Inde i Palmas gamle bydel, hvor de snævre gader går på kryds og tværs af hinanden ligger der også hist og pist en større eller mindre plads, hvor der, afhængig af arealet, er stillet et par borde og stole ud, som lokker de glade turister og lokale til at slå sig ned og nyde et par tapas og et glas vin. Ja, sådan er det på de små torve eller gadehjørner, på de lidt større ligger både hoteller og ”rigtige” restauranter, og det er netop på en af de lidt større pladser, Plaça Cort, jeg finder Cort Hotel. Det første jeg bemærker er naturligvis den skønne udendørs restaurant, hvis borde er fint placeret rundt om på de solvarme brosten, og jeg ved, at jeg indenfor murene vil finde et af Palmas meget lækre små boutiquehoteller – og jeg glæder mig til at se det. Med først lader jeg lige blikket løbe rundt på pladsen og mine øjne fanges af Palmas smukke rådhus fra det 17. århundrede og af et ualmindeligt stort og ca. 600 år gammelt oliventræ.

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Et hotel i elegant boutique-stil

Hotel Cort er opført i en tidligere bank i en smuk bygning med godt 100 år på bagen og de franske smedejernsaltaner, de rødmalede vinduer og døre passer vældig godt til husets lyse sandsten. Hotellet åbnede i 2013 og er med sin elegante boutique-stil, individuelt designede suiter og super gode beliggenhed i Palmas gamle bydel et eftertragtet sted. Ikke bare for de overnattende gæster, men også for både lokale mallorcinere og turister, der er på jagt efter spændende kulinariske oplevelser.

Her har den berømte Barcelona-designer, Lázaro Rosa-Violán, i Cort Restaurant skabt en stilfuld indretning med kunstfærdige klinkegulve, sorte og hvide vægfliser, smukke træpaneler og imponerende lysekroner. Her trylle chefkokken og hans folk i køkkenet, hvor de skaber skøn Middelhavsinspireret mad. I den spændende Raw Bar ligger de friske østers og andre dejlige skaldyr på is og ser ualmindelig indbydende ud.

Ind imellem spændende oplevelser i Palma og en god frokost er tiden måske inde til at slappe af, og det gør du på bedste vis på hotellets tagterrasse, hvor solsenge lokker til en siesta under parasollernes skygge og i den lille pool kan du lige snuppe en afkølende dukkert.

Værterne er skandinaviske, og det kan ses på indretningen. Den typiske mallorcanske indretning er med et lyst skandinavisk touch: her er indbydende, gennemført og her er kræset for detaljerne. Hotellet er fra 2013, men med den varme atmosfære og det venlige personale, kunne det have stået her de sidste 200 år. Cort Hotel er et fantastisk sted, med den hyggeligste reception, og du vil med sikkerhed få et godt ophold her midt i hjertet af Palma.

Her er du midt i det hele

De fleste forbinder en ferie på Mallorca med sol og strand, men det kan en gang i mellem være en god ide at tænke ud af boksen og se, om mon ikke storbyen Palma er værd at bruge et par dage i, og jeg kan da af egen erfaring sige, at det er den bestemt. Den gamle bydel er en skattekiste af smukke bygninger, fine museer og huser også en imponerende katedral og et kongeslot. Hvis du har den mindste hang til shopping, så vil du være i dit es i denne by, hvor du desuden har uendelige muligheder for at hvile benene og få lidt godt at spise og drikke på en overflod af caféer, barer og restauranter, der naturligvis har udendørsservering i sæsonen.

Læs mere om Cort Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

580 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

 

  • Nærmeste by, Palma – 0 km
  • Nærmeste strand, Playa de Palma – 10 km
  • Kunstnerbyen Deia – 32 km
  • Valldemossa – 23 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – 64 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – 79 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – 65 km
  • Jetset-byen Puerto d’ Andratx – 32 km
  • Palma lufthavn – 10,6 km
  • Perlebyen Manacor – 55 km
  • Sko og lædervarer i Inca – 33 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – 69 km

Værelser

Cort Hotel har 14 suiter og 2 dobbeltværelser, der kan omdannes til en to-værelses suite. Alle værelser og suiter er lækkert og individuelt indrettet i forskellige farver og har alt, hvad du kan forvente på et 4-stjernet boutiquehotel. Og så sover du til og med i Skandinaviske senge, så du er sikret en god nattesøvn. I alle suiter finder du et hyggeligt bibliotek samt vin og minibar. 3 sal har skrå loft, men værelserne er stadig meget indbydende.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • 32’ Satellit/Smart-TV
  • Mulighed for HDMI-forbindelse til dine personlige enheder
  • Skrivebord med internetforbindelse
  • Gratis WiFi
  • Telefon
  • Safetybox med stik til din laptop
  • Kingsize seng
  • Minibar
  • Kaffe-/tefaciliteter kan bestilles
  • ”Pudemenu”, så du kan vælge den type hovedpude, der passer dig bedst
  • Paraply
  • Lækkert badeværelse med Molton Brown-toiletartikler,
  • ...hårtørrer, badekåbe og make-up spejl
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Cort Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Plaça de Cort, 11 Palma
07001 A Capela

Koordinater

Latitude: 39.5698
Longitude: 2.6498

Cort Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

Cort Hotel er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.