Rejser til Felanitx

Med alt fra et livligt ugentlig marked til en imponerende kirke handler en ferie i Felanitx om at komme tæt på det virkelige Mallorca. Dertil kommer naturligvis, at byen ligger nær sydkystens sandede bugter. Der er nogle charmerende hoteller i området, der tilbyder stille og komfortabel indkvartering for dig, der søger en fredelig ferie. Hos Hideaways Rejser har vi håndplukket hoteller i Felanitx og på andre rejsemål på Mallorca som alle har gode anmeldelser. Du kan rejse til Mallorca året rundt og fra lufthavne som fek.s. Billund, København, Aalborg og Hamborg. Vi tilbyder fri rejselængde på alle rejser til Felanitx og de andre rejsemål på øen du finder i programmet. Vælg selv og du vil bestille en pakkerejse til Felanitx inkl. fly, hotel og billeje eller transfer fra lufthavnen, eller om du selv vil stå for flyrejsen til Mallorca og blot booke hotel ophold hos Hideaways.

En smag af det traditionelle

Byen Felanitx ligger gemt væk i Mallorcas syd-østlige hjørne omkring 14 kilometer fra kysten. Hvis du ønsker at opleve det autentiske Mallorca, er dette rejsemålet for dig - dette sted har traditionel charme i spandevis. I sin tid var stedet berømt for sin vin og brandy, og der er stadig et par vingårde og bodegaer i nærheden, hvor man kan prøve nogle af de lokale dråber.

Masser af lokalt liv

I hjertet af byen finder du palmealléen Plaça d'Espanya, som er fyldt med kaffebarer og barer, der er populære blandt de lokale og derfor altid et godt sted at fornemme byens liv. Et par minutters gang væk ligger kirken Sant Miquel fra det 13. århundrede med en imponerende barokfacade. Der afholdes et marked foran kirken om søndagen, hvor du kan købe lokalt fremstillet håndværk og friske råvarer.

Oplevelser på bakketoppe

Der er også meget at se rundt om i landskabet, der omgiver byen. Sant Salvador helligdommen - et tidligere kloster - ligger højt op på en bakke med udsigt over Felanitx' hustage. På en nærliggende bakke finder du Santueri borgen - begge byder på panoramaudsigter over det mallorcanske landskab og Middelhavet.

Længere væk

Hvis du har lyst til lidt strandliv, er de sandede bugter ved Cala d'Or blot 20 minutters kørsel væk. Der er en håndfuld at vælge imellem, og de er alle med blødt sand og roligt, lavt vand. Du finder også en smart lystbådehav med afslappede barer og fiskerestauranter helt ned til vandet.

 

 

Læs mere om Felanitx

Rejsemål i Mallorca

Find rejsen til Mallorca her

Information og fakta

Den nærmeste havneby i forhold til Felanitx er Portocolom, som er det administrative center for området. Felanitx er derimod den største by i Mallorcas vinområde, Pla i Llevent, hvor der produceres en række hvid- og rødvine. Den ligger i dejligt landskab - tæt ved har du Santuari de Sant Salvador og Santueri-borgen, som begge ligger højt oppe i bakkerne og har en vidunderlig udsigt over både Mallorca og havet.

Kulinarisk er Felanitx også berømt for sine kapers, eller 'grønne perler'. Du kan købe dem på søndagsmarkedet.

Historie

Der findes spor af bosættelser ved Felanitx helt tilbage til bronzealderen. Byen var i det 3. århundrede f.Kr. berømt for sin produktion af lertøj og keramik. Senere blev den især den isæt kendt for vin- og brandyproduktion - i 1749 blev der således registreret mere end 60 destillerier i regionen. Bynavnet er dog afledt af det latinske "Fenalicius", der refererer til høfremstilling. Byen havde også strategisk betydning i oldtiden på grund af de gode udsigter fra bakketoppene.

I dag er byen kendt for at dyrke kapers, som er en meget populær ingrediens i det mallorcanske køkken. Der har også været en hvis genoplivning af vinindustrien efter ødelæggelserne forårsaget af vinlus, der udslettede de fleste af de mallorcanske vinmarker i 1890'erne. Felanitx bygger dog nu til dag også tildels sin økonomi på turisme og har desuden et stort, internationalt samfund.

Shopping

Felanitx har gode indkøbsmuligheder, når det gælder de daglige fornødenheder, dertil kommer salg af mange lokale produkter som vin og keramik. Mallorca er kendt for produktion af rødvin, men netop dette område producerer også en række meget gode kvalitets hvidvine.

Der er et søndagsmarked ved kirken samt permanente boder på Sa Placa, hvorfra der sælger blomster og friske råvarer hver dag, undtagen om mandagen.

Seværdigheder

I nærheden af Felanitx by kan du næsten bogstaveligt talt finde borge oppe i luften. Castell de Santuri, som stammer fra år 1228, er således hugget ind klippen på stedet for en tidligere Saracen-fæstning. San Salvador Klosteret stammer fra 1348 og blev genopbygget i 1700'erne. Begge disse storslåede historiske bygninger ligger på det højeste punkt oppe i bakkerne og byder på udsigter, der strækker sig kilometervis ud over det omkringliggende landskab.

Du bør også lægge vejen forbi den imponerende San Miguel kirke i byen, der stammer fra det 16. århundrede. En flot trappe fører op til indgangen. Inden for kan du se et monument, som er opstillet til minde om de kirkegængere, der omkom under et jordskælv. 

Aktiviteter

Felanitx har en afslappet atmosfære, hvor man bare kan slentre rundt og nyde de gyldne stenbygninger og de skjulte pladser. Når du har udforsket byen, er en af de mest behagelige ting at lave i Felanitx at besøge nogle af de omkringliggende vingårde for at prøve den lokale vin.

Skal det være endnu mere aktivt, er vandring og cykling fantastiske måder at udforske det lokale landskab, hvor du kan finde fred og ro selv i højsæsonen. Der er talrige ruter med noget for både dem, der ønsker at tage det lidt roligt, og dem der ønsker mere kuperede, udfordrende ture.

Felanitx er heller ikke langt fra havet, så du behøver ikke bevæge dig langt for at finde forskellige former for vandsport og sejlsport. De nærmeste store badebyer i forhold til Felanitx er Portocolom og Cala D'or, men der er en smuk lille bugt kaldet 'Sa Nau', som byder på fint hvidt sand og krystalklart vand.

Begivenheder

Felanitx er vært for adskillige lokale festivaler i løbet maj, august, september og oktober. Der er også en charmerende lokal dansedag, 'Els Cavallets', hvor unge drenge (der er også nogle piger med nu til dags) danser rundt i farverige kostumer og vinker med lommetørklæder.

Oplevelser i nærheden

De nærmeste store kystbyer er Portocolom og Cala D'Or. Der er også vinpoducerende landsbyer inden for kort rækkevidde som for eksempel Son Macia, Son Mesquida og Son Negre. Den lille landsby Cas Concos, der ligger kun fem kilometer væk, var berømt i 1960'erne for sit samfund af hippier. Er det landlig charme du drømmer om, bør du også tage på en tur til den smukke by Campos. 

Læs om alle rejser og oplevelser andre rejsemål på Mallorca

>> Få inspiration til en rundrejse i bil på Mallorca

>> Mallorca er oplagt som destination til en forlænget weekend

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller