Hoteller på Mallorca

For os i Hideaways er et hotel ikke bare et hotel. Derfor har vi rejst Mallorca tyndt for at udvælge en helt særlig gruppe hoteller, der samtidig udgør unikke hideaways. Et hideaway er et åndehul, en oase, hvor du kan slappe af og holde din helt egen ferie, lidt afsides fra masseturismens største floder. Det er hoteller, der enten har en en vis charme, autencitet, personlig stemning, eller unikke omgivelser. Vi er altid på udkig efter en god forhistorie, når vi leder efter nye hoteller på Mallorca, og vi er varme tilhængere af familieejede hoteller, fordi disse ofte byder på en mere personlig og afslappet atmosfære end de de større og mere ensrettede standardhoteller.

Vi stiller også nogle helt konkrete krav til vores hoteller på Mallorca, blandt andet at de skal have pool, gode fællesarealer og et relativt få antal værelser (normalt max. 50 stk.). Men det vigtigste af vores kriterier er, at hotellet giver os lyst til at vende tilbage, for når noget er godt, har man altid lyst til at vende tilbage til det.

Alle vores hoteller på Mallorca kan bookes online til konkurrencedygtige priser. Se her alle vores unikke hideaways-hoteller på Mallorca:

Unikke rejser til Mallorca

 

Bendinat hotel på Mallorca

Foto: Bendinat hotel på Mallorca har mange stamgæster, og det forstår jeg godt! 

Kort information om Mallorca

Mallorca er Spaniens største ø, og pga. sin fortræffelige beliggenhed og det milde klima, har den udviklet sig til en naturlig favorit blandt feriefolket. Den flotte lufthavn i Palma er Spaniens 3. største, og hele vejen rundt langs Mallorcas kystlinje finder man hoteller og ferieboliger, hvor man kan nyde den stensikre sol og det spanske køkken, som her er præget af nærheden til havet, og de gode betingelser for avl af frugt og grønt.

Mallorca er en del af øgruppen De Baleariske Øer, der også tæller øerne Menorca, Formentera, Ibiza, Cabrera og Conejera. Øgruppen udgør både en selvstyrende region og en provins i Spanien med Palma de Mallorca som dens hovedstad.

Med en beliggenhed i det vestlige Middelhav, ca. 170 kilometer fra Barcelona, er Mallorca et rejsemål, der både er let at nå frem til for os danskere, og samtidigt ligger lidt uden for det europæiske fatslands-kontinents mest populære og kendte epicentre, hvilket gør det til et oplagt sted at finde unikke hideaways, lidt afsides fra masseturismens mest livlige strømme.

Men øen byder på meget mere end unikke hideaways. For eksempel et fantastisk mediterrant klima med milde vintre og varme, men ikke for varme, somre, og ofte en frisk brise fra havet til at køle temperaturen ned. Den højeste gennemsnitstemperatur er i august med omkring 27 grader, mens den laveste gennemsnitstemperatur er i januar med omkring 12 grader.

Men øen lokker også med en fantastisk gastronomisk kultur, der sættes i relief af, at der er hele 2400 restauranter på en ø med kun omkring 870.000 indbyggere. Så der er nok at vælge imellem. Herudover byder Mallorca på en spændende historie, der har spor tilbage til den berømte Talayotkultur, der har efterladt sig de karakteristiske og ofte afbillede sten-monumenter rundt omkring på øen, foruden spor fra det romerske imperium, maurerne, vandalerne og det byzantinske imperium.

Og så har øen en smuk og livlig hovedby, Palma, og en enestående natur, der både rummer vidunderlige strande, kulturlandskabet Serra de Tramuntana, der blev udnævnt som verdensarv af Unesco i 2011, underjordiske søer, grotter, og store bjergkæder, hvoraf det højeste punkt er Puig Major på omkring 1445 meter.

 

Coronado hotel på Mallorca

Foto: Coronado hotel på Mallorca er et af de hoteller med flest stamgæster der rejser med Hideaways. På Coronado Hotel Thalasso & SPA hænger pris og kvalitet rigtig godt sammen....

Bestil dit hotel som en del af en pakkerejse

Uanset om du er til hoteller med all inclusive, halvpension eller måske slet ingen servering, så finder du her en række hoteller på Mallorca, som kan få dig til at glemme alt om hjemlig trummerum og drømme dig mod Middelhavets blå og lune bølger. Blandt kriterierne for udvælgelse af et hotel på Mallorca er, at det er populært blandt gæsterne - her gælder et minimum Som udgangspunkt på 4 stjerner i vores egne anmeldelser eller hos Tripadvisor.

Du kan vælge at sørge for transporten selv, og kun booke hotel på Mallorca hos os. Men vi anbefaler at du bestiller det hele i en pakkerejse, for på den måde at blive omfattet af Rejsegaranti. Vi tilbyder flybillet + hotel + billeje eller transfer i én og samme pakke, for ultimativ sikkerhed og ro i maven. Og som et af få rejsebureauer kan du hos os booke din ferie med rutefly eller lavprisfly og dermed selv bestemme om du vil rejse fra Aarhus, Aalborg, Billund, København eller Hamburg - og om det skal være 4 dage, en uge eller 12 dage - du bestemmer.

Hos Hideaways finder du det bedste udvalg af hoteller på Mallorca - simpelthen. Vi har ganske enkelt udvalgt de bedste hoteller til dig i populære byer som Alcudia, Palma, Cala d'Or og Can Pastilla. Her er tale om fremragende og indbydende steder med god beliggenhed, ekstraordinær service og skarpe priser.

Pakkerejser til Mallorca kan du læse mere om her

Andre rejsemål og hoteller i Spanien

Hvis du allerede har besluttet dig til, at du vil rejse til Spanien, men endnu ikke har lagt dig fast på, hvilket rejsemål i Spanien, du vil rejse til, så kan du her læse mere om andre rejsemål i Spanien, hvor du finder et spændende udvalg af vores hideaways-hoteller. Vi har blandt andet håndplukket hoteller i Catalonien, på Tenerife og i Andalusien og Gran Canaria. Husk, at du også altid er meget velkommen til at bestille et skræddersyet tilbud på en ferie med ophold på hotel. Klik på nedenstående link og du vil modtage et uforpligtende tilbud på jeres ferie.

Bestil et uforpligtende tilbud

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller