De 27 værelser og suiter er ligesom resten af huset indrettet lyst, venligt og med et minimalistisk øje, der giver rummene ekstra dimension og 'luft'. Hotel Convent de la Missió har en prisbelønnet gourmetrestaurant, og det siges, at det er et must at prøve at spise her, mens du holder ferie, for her forkæles både smagsløg og dine øjne med det, du finder på tallerkenen. 

Amalie Højland
Udvalgt af
Amalie Højland

Som prikken over I'et tilbyder Hotel Convent de la Missió også en bar, der er hyggelig og intimt indrettet, og så er her også et mindre SPA-område, et perfekt helle, når dine fødder har brug for en tiltrængt pause fra Palmas smalle stræder og gader, som du har lige uden før døren. 

Datid møder nutid på Hotel Convent de la Missió

På trods af hotellets nytænkende koncept inden for design og indretning, så har Hotel Convent de la Missió ligget her midt i Palma i mange, mange år. Vi skal helt tilbage til det 17. århundrede, da det gamle kloster blev bygget som nabo til kirken af samme navn. Formålet med at lade bygningen opføre var, at datidens missionærer havde et særligt sted til at uddanne sig i den religiøse retning.

Dengang som nu er du omgivet af smalle gader og stræder, de karakteristiske, små gårdhaver, når du træder uden for hoveddøren. Det er bl.a. det, som gør Hotel Convent de la Missió's beliggenhed til noget helt særligt. Når du så træder inden for på hotellet igen, så bliver du mødt af det servicemindede og smilende personale i lobbyen. 

Morgenmad på terrassen?

Hvem skulle have troet, at et gammelt kloster, der i dag er indrettet som et lille, intimt hotel også kan brøste sig med en af Palmas velkendte restauranter? Navnet på restauranten er Simply Frosh, og den har flere priser på 'samvittigheden' (ment positivt). Det er i de tilstødende lokaler, at morgenmadsbuffetten anrettes med et lille, men velsmagende udvalg, der kan tilfredstille de flestes smagsløg (selv kaffen siges at være lidt bedre end andre gode steder). Hvis du spørger mig, så er det bedste sted at indtage dagens første måltid uden for på den lille terrasse, hvor der er nogle få opdækkede borde.

Hvis du ikke ønsker morgenmad under dit ophold på Hotel Convent de la Missió, men hellere vil nyde en drink senere på dagen, så er der også hjælp at hente, for i baren Art kan du få fremtryllet din favoritdrink eller bare nyde et glas spansk vin. Baren er åben det meste af dagen, men de aktuelle åbningstider får du naturligvis oplyst, når du checker ind.

"Slap af" - du er på ferie...

Som et ekstra plus, så er der på Hotel Convent de la Missió et mindre SPA-område, der bl.a. indeholder sauna, jacuzzi og hammam. Du kan få oplyst priser og mulighed for reservation, når du ankommer.

En beliggenhed "to die for"

Her er så stille på Hotel Convent de la Missió, selvom du bor på en sidegade midt i det gamle centrum af Palma. Men hvis fred og ro passer dig godt, så kan du glæde dig, for du har livet lige uden for døren med de smalle gader og stræder. Katedralen er ca. 1 km fra hotellet, og er du til snerten af badeferie, så har du nærmeste strand, Playa de Cascala, ca. 2 km fra Convent de la Missió. Som en praktisk bemærkning, så har hotellet egen garage, men det er oftest ikke muligt at reservere på forhånd, men forhør dig gerne direkte med Convent de la Missió, såfremt du ankommer med lejebil.

 

Læs mere om Hotel Convent de la Missió

Officiel kategori

Hideaways' kategori

416 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Charmerende Palma de Mallorca – 0 km
  • Nærmeste strand, Playa de Cascala – ca. 2 km
  • Kunstnerbyen Deia – ca. 29,3 km
  • Valldemossa – ca. 18,6 km 
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – ca. 61,8 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – ca. 76 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 62 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – ca. 33 km
  • Palma lufthavn – ca. 12,2 km
  • Perlebyen Manacor – ca. 56,4 km
  • Sko og lædervarer i Inca – ca. 30 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 70,5 km
  • Palma Aquarium – ca. 11,8 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola – ca. 24,4 km

Værelser

Med de lyse farvetoner, særligt de hvide nuancer er gennemgående, så er det lykkedes at forvandle det gamle kloster, så det fortsat i dag er et fredeligt sted at opholde sig. Det minimalistiske design får din puls ned, og de historiske hvælvinger og tykke mure er med til at give ferien her en særlig karakter og følelse. Kombinationen af glas, træ, kalksten og lyse tekstiler på værelserne og i suiterne er med til at få rummene til at føles 'lette og luftige'. Samme fornemmelse fortsætter, når du bevæger dig ud på badeværelset, hvor naturlige og lyse materialer fuldender det minimalistiske touch.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Hotel Convent de la Missió:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Indendørs swimmingpool

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer De La Missió, 7a
07003 Palma De Mallorca

Koordinater

Latitude: 39.5734
Longitude: 2.6512

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca, Palma
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Spanien, Mallorca, Palma
  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant