At dette er et voksenhotel, er ikke svært at forstå, og du kan forvente en førsteklasses service her på Iberostar Grand Hotel Portals Nous. Stilen er i mine øjne meget trendy med farverige detaljer på den hvide baggrund, som giver det hele et meget moderne indtryk. Hotellets motto er også, at der skal være en oplevelse for alle sanser.

Anja Fischer
Besøgt af
Anja Fischer

Hotellet ligger på strandpromenaden i Cala Portals Nous på øens sydvestlige del. Det åbnede i sommeren 2017 efter en omfattende renovering. Ud over en skøn beliggenhed tæt på stranden har du alle de faciliteter, som er nødvendige for en vellykket ferie.

Marcel Wanders har sat sit præg på stedet

Den hollandske designer, Marcel Wanders, som leder forskellige projekter rundt om i verden, har med stor succes indrettet Iberostar Grand Hotel Portals Nous. For ham og hans team er det vigtigt at skabe et amourøst miljø og lade passionen og sine mest spændende drømme blive til virkelighed. Det lyder da ganske godt, ikke sandt! Og det går godt i spænd med hotellets egen filosofi om, at alle sanser skal få sin behørige del.

Med Middelhavet som udgangspunkt

Det er ingen kunst at tilfredsstille smagsløgene på Mallorca, heller ikke i hotellets restaurant, Astir. Kulørte retter med indbydende dufte smager altid ekstra godt, og du kan nyde både grillet kød, frisk fisk og skaldyr. Til maden kan du bestille en flaske Cava eller en af de andre, gode vine, som findes på vinmenuen, og som indeholder godt 100 forskellige mærker. Køkkenchefen, Iván Crespo, omfavner den mallorcinske kultur med smagen af Middelhavet som udgangspunkt. Han benytter sig selvfølgelig af lokale produkter og de fineste ingredienser. Hvis du får lyst til at spise uden for hotellet, har du flere muligheder inden for gåafstand.

Ikke en, men tre barer

Når du får lyst til gode drikkevarer, drinks og cocktails, har du ikke bare en, men hele tre barer at vælge imellem. Selini Bar er åben mellem kl. 10.00-01.00, og her kan du bestille gode vine udover drinks og cocktails. I Champagne Bar kan du - som navnet tilsiger - lade dig forføre af velkendte sorter som Ruinart, Moêt, Krug og Dom Pérignon. Til boblerne kan du nyde en herlig udsigt over havet. Denne bar er åben fra kl. 19.00 frem til midnat. Endelig er der Wellness Bar, som er åben mellem kl. 10.00-19.00, og hvor du kan frådse i sunde juicer og smoothies.

Sol, badning og SPA

Da hotellet ligger blot et stenkast fra havet, har du alle muligheder for at få nogle skønne dage med sol og badning. Hvis du foretrækker pool, findes den på hotellet, og rundt om er der behagelige liggestole og parasoller. Hotellet har et wellnesscenter, hvor du kan få forskellige behandlinger under kyndig ekspertise. Her er 7 behandlingsrum, og hvis du er interesseret, anbefaler vi, at du bestiller i god tid. Herudover er der personlige trænere, og du kan få sved på panden i motionsrummet, som holder åbent alle døgnets timer. Hvis du nyder at være ude i den friske luft, kan du gå eller cykle nogle skønne ture i området.

Derfor vælger du Iberostar Grand Hotel Portals Nous

  • Den dejlige beliggenhed nær strand og hav
  • Det fine poolområde
  • Den gode service
  • Mulighed for skønne ophold i SPA
  • ... og behandlinger for både krop og sjæl
  • Den gode mad og drikke
  • ... og den korte afstand til flere spisesteder
  • Du er i nærheden af Palma og andre seværdige steder

Godt at vide om Iberostar Grand Hotel Portals Nous

Lokal turistskat betales på stedet. Du skal være fyldt 16 år for at bo på dette hotel. Der er butler-service, pudevalg og 24 timers roomservice på hotellet. Vi tager forbehold for eventuelle ændringer i restaurantens og barernes åbningstider, såvel som lektionerne i yoga og pilates. Afgift for en del aktiviteter og adgang til SPA betales på stedet. Parkering forefindes mod afgift, og vi anbefaler, at du forudbestiller pladsen. Strandservice mod betaling. Der er mulighed for golf i nærheden.

Læs mere om Iberostar Grand Portals Nous

Officiel kategori

Hideaways' kategori

293 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Afstand til centrum: ca. 11 km
  • Afstand til havet: ca. 20 m
  • Nærmeste golfklub (Real Golf Bendinat): ca. 4 km
  • Afstand til indkøbsmulighed (Puerto Portals): ca. 2 km
  • Nærmeste restaurant: ca. 1 km
  • Nærmeste større by (Palma): ca. 11 km
  • Illetas: ca. 2.9 km
  • Palma Nova: ca. 4.2 km
  • Indsnus de lokale dufte på Mercado de Santa Catalina: ca. 10 km
  • Charmerende Palma: ca. 12 km
  • Jetset-byen Port d’ Andratx: ca. 24 km
  • Valldemossa: ca. 27 km
  • Bliv klogere på de lokale vine hos Bodega Ribas: ca. 34 km
  • Kunstnerbyen Deia: ca. 37 km
  • Sko og lædervarer i Inca: ca. 41 km
  • Palma Lufthavn: ca. 23 km (30m)

Værelser

Der er 66 unikke værelser og suiter at vælge imellem. De har alle sammen den fine standard, selv om de ikke er identiske. Sengene kan være dobbelt eller enkeltsenge, og badeværelserne kan være åbne en-suite med selve værelset og har enten bruser eller badekar. Du kan vælge værelse med udsigt over havet samt med balkon/terrasse.

Der findes et såkaldt tema i værelserne og suiterne, og vi vælger her at præsentere nogle af dem: I suite (games) er der videospil og lidt andet at hygge sig med, og i suite (spa) er der sauna. Suite (naughty) har en mørk og samtidig varm indretning, chaiselong m.m. Suite (stargazer) er indrettet med Swarovski-krystaller i loftet og har et moderne teleskop, så du kan kigge på stjerner, når mørket er faldet på. Suite (penthouse) har et boblebad på terrassen og en dejlig udsigt. De værelser, der hedder "Marcel Wanders", er ren retro, og i værelset (beach level) kan du lægge al stressen bag dig.

Faciliteter:

  • GratisWi-Fi
  • Aircondition
  • Safetybox
  • Satellit-TV
  • Minibar
  • Te- og kaffefaciliteter
  • Hårtørrer

En del værelser har desuden fladjern, hvilket hører til sjældenhederne.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Iberostar Grand Portals Nous:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer Falconer, 19
07181 Calvià

Koordinater

Latitude: 39.5340
Longitude: 2.5756

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Illetas
  • Nærmeste lufthavn: 20 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Spanien, Mallorca, Llucmajor
  • Nærmeste lufthavn: 76 km
  • Nærmeste strand: ca. 450 m
  • Pool
Spanien, Mallorca, Alcudia
  • Nærmeste lufthavn: 62 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool