke er som alle andre. Præcis sådan får du det på Castell Son Claret, men, men, men... 

Det hele har et eksklusivt touch, og du kan forvente dig en 5-stjernet, rustik oplevelse. Det er i hvert fald min oplevelse af huset, der ellers er fulgt med tidens tand inden for moderne faciliteter og indretning – jeg vil nødigt afsløre for mange overraskelser, inden du ankommer: ) Dem skal du selv finde og sætte pris på: )

Da særligt værelserne i hovedbygningen ligger i en fredet ejendom, så er det ikke tilladt at bygge balkon eller terrasse, men flere af værelserne og suiterne i annekset har udeområde, og når du søger med dine rejsedatoer på hjemmesiden, så kan du se, om der er ledige værelser eller suiter tilgængelige med garanti for balkon eller terrasse.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Castell Son Claret. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Mulighed for privat pool
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carretera Es CapdellÁ-Galilea Km 1.7
07196 Calvia

Koordinater

Latitude: 39.5923
Longitude: 2.4797

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,7
Fabelagtigt
728 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Illetas
9,6
Fabelagtigt
1628 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 300 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Cala Blava
9,7
Fabelagtigt
476 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 13 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)