WOW – her kan du virkelig fornemme et designerhotel med mange spændende kontraster. Det bløde - det rå, det enkle - det ekstravagante, det afdæmpede - det farvestrålende. Og så befinder vi os i øvrigt i smørhullet af Palmas gamle bydel i gåafstand til tapas-restauranter, coctailbarer og fristende shopping. Eller hvad med en udflugt til Puro's egen Beach Club? Velkommen til Puro Hotel på Mallorca med Hideaways...

Marie Burheim
Besøgt af
Marie Burheim

Alt sammen går det op i en højere enhed. Selve rammen for Puro Hotel er indtil flere 1800-tals paladser i Palmas gamle bydel, La Lonja, med absolut ALT indenfor få minutters gang. Her er oceaner af butikker, restauranter og hippe barer, og med den gamle katedral blot 300 m fra hotellet, er du heller ikke lang fra en af Palmas største turistattraktioner.

På min vej gennem Palma til Puro Hotel har jeg gjort holdt på Placa Weyler for at tage de mange smukke art nouveau bygninger i nærmere øjesyn – en stilart som her i Spanien kaldes modernista. Jeg slentre ned ad Passeig des Born og nyder platantræernes spæde lysegrønne blade. Her er det nærliggende at slå sig ned på en af de mange caféer, men jeg er jo ude i den gode sags tjeneste og skal videre til min aftale på Puro Hotel. Inden jeg drejer ind i La Lonja-bydelens snævre gader, får jeg lige et glimt af Palmas smukke katedral, der tager sig blændende ud i den dejlige forårssol.

Velkommen til Puro Hotel

Puro Hotels reception er ikke overvældende stor, men betjeningen er upåklagelig. Her klares alt med et smil, og jeres udsendte modtages naturligvis også på bedste vis og følger med på den ”guidede tur” rundt på hotellet. Det er ikke umiddelbart nemt at finde rundt, for hotellet består af flere gamle paladser, så der er flere niveauer og lidt kringlede gange, der sammen med kig til patioen med palme og terrassemøblement skaber et spændende univers. Her er også små ”overraskelser” i form af en lille hyggekrog hist og en smuk vandkunst pist.

Purobeach – Puro Hotels private Beach Club

Som gæst på Puro Hotel kan du frit benytte Purobeach, som er hotellets private Beach Club ved stranden ca. 12 km fra hotellet. Her kan du dase i solen, tage en svømmetur i Middelhavet og nyde de luksuriøse omgivelser. Der er gratis transport mellem hotellet og stranden, men med begrænset plads, så det er en god idé at reservere plads i god tid. Hør mere om Purobeach i receptionen.

Hvorfor skal du vælge netop Puro Hotel Palma

  • Her du nu lige midt i smørhullet – alt hvad Palma kan tilbyde er inden for din rækkevidde
  • Skønt at bo på et hotel, der er en oplevelse i sig selv - især hvis design har din interesse
  • Nyd et lækkert måltid i restauranten, populær hos hos hotellets gæster og de lokale

Faciliteter

  • Udendørs patio med hyggekroge hvor morgenmad el. godnatdrinken kan nydes
  • Lille swimmingpool og "slap-af-område" på taget
  • Populær restaurant og bar med live DJ-musik

 

Godt at vide om om Puro Hotel

Som beskrevet ligger Puro i Palmas livlige La Lonja-kvarter, og det er jo er herligt udgangspunkt, hvis du gerne vil krydre din ferie med "storby"-puls og de nærvedliggende strande som Mallorca er så kendt for. Dermed har du også de lokale trafikanter som nabo, hvilket vil sige, at du nok ikke kan undgå at bemærke bilernes færden uden for hotellet. Desuden har Puro Hotel en velbesøgt bar, hvor DJ's om aftenen varmer op til et festligt publikum. Du bestemmer naturligvis selv, om du ønsker at deltage, men så ved du, at de glade rytmer nogle dage kan høres, selvom værelserne ikke ligger på samme etage som klubben.

 

Læs mere om Puro Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

8,0 Vores gæsters
bedømmelse
680 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Palma – 0 km
  • Nærmeste strand, Playa de Palma – 9,6 km
  • Kunstnerbyen Deia – 33 km
  • Valldemossa – 23 km
  • Pittoreske Puerto de Pollenca – 64 km
  • Smukke, smukke Cap de Formentor – 83 km
  • Stranden ved Torrent de Pareis – 61 km
  • Jetset-byen Puerto Andratx – 31 km
  • Palma lufthavn – 10 km
  • Perlebyen Manacor – 53,4 km
  • Sko og lædervarer i Inca – 32,4 km
  • Dragegrotterne, Cuevas del Drach – 67,6 km
  • Vandlandet El Arenal Aquapark – 16,4 km
  • Palma Aquarium – 10 km
  • Glaspusteriet Vidrios Gordiola – 24 km

 

Værelser

Her er 51 værelser med hver deres sjæl og udtryk – ikke to er ens, men fælles for dem alle er den elegante indretning med et strejf af afslappet bohemestil og østens mystik. Alle værelser har desuden en stor flot kommode i stil med en klassisk rejsekuffert – en lille detalje, der er med til at understrege den raffinerede stil.
Standardværelserne er på ca. 18 m2 og på Superiorværelserne har du 24 m2 at boltre dig på. Begge værelsestyper har udsigt til enten den gamle by eller til patio.

Faciliteter:

  • Aircondition
  • Safetybox
  • Minibar
  • Multimediasystem med 46’ fladskærms-TV, gratis film, stort udvalg af kanaler og internetadgang.
  • Gratis WiFi
  • Elegant badeværelse med lækre håndklæder og badekåbe i egyptisk bomuld, slippers samt diverse toiletartikler, makeupspejl og hårtørrer.

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Puro Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Carrer de Montenegro, 12
07012 A Capela

Koordinater

Latitude: 39.5693
Longitude: 2.6453

Puro Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

Puro Hotel er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 51 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, Mallorca
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi