Der var engang i 1989, at en håndfuld venner mødtes over en middag og et par flasker vin (læs: vist nok lidt mere end det). De havde en fælles drøm, og emnet var efterhånden blevet omtalt adskillige gange: Vi kommer fra øen, og vi mangler et hyggeligt hotel i ’vores’ område af Mallorca, der skiller sig ud fra mængden. Hvorfor åbner vi det ikke bare selv? Som sagt, så næsten gjort… I hvert fald tog vennerne næste dag det første spadestik til den lille hotelkæde, Petit Hotels, der i dag har 5 små hoteller, og Can Calco er deres hjertebarn og det første hotel i (perle)rækken.

Marie Kaalund Winther
Besøgt af
Marie Kaalund Winther

Her næsten 3 årtier senere, så er der stadig leben på det lille Can Calco, der rummer blot 8 værelser og som mest af alt minder om en lille, spansk finca. Hotellet ligger i landsbyen, Moscari, sådan cirka midt mellem Inca og Alcudia, og det giver dig alle muligheder for at slappe af og nyde de landlige omgivelser, men samtidig er der aldrig langt med lejebilen (vil jeg anbefale dig at have til rådighed), hvis du vil på marked (Inca er kendt for sine ugentlige markedsdage) eller til strandene ved Alcudia og Can Picafort, der kan friste selv den mest hærdede strandløve. Og så er der i øvrigt kun 40 minutters kørsel fra du lander i Palma lufthavn til du ”lander” i Moscari.

Moscari er en mindre landsby, og jeg vil skyde på, at her bor omkring ca. 30 familier, men som alle andre mallorcinske landsbyer med respekt for sig selv, så er her naturligvis en bar, der er landsbyens samlingspunkt. Her er også et lille minimarked og en tobaksbutik. Så du har ”alt hvad du behøver” inden for gåafstand, for resten står Can Calco Petit Hotel for – her er nemlig slap-af-terrassen, baren og ikke mindst restauranten, der efter sigende skulle være fristende. 

Glæd dig til…

  • At få en personlig service – her er du ikke ”bare et nummer” men en ven af huset
  • At have en swimmingpool med panoramisk udsigt over området
  • At sætte dig til bords om morgenen og nyde en relativ stor morgenbuffet…
  • - her er alt fra friskt, skåret frugt, mallorcinske kager, brød, yoghurt og meget mere
  • Spørg evt. om en espresso, hvis du hælder mere til den slags end kaffebønnerne fra maskinen
  • Her er mulighed for at leje cykler, tage på hesteryg med kyndig ride-instruktør og vandring
  • At bo midt i den smukke, mallorcinske natur i behagelig køreafstand til by og hav 

Godt at vide om Can Calco Petit Hotel

Can Calco Petit Hotel er et rigtigt landsted. Charmerende, rustikt og med masser af gode udsigter over Moscari-lunden. Det er svært ikke at føle sig hjemme netop her, og selvom hotellet officielt har fire fine stjerner, så vil vi vælge at give det tre store af slagsen: 1 for atmosfæren og historien, 1 for den rolige beliggenhed og 1 for dens kvalitet på værelser og faciliteterne i fællesarealerne. Nabohuset har høns, der muligvis kan høres, hvilket må være charmen ved at bo i landlige omgivelser : )

Læs mere om Can Calco Petit Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,2 Vores gæsters
bedømmelse
55 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Sa Pobla - ca. 12 km
  • Nærmeste strand, Playa de Mura - ca. 22 km
  • Charmerende Palma - ca. 39,5 km
  • Kunstnerbyen Deia - ca. 56 km
  • Valldemossa - ca. 46 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca - ca. 29 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor - ca 43 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis - ca. 34 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx - ca. 70 km
  • Palma lufthavn - ca. 45 km
  • Perlebyen Manacor - ca. 44 km
  • Sko og lædervarer i Inca - ca. 9 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach - ca. 60 km
  • Vandlandet El Arenal Aquapark - ca. 51 km
  • Palma Aquarium - ca. 46 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola - ca. 38 km

Værelser

De i alt 8 værelser er fordelt på 2 etager og er opdelt i forskellige værelsestyper: Dobbeltværelser, superior og suiter. Førstnævnte er til enten 1, 2 eller 3 personer. Superior har også plads til en opredning og her har du også mulighed for at vælge at have din egen terrasse og balkon. 

Stilen er landlig – altså rustik og simpel med rå, lyse stenvægge (passer godt til resten af stilen), og så en moderne indretning med komfortable senge (efter min smag i hvert fald), eget badeværelse med enten bruseniche eller badekar og trægulv eller terrakotta. 

Alt i alt har jeg en ”her føler jeg mig hjemme”-følelse, for husets historiske islæt er med hele vejen – enten ved at det gamle hestetrug i dag er omdannet til vask på badeværelset. Eller også er der et touch af det oprindelige med vinduernes skodder. Eller også har loftet de gamle, skrå former med træplanker. 

Der er ikke to værelser, som er ens, og det er netop også det, som giver huset sin charme, dog er der flere fælles træk: Bl.a. at her kan dufte skønt af lavendel, og det er fordi, at der ved ankomsten ligger en lille buket frisk lavendel på din pude, og du er sikker på at komme en smule i ”badehumør”. For alle værelser er opkaldt efter en af de utallige strande på Mallorca, og så har jeg vist ikke sagt for meget: )

Faciliteter på værelserne

  • King size-seng el. dobbeltseng med adskilte senge 
  • Enkeltværelse m. en seng og evt. opredning
  • A/C (centralt styret)
  • Satellit-TV
  • Safetyboks (gratis)
  • Hårtørrer

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Can Calco Petit Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

C/. Campanet nº1 (Selva)
07316 Moscari

Koordinater

Latitude: 39.7649
Longitude: 2.9364

Can Calco Petit Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

Can Calco Petit Hotel er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 41 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi