Rejser til Costa d'en Blanes

Costa d’en Blanes, der ligger på en bakke bare 9 kilometer vest for Mallorcas hovedby Palma, er et beboelsesområde opkaldt efter Blanes-familien, der stadig ejer en del ejendomme på bakken. Derfor vil du også se adskillige Blanes-gadenavne her. Costa d’en Blanes ligger mellem de to rejsemål Son Caliu mod vest og Portals Nous mod øst, som begge byder på et væld af restauranter og barer samt alle de indkøbsmuligheder, du kan få brug for i løbet af ferien. Har du børn med på ferien, er det oplagt at besøge Marineland Mallorca, som ligger ganske tæt ved. Hvis da ikke sandstrandene trækker mere.

Costa D’en Blanes er i det hele taget perfekt for både familier og par, som her kan nyde fredelige omgivelser, men samtidig have pulserende Palmas mange tilbud inden for kort rækkevidde. Der er således gode muligheder for at kombinere afslappende dage på stranden med kulturelle oplevelser, når du holder rejser til Costa D’en Blanes. Selvom der ikke er så mange attraktioner i selve boligområdet, der mest er kendt for sin afslappede atmosfære og gode udsigt over kysten, findes her dog tennisbaner og mini-golf. Er mini-golf ikke nok, finder du anerkendte The Royal Bendinat Golf Course blot 10 minutter væk i bil. 

 

 

 

Læs mere om Costa d'en Blanes

Rejsemål i Mallorca

Find rejsen til Mallorca her

Information og fakta

Skal du rejse på ferie til Mallorca og bo i området omkring Costa den Blanes så har jeg her samlet nogle informationer og fakta om byen. Ønsker du mere inspiration så kig evt. forbi vores reseguide på bloggen, her skriver vi om egne rejser til Mallorca og emner som seværdigheder på øen, maden, vejret, den smukke natur, kulturlivet og de mange strande.

Costa d’en Blanes er kendt for sin enestående beliggenhed lidt oppe i højden med en udsigt der strækker sig fra Palma til Magaluf. Takket være den nærliggende motorvej har du desuden hovedstaden og resten af Mallorca inden for din rækkevidde, når du holder ferie i Costa d'en Blanes. Der er derfor næsten uanede muligheder, hvad enten du vil bruge ferien på at nyde godt af den den spanske middelhavsøs flotte strande og natur eller vil fordybe dig i kulturelle og historiske seværdigheder. 

Vejret

I Costa D’en Blanes kan du nyde godt af det samme solrige middelhavsklima, som på resten af Mallorca. Det giver tørre, varme somre, hvor juli og august normalt har de højeste temperaturer og mindst nedbør. Om vinteren falder temperaturen naturligvis markant, men selv i de koldeste måneder ligger den om dagen i gennemsnit på over 15 grader. Forår og sensommer kan være gode årstider at rejse hertil, hvis du vil bruge tiden på at udforske seværdigheder eller holde en aktiv ferie med cykling og vandring. Du bør dog medbringe lidt varmt tøj, da det især om aftenen kan blive køligt. 

Aktiviteter

Børnefamilier vil ikke mangle ting at tage sig til her. Først og fremmest er der flere familievenlige stranden inden for kort rækkevidde. Ved eksklusive Portals Nous ligger for eksempel de smukke strande, Platja de s'Oratori og Platja d'en Blanes, hvor især sidstnævnte er velegnet til familier med en svag hældning og vand, der afskærmes lidt af en lille ø og havnen. Hvis I ikke vil bruge alle dagene på strandene i området, kan I for eksempel besøge Marineland Mallorca lige nedenfor Costa D’en Blanes. Dyreparken er kendt for sine delfin- og søløve shows. 

For den aktive rejsende er der mange muligheder på en ferie i Costa D’en Blanes. Der er således adskillige tennisanlæg i og omkring byen, ligesom der er flere golfbaner i kort køreafstand - heriblandt Real Golf Bendinat der er kendt som den spanske konges foretrukne golfbane, når han holder ferie her. 

Udflugter

Hvis hele ferien ikke skal bruges på at dase i sandet, er der mange interessante udflugtsmål på denne del af Mallorca inden for kort køreafstand. Her er det naturligvis ikke til at komme uden om Palma, Mallorcas hovedstad. Afsæt mindst en dag til at gå på opdagelse blandt den gamle bydels historiske seværdigheder og gør brug af de gode muligheder for at shoppe samt restaurantlivet. 

Det kan også anbefales at køre en tur mod nord til Clavià, hvor der i centrum ligger en smuk kirke fra 1200-tallet. Derudover er der flere flotte palæer i den gamle bydel. Faktisk kan du takket være nærheden til motorvejen mod Palma nå omkring til de fleste seværdigheder på Mallorca, hvis du tager på en dagsudflugt fra Costa D’en Blanes.

Mad og drikke

Hvis du ikke selv vil stå for feriens måltider, er  Son Caliu og Portals Nous mede ved kysten ikke langt væk med talrige spisesteder. Her findes alt fra hurtig fastfood til eksklusive restauranter. Du er desuden ikke længere fra Palma eller Magaluf end at du kan udnytte det store udvalg af restauranter, caféer og barer der, hvis de mere lokale muligheder ikke er nok.  

En af de største fordele ved Costa D’en Blanes er, at man her kan have en rolig base, hvor ens nattesøvn ikke bliver forstyrret af festglade turister. Det betyder dog, at nattelivet er stærkt begrænset. Ligesom det gælder i forhold til steder at spise er der dog ikke noget til hindre for at få en festlig aften i byen, da barerne og natklubberne i blandt andet Palma er indenfor kort rækkevidde.

>> Se også rejser til Can Picafort
>> Og rejser til Palma Nova

Populært på Mallorca

Spanien, Mallorca, Cala D'Or
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Spanien, Mallorca, Inca
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Afstand til havet: ca. 20 km
  • Pool
Spanien, Mallorca, Alcudia
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 7 km
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér