Es Corte Vell Inland Hotel

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
343 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Gnid du dig bare lidt i øjnene! Det gjorde jeg også, da jeg opdagede eksistensen af Es Corte Vell Inland Hotel. Jeg måtte også nive mig selv i armen for at sikre mig, at det ikke var et mallorcinsk fatamorgana. At opdage disse små perler, gør mig altid i ekstra godt humør. På Es Corte Vell Inland Hotel får du nemlig mange af dine ønsker opfyldt, når du gerne vil på voksenferie. Her skal gæsterne nemlig være fyldt 18 år, da hotellet drives som et såkaldt ”adults only”. Så hvis du har hang til en børnefri ferie, spise god mad og bo i naturskønne, landlige omgivelser og i gåafstand til restauranter og barer, så bør du sætte kryds ud for Es Corte Vell som en mulig kandidat til dit længe ventede afbræk fra hverdagen. 

Ih, hvor har jeg glædet mig til at præsentere dig for denne lille perle. Selvom betegnelsen 'perle' kan virke lidt klichéagtigt, så mener jeg faktisk, at netop dette superlativ er en passende beskrivelse af Es Corte Vell Inland Hotel her i hjertet af Mallorca.

Selvom du bor i baglandet, så er du ikke langt fra kysten og nogle af Mallorcas mest elskede byer. F.eks. bor du ikke mere end ca. 20 km fra Palma og ca. 15 km fra Sóller. Som prikken over I’et bor du i en landsby ved navn Bunyola med ca. 5000 indbyggere. Her er et par restauranter (lov mig at spise mindst én gang på Antic Grill, hvor maden smager himmelsk og personalet nærmest bliver dine venner - og så er priserne i øvrigt i den meget brugervenlige afdeling), barer, banker m.m. En landsby der er kendt for sit lokale islæt og grøntsags- og frugtmarked i weekenden. Altså en rolig landsby, hvor livet går sin stille gang, og hvor diskomusik og nattestøj er fremmedord. Derfor tror jeg, at du vil finde dig godt til rette netop her på Es Corte Vell Inland Hotel, for her har du alle muligheder for at bo på et lille hotel med personlighed med en god standard uden at det på nogen måder bliver luksuriøst.

Derfor skal du vælge Es Corte Vell Inland Hotel

  • Hvis du ønsker en børnefri ferie på et hotel med blot 10 værelser
  • Du bor landligt, men dog i en landsby med ca. 5000 indbyggere
  • Her har du restauranter og barer i gåafstand fra dit hotel (husk nu Antic Grill: )
  • Du bor centralt på øen og kan derfor tage på adskillige dagsudflugter
  • Her er tilpas mange faciliteter, f.eks. pool og morgenmadsrestaurant
  • Hvis du ønsker finca-fornemmelsen, uden at bo afsides fra lidt byliv
  • Du kan glæde dig til små, moderne, men også traditionelle detaljer
  • - indretningen er nemlig på én gang anno nutiden med respekt for historien

Godt at vide om Es Corte Vell Inland Hotel

Du skal vælge at bo her, hvis du gerne vil bo inde i landet og have de mest gængse faciliteter til rådighed. Vi vil anbefale dig at have en lejebil, så du kan tage rundt på oplevelser (og her er mange muligheder – fra øst til vest, fra syd til nord), og det er nemt og hurtigt at komme fra A til B. Det kan være lidt af en udfordring at finde på førstedagen, selvom du bor inde i landsbyen. Men GPS'en har ret, når den siger, at du er nået frem: ) Du kan ikke parkere lige ved hotellet (kun på ankomstdagen, hvor du har bagage med, så findes der en lille P-plads, der er forbeholdt hotellets gæster), men der findes flere pladser inden for 50-200 m. gåafstand.

Selvom Es Corte Vell Inland Hotel er et 4-stjernet adults only, så skal du ikke forvente et væld af faciliteter. Her er f.eks. ikke en frokost- eller middagsrestaurant – til gengæld bor du i gåafstand til andre spisemuligheder, og med din lejebil skal du heller ikke køre ret langt for at få sulten stillet (inden for 5-10 min. kørsel).

Es Corte Vell er oplagt til 3-5 dages total afslapning, men du kan naturligvis også bo her længere tid, hvis du virkelig vil komme ned i gear og ikke har noget imod at skulle bruge lejebilen for at komme ud på oplevelser.

Derfor skal du vælge Es Corte Vell Inland Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Afstand til centrum: ca. 500 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Landsby og andre restauranter, Bunyola – ca. 100 m
  • Nærmeste strand, Muleta – ca. 14 km
  • Charmerende Palma – ca. 20 km
  • Valldemossa – ca. 15 km
  • Sóller – ca. 15 km
  • Port de Sóller – ca. 15 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 60 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 77 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 48 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – ca. 45 km
  • Palma lufthavn – ca. 24 km
  • Perlebyen Manacor – ca. 58 km
  • Sko og lædervarer i Inca – ca. 27 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 73 km
     

De i alt 10 værelser er fordelt på forskellige værelsestyper. Alle er forskelligt indrettede og ikke to er samme størrelse, da fincaens mål på hvert værelse varierer. Dog er den røde tråd, at de har en lys og moderne indretning - få, men sjove detaljer. Præcis som et boutique-hotel skal være. Altså hvor hvert værelser har sit helt eget navn med sin helt egen identitet. Jeg har selv været så heldig at have et par overnatninger på Es Corte Vell, og derfor ved jeg, at der venter dig et godt ophold med en god kvalitet.

Faciliteter på værelserne:

  • Dobbeltseng el. to adskilte madrasser
  • A/C og varme
  • Safetyboks
  • Minibar
  • Satellit-TV
  • Gratis WiFi (kvaliteten kan svinge)
  • Badeværelse (nogle ensuite - altså åbne)
  • Hårtørrer, badekåbe og slippers
  • Her er ikke så meget skabsplads
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Es Corte Vell Inland Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer Santa Catalina Tomas 67
07110 Bunyola

Koordinater

Latitude: 39.6933
Longitude: 2.7021

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Deia
9,2
Fabelagtigt
823 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Capdepera
9,7
Fabelagtigt
123 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Arta
9,8
Fabelagtigt
239 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 71 km
  • Afstand til centrum: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)