Es Port Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,4
Fabelagtigt
823 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Es Port Hotel har den helt rigtige stemning og beliggenhed, hvis du spørger mig. En tilbagetrukket beliggenhed med masser af små ”gemmesteder” og niveauforskelle i haven – og som toppen af kransekagen bo du i gåafstand til lidt byliv med caféer og restaurant i Port de Soller, hvor du også har Middelhavet for dine fødder. Es Port er en et de mest charmerende ”grand old ladies” på Mallorca med en velbevaret historie, et utal af stamgæster, gode faciliteter og det mest hjertevarme personale. Glæd dig til at besøge et af vores Casa Grande-hoteller med sjæl og charme. 

Navnet er Rosi. Hun er næsten indbegrebet af DNA’en på Es Port, for hun har været en fast del af teamet i receptionen i mere end 18 år, så hotellet er nærmere hendes hjem og ikke en arbejdsplads. Det er Rosi, som følger mig rundt fra A til Z på denne solskinsdag i maj måned, og hun kender hver en krog på matriklen, så der er ikke en detalje, som hun undlader at fortælle mig om.

Es Port har ikke altid fungeret som hotel. I den spæde begyndelse har det faktisk været et ”almindeligt familiehjem”, og når ’almindeligt’ står med gåsetegn, så er det fordi, at det ikke har været et helt normalt hjem – det har i sin tid været overdådigt. I 1963 sælges familieresidensen og åbner op som et ”hostal” – altså et simpelt, lille hotel, men igennem årene har Es Port haft vokseværk og er i dag et af Port de Soller’s mest populære (og hyggelige) hoteller.

Derfor skal du vælge Es Port Hotel

  • Helt sikkert for beliggenhedens skyld, hvis du spørger mig (den er i særklasse)
  • At bo i en grøn oase, men samtidig have havet og byen så tæt på er unikt
  • Hvis du gerne vil smage ”historiens vingesus” og bo rustikt og charmerende
  • Det er lige fra den gamle olivenpresse, vinkælder og de smukke trælofter
  • Have faciliteter som pool, restaurant, velvære-område med indendørs pool m.m.

Godt at vide om Es Port Hotel

Her er elevator, men vær opmærksom på, at her er flere niveauforskellige både udenfor og indvendig – det er charmerende, men du skal ikke vælge Es Port, hvis du er gangbesværet.

Hotellet henvendelser sig særligt til par og et modent publikum, men børnefamilier er velkomne. Der findes et adults only-område i fællesarealerne hen over sommeren (have med solstole).

Den udendørs swimmingpool er relativ stor, men der kan blive lidt trangt i den travleste højsæson. Der er desuden et lille børneafsnit i poolen.

Hvis du vælger opholdet med halvpension, så vil det være i form af buffet og der vil også være ”show cooking” i form af kokke, der tilbereder enkelte retter friskt fra det åbne køkken. Du skal ikke forvente, at maden er gourmet, men OK kvalitet til prisen. Restauranten er ikke indrettet ligeså charmerende som resten af hotellet, men heldigvis er der en stor del af sæsonen også mulighed for at sidde uden for på terrassen, hvis du ønsker det.

Her findes en relativ stor parkeringsplads ved hotellet, som du gratis kan benytte (plads med forbehold).

Motionsrummet, der ligger i forbindelse med velvære-området, er mini-mini, men ligger til gengæld ud til haven, hvor du kan nyde det grønne, alt imens du tramper løs i pedalerne.

Derfor skal du vælge Es Port Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Port de Soller – ca. 0 m
  • Nærmeste strand, Port de Soller – ca. 300 m 
  • Charmerende Palma – ca. 33 km
  • Kunstnerbyen Deia – ca. 14 km
  • Valldemossa – ca. 27 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 74 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 88 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 39 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – ca. 57 km
  • Palma lufthavn – ca. 36 km
  • Perlebyen Manacor – ca. 78 km
  • Sko og lædervarer i Inca – ca. 43 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 92 km

Her er i alt 148 værelser fordelt i forskellige bygninger. De fleste værelser har balkon eller terrasse, men du har mulighed for at vælge et værelse eller en suite med garanti for eget udeområde, når du søger din ferie på hjemmesiden (værelsesnavnet skal indeholde balkon/terrasse).

Alle værelser er velholdte og er løbende renoveret. De har en rustik og relativ enkel indretning – jeg vil give dem 3 stjerner selvom hotellet officielt har 4 stjerner på hoveddøren. Når jeg skriver dette, så er det dog ikke noget, du skal lade dig skræmme af, for jeg ville hellere end gerne selv være gæst netop her. Nej, jeg skriver det blot, så dine forventninger gerne skulle blive indfriet 100%. 

Badeværelserne har enten bruseniche eller badekar, og sengene er enten opdelt i to eller med en dobbeltseng. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Es Port Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • I by eller landsby
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Calle Antonio Montis 10
07108 Puerto De Sóller

Koordinater

Latitude: 39.7964
Longitude: 2.6995

Hvad siger vores gæster om Es Port Hotel?

9,3
Karina Lestrup, Lyngby

Fantastisk hotel, lækkert hotelværelse og super beliggenhed

Det er svært at beskrive hotellet, som emmer af historie og samtidig er moderne indrettet. Lækkert er nok det bedste ord for det.
9,5
Susanne, Haderslev

Skønt hotel

Skønt hotel med gode faciliteter og perfekt beliggenhed.
8,8
Susanne

Høj hygge-faktor i nærheden af stranden.

Meget hyggeligt hotel med flot indrettede værelser og med godt badeværelse der desuden leverer Rituals produkter såsom shampoo, sæbe og lotion. Havde personalet...

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,7
Fabelagtigt
363 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 750 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Portals Nous
9,7
Fabelagtigt
728 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Bendinat
8,8
Meget godt
643 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 24 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)