Aumallia Hotel & SPA

Officiel kategori

Vores vurdering

9,3
Fabelagtigt
245 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Aumallia Hotel & SPA er indbegrebet af mallorcinsk slow living og gæstfrihed på landet. Sjældent har jeg følt mig så velkommen – ja, faktisk er det lige før, at jeg kan finde på at kalde det et ’hjem’, selvom jeg kun har været på besøg én gang, men magen til familiær stemning skal du lede længe – og langt – efter. Et særligt varmt og ekstra stort velkommen til Aumallia Hotel & SPA.

Der skal noget til at slå min ellers efterhånden årelange rekord i ”det længste hotelbesøg nogensinde”, for jeg har igennem tiden været på mange og lange rundvisninger. Men en lun og solrig efterårsdag må jeg sande, at en en helt særlig, passioneret værtinde har ”forårsaget”, at min gamle rekord nu er uaktuel. Mens jeg sidder her og skriver, så sniger smiler sig op over begge ører, for at tage på ferie til Aumallia Hotel & SPA er som er tage på en rejse igennem en spændende historiebog.

Derfor skal du vælge Aumallia Hotel & SPA

  • For historiens skyld – glæd dig til at høre den fra ”hestens egen mule” under ferien
  • Hvis du søger en ferie i afslapningens tegn, det er umuligt ikke at komme helt ned i gear
  • Men hvis du gerne vil røre dig, så er det oplagt at vandre eller cykle rundt i lokalområdet
  • For den hjemmelavede mad – sjældent har jeg fået så en god frokost på et hotelbesøg
  • - hvor det meste er lavet fra bunden og naturligvis med mallorcinske og spanske råvarer
  • Hvis du søger et hotel med SPA (+13 år), masser af personlighed og naturen lige udenfor døren

Godt at vide om Aumallia Hotel & SPA

”Der er så dejligt ude på landet” – kan du huske, hvem der har skrevet det? Jo, det er såmænd vores egen H. C. Andersen. Han ville have nydt at bo her på den lille posada i baglandet mellem Porto Cristo og Cala D’or – hvis han da ellers havde haft en hestevogn. Hvad betyder det oversat til moderne dansk? At du har brug for en lejebil fra lufthavnen, og det gode er, at her er gode parkeringspladser uden at skulle kæmpe om pladsen.

Faktisk er Aumallia Hotel & SPA oplagt til en kombinationsrejse, hvor du bor på forskellige hideaways undervejs på din ferie. F.eks. 3-4 dage her efterfulgt med 3-4 dage ved Tramuntana eller den nordvestlige side af øen for så at afslutte i eller ved Palma de sidste dage – det vil varmt kunne anbefales, og vi laver gerne et skræddersyet tilbud inkl. flyrejse, billeje og hotelophold, hvis det kunne friste: )

Aumallia Hotel & SPA har officielt 4 stjerner, og faktisk er det velfortjent, for bare stemningen og servicen er efter min vurdering til 5 fulde stjerner. Men bemærk, at vi befinder os på landet, så derfor kan du ikke sammenligne stjernerne med et kysthotel med diverse faciliteter. Du skal vælge Aumallia Hotel & SPA, hvis du søger en autentisk og lokal oplevelse, hvor du aldrig vil føle dig som et nummer, men derimod som en ven af huset.

Lokal turistskat betales på stedet.

Derfor skal du vælge Aumallia Hotel & SPA

  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Nærmeste strand: ca. 12.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Cala Murada): ca. 12.6 km
  • Nærmeste by (Felanitx): ca. 4.7 km
  • Afstand til centrum: ca. 5.8 km
  • Golfbanen Vall d’Or Golf: ca. 11 km
  • Perlebyen Manacor: ca. 18 km
  • Cala Gran: ca. 18 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach: ca. 23 km
  • Cuevas del Hams: ca. 24 km
  • Charmerende Palma: ca. 59 km
  • Palma Lufthavn: ca. 51 km (50m)

Aumallia Hotel & SPA har i alt 25 værelser og suiter fordelt i hhv. hovedhuset og det nyere anneks (faktisk er her to tilbygninger). De fleste har adgang til udeområde (enten i form af svalegang eller terrasse). Stilen og størrelsen varierer en del alt efter værelsestype, og selv inden for samme kategori er der ikke to værelser, som er helt ens - og hvis du spørger mig, er det bare en herlig charme.

Værelserne i hovedbygningen er rustikke og landligt indrettede. Det vil f.eks. sige bastante sengegærde med de fineste træudskæringer, broderede pudebetræk o.s.v. - altså total posada-stemning, hvor det praktiske, enkle touch overgår nutidens design - men de har derimod en hulens masse personlighed: ) Jeg vil vurdere disse værelser til en 3-stjernet kvalitet.

I de nyere tilbygninger finder du bl.a. nogle af premium-værelserne/juniorsuiterne. De er fra dette "årtusinde" - og har altså et mere moderne udtryk, og de fleste vender ud mod marker og græsplæne. Sengene i annekset er mere "skandinaviske" hvad angår sovekvaliteten sammenlignet med dem i hovedhuset, hvis du spørger mig, men det er jo heldigvis en smagssag. Værelserne og juniorsuiterne i denne afdeling har efter min vurdering et plus ekstra sammenlignet med den gamle afdeling.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aumallia Hotel & SPA. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs pool
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Camí D’almallia S/n
07209 Felanitx

Koordinater

Latitude: 39.4806
Longitude: 3.2009

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Can Picafort
9,5
Fabelagtigt
125 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 63 km
  • Nærmeste strand: ca. 2.6 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Alaro
9,4
Fabelagtigt
491 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste by: ca. 3.3 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, Mallorca, Deia
9,2
Fabelagtigt
814 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 39 km
  • Nærmeste strand: ca. 4 km
  • Pool (evt. sæsonåben)