Finca Son Palou
Officiel kategori
Vores vurdering
Beskrivelse
Vanen tro, som det er med de fleste rigtig gode hideaways, jeg har besøgt på Mallorca, skal vi køre opad stejle, små veje for at komme til næste stop. Området synes i hvert fald at være kendt blandt cyklister, for vi ser flere af dem på vejene end biler. Jeg kan nu godt forstå, hvorfor mange vælger at cykle på Mallorca, naturscenerierne er betagende, og der er bakker og bjerge med enhver sværhedsgrad. Vi skal besøge Hotel Finca Son Palou, der ligger i den lille bjergby Orient, ca. 450 meter over havets overflade og ca. 33 km fra Palma og midt imellem byerne Sollér og Alaro.
Det er ikke svært at finde Son Palou, når du først er vel ankommet til Orient, hvor der kun findes i alt ca. 25 huse og i skrivende stund ca. 16 fastboende indbyggere - så det burde kunne lade sig gøre. Vi parkerer bilen foran en af de tre restauranter, der ligger i byen. Herfra går vi op af den brostensbelagte gade til hotellet, som ligger ved siden af den smukke lille kirke Sant Jordi. Jeg har det, som om jeg er rejst tilbage i tiden, når jeg ser mig omkring. Faktisk skal jeg lede lidt, inden jeg finder landejendommen Son Palou, der stammer helt tilbage fra 1300-tallet.
En skjult perle med blot 14 værelser
Det er ejerens søn Marc, der møder mig i den charmerende lille reception, som faktisk minder mig lidt om ”Orienten” med sine hvidkalkede buede lofter og okkerfarvede klinkebelagte gulve. Receptionen giver mig en forsmag på, hvad der er i vente, og jeg kan hurtigt mærke, jeg ikke vil blive skuffet. Son Palou er en skjult perle med kun 14 værelser, alle indrettet forskelligt, men med et familiært touch og et strejf af luksus. Ejendommen blev fuldstændig renoveret i 2001 og er blevet passet og plejet godt siden. Det hele fremstår meget velholdt, og der er kælet for detaljerne.
Jeg fornemmer hurtigt, at Marc er meget stolt af sit lille gemmested. Hans mission i livet er, at sørge for at gæsterne får den bedste ferieoplevelse. Det gør man ifølge Marc f.eks. ved at spise godt og økologisk i Son Palou’s egen restaurant; ved at svømme i hotellets infinitypool; ved at tage ud og vandre i de betagende Tramuntana bjerge; ved at slappe af i husets stue foran pejsen, eller ved bare at nyde den fred og ro som stedet oser af.
En af Mallorcas bedst bedømte fincaer
Som bevis på at Marc's indsats har båret frugt, har Tripadvisor valgt hotellet som et af de bedst bedømte på Mallorca. Hvis du så går ind og læser om Hotel Son Palou på Tripadvisor, finder du anmeldelse efter anmeldelse, der roser hotellet til skyerne, og også Marc´s måde at servicere sine gæster på, fremhæves!
Haven med poolen og terrassen, hvor der tit bliver spist både morgen og aftensmad, er et kapitel for sig. Jeg kan fornemme feriestemningen lige med samme, jeg træder udenfor. Det der dog adskiller dette feriested fra andre, er helt klart stilheden. Jeg er omringet af bjerge, hvor det eneste der kan høres, er gederne i det fjerne, der går rundt med deres bjælder omkring halsen. Vi befinder os på Mallorca men kunne lige så godt være i Østrig, det smukke sceneri med bjerge og bjældelyd taget i betragtning. Infinitypoolen ligger lidt længere ned fra terrassen, med solstole og parasoller, hvor du kan ligge og nyde freden og den mageløse udsigt. At sidde her og se solen gå ned, med et glas vin i hånden, må være den ultimative ferieoplevelse.
Restauranten er noget af det bedste på Son Palou
Det sidste vi bliver vist, er vel nok også det bedste ved Son Palou, og det er restauranten. Her kan jeg virkelig fornemme husets historie, mens jeg står under de store buede hvælvinger og lader munden løbe i vand til duften, der strømmer ud fra køkkenet. Restauranten har lidt kirkestemning over sig, på den gode måde, og en dejlig fredfyldt atmosfære, hvor jeg ville elske at spise. Væggene er stenbelagte, bordene er dækket op med fine hvide duge, og med friske blomster - mon ikke de er fra den yndige have? De flotte træstole med de bløde hynder indbyder til at sætte sig ned og blive siddende – allerhelst en hel aften.
Det her er ikke restauranten, hvor man stresser sig igennem en typisk turistmenu. Nej, her bliver der serveret gourmetmad, tilberedt af friske økologiske og hjemmeavlede produkter. Hotellets japanske kok, sørger for at give det traditionelle middelhavskøkken et spændende touch af lette og overraskende smagsoplevelser. Maden akkompagneres i øvrigt altid af vin fra Son Palou’s vinkælder, der har et smagfuldt udvalg af fine lokale vine. Morgenmaden, der er inkluderet i prisen, serveres også i restauranten eller ude på terrassen.
Godt at vide om Hotel Finca Son Palou
Orient er en utrolig fredfyldt by, og biler er i udgangspunktet ikke tilladt. Alligevel har Son Palou en lille parkeringsplads for gæsterne som kan benyttes efter ”først til mølle”princippet. Når du ankommer til Orient, anbefaler jeg at du kører op til hotellet, i det mindste for at sætte bagagen af, for der er et lille stykke op ad bakke, som er nok til, at jeg nødigt ville have hele min bagage på slæb.
Alle værelserne har en minibar, men der er også en honestybar, hvor du blot skal skrive, hvad du forsyner dig med, og det skrives efterfølgende på din regning ved afrejse. Du kan også vandre i naturen omkring Son Palou og Orient. Faktisk har Son Palou sit helt eget lille vandfald, som jeg i hvert fald skal ned og se, næste gang jeg kommer hertil.
I receptionen er de behjælpelig med at arrangere alverdens aktiviteter. Du kan tage på bådture fra Sollér, spille golf kun 18 km derfra, og endda få ansigtsbehandlinger og massage på forespørgsel. Skal du ud og opleve området omkring Orient, er der mindst to ting, jeg vil anbefale. Den første er at køre ruten gennem Sollér, Deia og Valldemossa. Den anden er en tur ind til Palma, hvor du kan opleve den gamle bydel, de smalle gågader, med masser af butikker og naturligvis den majestætiske katedral, som tårner op over byens tage og kan ses fra næsten alle steder i Palma.
Derfor kommer jeg igen til Finca Son Palou
Så kommer vi til det store spørgsmål... Er Finca Hotel Son Palou et hotel jeg ville besøge igen? Åbenlyst, uden tvivl! Hotellet har intet, jeg kan sætte en finger på som værende negativt. Det skulle måske lige være, hvis man kommer som børnefamilie. Ville børnene kunne respektere den ro og fred, som stedet ånder af? Alle os med børn ved jo, hvor svært det er at få dem til at være stille. Søger du en ferie med ”fest og farver”, er dette nok heller ikke lige stedet.
Men... Vil du have en oplevelse med hjem i bagagen, hvor du husker kvaliteten, maden, stilheden og servicen som et gennemgående tema, kan jeg ikke anbefale et bedre sted end Son Palou. Jeg garanterer dig, at du kommer udhvilet hjem, samtidig med at du er mange positive oplevelser rigere. Det ville være en ære for mig at få lov at bo på dette magiske sted, hvor det er lykkedes ejerne sammen med hotellets øvrige medarbejdere, at skabe en lille oase i middelalderbyen, hvor det altid er dig, der får være lov til at være i centrum.
Jeg gentager gerne mig selv endnu engang, men jeg kommer gerne igen, blot fordi jeg vil opleve mere og have mere tid, så jeg for alvor kan dykke ned i alle Son Palou’s herligheder. Son Palou er helt sikkert at finde på min liste med favorit-hideaways, men jeg skal indrømme, at det jo heller ikke ligefrem er det billigste af slagsen. Alligevel synes jeg, at noget ekstraordinært også fortjener en ekstraordinær pris, og det gør San Palou.
Derfor skal du vælge Finca Son Palou
- Nærmeste lufthavn: 41 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Internetadgang/Wi-Fi
Et hotel med charme og karakter
Kort og afstande
Kort og afstande
- Nærmeste by, Alaró – ca. 9,6 km
- Nærmeste strand – ca. 36 km
- Charmerende Palma – ca. 35,5 km
- Kunstnerbyen Deia – ca. 30 km
- Valldemossa – ca. 25 km
- Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 55,5 km
- Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 74 km
- Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 48 km
- Jetset-byen Puerto Andratx- ca. 55,5 km
- Palma lufthavn – ca. 34 km
- Perlebyen Manacor – ca. 59,5 km
- Sko og lædervarer i Inca – ca. 23 km
- Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 74 km
- Vandlandet El Arenal Aquapark – ca. 40 km
- Palma Aquarium – ca. 34 km
- Glaspusteriet Vidrios Gordiola – ca. 34 km
Værelser
Faciliteter
Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Finca Son Palou. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.
- Pool (evt. sæsonåben)
- Mulighed for A/C
- Internetadgang/Wi-Fi
- Restaurant
- Mulighed for balkon/terrasse
- Parkering (evt. mod gebyr)
- I by eller landsby
- By under 3 km væk
- Hotelbar
Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ
Adresse
Plaza De La Iglesia S/n
07349 Orient
Koordinater
Latitude: 39.7343
Longitude: 2.7587
Anmeldelser fra TrustYou
TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.
Lignende hoteller
- Nærmeste lufthavn: 35 km
- Nærmeste strand: ca. 700 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 24 km
- Nærmeste by: ca. 0 m
- Pool (evt. sæsonåben)
- Nærmeste lufthavn: 68 km
- Nærmeste by: ca. 2 km
- Pool (evt. sæsonåben)
Rejsemål Mallorca
- Alcudia
- Palma
- Cala d'Or
- Cala Millor
- Can Picafort
- Can Pastilla
- Palma Nova
- Playa de Palma
- Santa Ponsa
- Playa de Muro - Alcudia
- Algaida
- Bendinat
- Cala Bona
- Cala Ratjada
- Calas de Mallorca
- Camp de Mar
- Colonia Sant Jordi
- Illetas
- Magaluf
- Paguera
- Sa Coma
- Port d'Andratx
- Portals Nous
- Porto Cristo
- Pollensa
- S'illot
- Alaro
- Moscari
- Porreres
- Port de Soller
- Cala San Vicente
- Canyamel
- Andratx
- Arta
- Bunyola
- Cala Mondrago
- Calvia
- Campos
- Capdepera
- Costa d'en Blanes
- Deia
- Felanitx
- Fornalutx
- Inca
- Llucmajor
- Manacor
- Orient
- Santanyi
- Soller
- Valldemossa
- Banyalbufar
- Campanet
- Ca's Concos
- Consell
- Montuiri
- Muro
- Les Meravelles
- Portopi
- Puerto Pollensa
- Randa
- S'Horta
- Maria de la Salut
- Es Capdella
- Sant Llorenç des Cardassar
- Cala Figuera
- Sa Pobla
- Sant Joan
- Cala Blava
- Port de Pollença
- Sineu
- Buger
- Caimari
- Puigpunyent