Hotel Coronado Thalasso & Spa

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,7
Meget godt
834 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

I den lille bugt Cala Fornells ca. 40 min. kørsel fra Palma lufthavn ligger Coronado tilbagetrukket på sin egen klippepynt. Her forkæles du med de mest fortryllende udsigter over Middelhavet. Her er flere pools, spisemuligheder, SPA – ja, og endnu flere udsigter!  Coronado er på mange måder essensen af en klassisk badeferie, hvor du ikke behøver at gå andre steder hen for at få dine ferieønsker opfyldt.  

Her bliver dit øje forkælet med enestående udsigter over Middelhavet. Du kan hoppe i bølgen blå eller tage en svømmetur i én af de to swimmingpools, hvoraf den ene er med saltvand. Sidst, men ikke mindst, så har du mulighed for at vælge et værelse med havudsigt, hvor du fra din balkon eller terrasse kan sidde og falde i staver over det azurblå vand i forskellige nuancer for dine fødder.

Derfor skal du vælge Coronado Thalasso & SPA

  • Hvis du vil bo i en lille bugt med de mest fortryllende udsigter
  • Her er du gæst på et klassisk, familieejet 4-stjernet badehotel
  • Du har flere (saltvands)pools at vælge imellem, hvoraf en kan benyttes af børn
  • Bemærk at den panoramiske (pool)terrasse er "børnefrit" område
  • Desuden også "Sky & Nude"-pool beliggende på taget og dermed afskærmet 
  • - fra de øvrige faciliteter og er adults only og velegnet til nudister
  • Her er faciliteter som restaurant, café, SPA (+18 år), parkering og shuttleservice
  • Du kan hoppe i bølgen blå fra klippe-plateauet direkte fra hotellet
  • For enden af bugten findes også en lille sandstrand med det klareste vand
  • Her er overalt (grønne) arealer med solsenge, cabanas og parasoller
  • Caféen er åben det meste af dagen til en kølig drink og den lette sult
  • Mulighed for aktiv ferie i form af vandring i f.eks. Tramuntana, cykling m.m.
  • Spørg om de aktuelle muligheder og få hjælp ved ankomsten til Coronado

Coronado har siden 1960'erne tilhørt samme familie, nærmere bestemt Morales-Far. For eksempel er det "mutti", der har det store overblik i receptionen. I pool-baren er det den mellemste bror, der har ansvaret, og i køkkenet er der endnu en af brødrene, der tager hånd om de retter, der ender på din tallerken. 

Fra 60'erne til nutiden: indbydende SPA-område

Morales-Far forsøger så vidt muligt at holde kadencen hvad angår nye trends og efterspørgsel fra gæsterne. Derfor kan du på Coronado også finde SPA-området, der er indrettet med masser af lys. Personligt kan jeg godt lide, når SPA'en ikke er 'gemt væk' i underetagen på et hotel. Jeg sætter pris på et naturligt lysindfald, og hvor det er muligt at kigge ud af vinduespartierne, når det er blevet tid til selvforkælelse.

På Coronado ligger SPA'en (fra +18 år) i stueplan, og du kan glæde dig til den 700 m2 store SPA med opvarmet pool, sauna, tyrkisk bad, mindre fitness og et godt udvalg af alle mulige typer af behandlinger, der gør godt for krop og sjæl: Skal det være en 30 minutters ansigtsmassage, en aromatisk kropsmassage, detoxing eller anti-stress-behandling? Eller hvad med et alge- eller mudderomslag efterfulgt af en lækker pedi- eller manicure? Det er bare en brøkdel af udvalget på den imponerende ”spiseseddel” - bestilling og betaling foretages på stedet.

    Godt at vide om Hotel Coronado Thalasso & SPA

    Der er gratis shuttleservice til nærmeste by (ca. 2-3 km), Peguera, flere gange i løbet af dagen formiddag, eftermiddag og aften. Forhør dig i receptionen om tider og af- og påstigningssteder. Denne service brugte jeg selv, da jeg skulle i et lille supermarked, som ikke findes i Fornells. Du kan også bruge shuttleservicen, hvis du ønsker at komme til den større og bredere sandstrand i Paguera, da stranden i Cala Fornells er relativ lille (du har dog rig adgang til at bade fra de anlagte klippe-plateauer ved hotellet).

    Her er parkeringsmulighed på selve matriklen, og det er en behagelig service, da der er begrænsede parkeringsmuligheder i selve Cala Fornells (bl.a. fordi at vejen hertil er ensrettet til den ene side og den er relativ smal). Blot vær opmærksom på, at antallet af parkeringspladser på hotellet er begrænset, og det er ikke muligt at forudbestille, da det er først til mølle.

    Selvom her er albuerum og højt til himlen, så har vi feriegæster det med at sove længe, når vi holder ferie. Det er både velfortjent og sundt at forkæle os selv, når vi endelig har fri. Men det betyder også, at der mellem kl. 08:30 og 10:00 kan komme mange på samme tid i morgenmadsrestauranten, hvorfor her kan føles trangt, når tallerkenen skal fyldes op (det samme gælder i øvrigt også på alle andre rejsemål). Jeg oplevede det selv en af dagene, hvor jeg f.eks. ikke kunne få et bord uden for på terrassen med den herlige udsigt, så jeg måtte sidde inden for (hvilket nu heller ikke er nogen straf: ). Derfor: Hvis du vil have ’det hele’ for dig selv – særligt i weekenden – så skal du regne med at stå lidt tidligere op.

    Én ting, som er svær at gøre noget ved, det er selve konstruktionen f.eks. af korridorerne, der forbinder værelserne. De kan føles nøgne og upersonlige – jeg vil vende den om og sige, at det er fordi, at de har brugt kræfterne på selve værelserne og fællesarealerne, og når det kommer til stykket, så er det jo også her, at du kommer til at bruge størstedelen af din tid. Derfor nævner jeg blot det med korridorerne, da det var noget, som jeg selv bemærkede, men som jo heldigvis ikke har nogen afgørende betydning for helhedsindtrykket af Coronado Thalasso & SPA.
     

    Derfor skal du vælge Hotel Coronado Thalasso & Spa

    • Nærmeste lufthavn: 35 km
    • Nærmeste strand: ca. 50 m
    • Pool (evt. sæsonåben)
    • Internetadgang/Wi-Fi

    Kort og afstande

    • Nærmeste by, Peguera – ca. 2 km
    • Nærmeste strand – ca. 50 m
    • Nærmeste golfbane, Golf de Andratx – ca. 3,5 km
    • Charmerende Palma – ca. 24 km
    • Kunstnerbyen Deia – ca. 49 km
    • Chopins Valldemossa – ca. 39 km
    • Pittoreske Port de Pollenca – ca. 84 km
    • Smukke Cap de Formentor – ca. 99 km
    • Stranden ved Torrent de Pareis – ca. 71 km
    • Perlebyen Manacor – ca. 76 km
    • Sko og lædervarer i Inca – ca. 53 km
    • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – ca. 91 km
    • Palma lufthavn – ca. 35 km

    Alle 179 værelser og 18 suiter på Hotel Coronado Thalasso & SPA er holdt i lyse farver og har de faciliteter, der kan forventes af et 4-stjernet hotel. Her har du mulighed for at vælge mellem flere kategorier, så du kan få netop den type, der passer til dine ønsker.  Værelserne med begrænset havudsigt kan være meget begrænsede.

    Dobbeltværelserne er på ca. 20-24 m2 og har en dobbeltseng eller to adskilte senge (sat sammen) og en møbleret balkon eller terrasse. Dobbeltværelserne kan du bestille med og uden havudsigt, og jeg vil anbefale dig at vælge med havudsigt, da Paguera-bugten er fortryllende at skue ud over.

    Vælg et superiorværelse med balkon/terrasse og havudsigt, hvis du ønsker dig lidt mere plads at boltre dig på. Disse værelser er på ca. 25-27 m2. Det var sådan en type, jeg selv boede i, og det var jeg meget godt tilfreds med: ) Her er dobbeltseng eller to adskilte senge (sat sammen)

    Juniorsuiterne har soveafdeling og separat opholdsafdeling med sofa (i samme rum) på i alt ca. 30-34 m2. Enten med en dobbeltseng eller to adskilte senge (sat sammen). Her er enten stole eller liggestole og parasol på terrassen. 

    Er du til lidt mere selvforkælelse, kan du vælge en suite, der er på ca. 40-42 m2. Her er kombineret opholds- og soveafdeling. Desuden en møbleret terrasse på ca. 24 m2, der støder op til en mindre pool, der deles med de øvrige suiter. I den aflange pool tilhørende suiterne er der dømt børnefrit område.

    Faciliteter:

    • Aircondition
    • Satellit-TV
    • Minibar
    • Safetybox
    • Pool-håndklæder
    • Elkedel (ved henvendelse i receptionen)
    • Gratis WiFi
    • Badeværelse (flere som en-suite = åbne)
    • Hårtørrer
    • Diverse toiletartikler og badekåbe
    Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

    Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Hotel Coronado Thalasso & Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

    • Pool (evt. sæsonåben)
    • Mulighed for A/C
    • Internetadgang/Wi-Fi
    • Restaurant
    • Mulighed for balkon/terrasse
    • Mulighed for hav-/søudsigt
    • Børnepool el. afsnit
    • Parkering (evt. mod gebyr)
    • I by eller landsby
    • Strand under 1½ km væk
    • By under 3 km væk
    • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
    • Motionsrum
    • Hotelbar
    • Indendørs pool
    • Tæt på vandet (under 4 km væk)

    Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

    Adresse

    Carretera Cala Fornells 80
    07055 Paguera

    Koordinater

    Latitude: 39.5307
    Longitude: 2.4375

    Hvad siger vores gæster om Hotel Coronado Thalasso & Spa?

    10,0
    Brian, ODENSE N

    Luksus
    10,0
    Kim, Svendborg

    Sommeren blev forlænget med en uge

    Et skud D-vitaminer. Det var den korte konklusion efter en uge på hotellet i smukt september-solskin. Det var vores andet besøg på hotellet. Og som i 2019 havde...
    10,0
    Annemarie

    Skønneste hotel

    Vi ankommer midt formiddag og værelset står allerede klart. Afrejse sent aften og vi kan benytte alle faciliteter helt til afgang til lufthavnen. Kun oplevet hjælpsomhed...

    Anmeldelser fra TrustYou

    TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

    Sådan kan du rejse

    Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

    Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

    På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

    Vis mere

    Lignende hoteller

    Spanien, Mallorca, Illetas
    9,3
    Fabelagtigt
    597 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 23 km
    • Nærmeste strand: ca. 1 km
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Spanien, Mallorca, Cala Millor
    9,5
    Fabelagtigt
    1462 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 70 km
    • Nærmeste strand: ca. 50 m
    • Pool (evt. sæsonåben)
    Spanien, Mallorca, Port de Soller
    9,2
    Fabelagtigt
    984 anmeldelser
    • Nærmeste lufthavn: 36 km
    • Nærmeste strand: ca. 450 m
    • Pool (evt. sæsonåben)