Rejser til Sóller

Sóller er med sin beliggenhed omgivet af Tramuntana-bjergene lidt af et mekka for vandretursfolk, cykelryttere og naturelskere, som holder af ferier i det fri. Samtidig er byen en af de mest charmerende på Mallorca og har en størrelse, der betyder, at du her nemt kan bruge lang tid på blot at udforske smalle gader, gamle palæer og bare slappe af på skyggefulde torvepladser, mens du måske nyder et glas frispresset juice. 

Glæd dig til en afslappende ferie i Sóller, hvor du har masser af aktivitetsmuligheder og nogle af Mallorcas bedste seværdigheder inden for kort rækkevidde.

Velkommen til Mallorca med Hideaways vi er specialister i rejser til Soller og andre rejsemål i Spanien hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Du kan rejse til Soller i det antal dage du ønsker, og vi tilbyder afrejse fra alle lufthavne bla. København, Biillund, Aalborg og Hamborg lufthavn. Bestil din rejse til Mallroca som en samlet pakke inkl. flyrejse, hotelophold og lejebil, eller transfer. Du kan også "nøjes" med at booke dithotel hvis du selv vil arrangere rejsen til Soller.

Seværdigheder og udflugter

Det er nemt at blive hængende på en af de mange fortovscaféer omkring den centrale plads, Plaza de la Constitución, men de fleste som rejser til Sóller vælger dog også at benytte byen som udgangspunkt for ture rundt i de smukke landskaber omkring byen. Sóller anses således for at være porten til Tramuntana-bjergene, men der er også rig mulighed for at nyde godt af den nærliggende kysts strande.

Den nok mest populære aktiviteter for besøgende i Sóller er at tage på vandreture, hvad enten det er dybt inde blandt bjergene eller ude langs kysten. Sóller ligger blandt andet lige på den kendte, 135 kilometer lange 'GR221 Dry Stone Route’, der forbinder Andratx mod sydvest med Pollenca mod nordøst. Hele ruten, der stort set strækker sig gennem hele Tramuntana-bjergkæden, tager for de fleste over en uge at gennemføre. Det er dog muligt blot at vandre kortere sektioner af ruten på dagsture, hvis du foretrækker at kunne vende tilbage til dit hotel i Sóller for at slappe af after dagens strabadser. 

Du vil nok også lægge mærke til, at der på disse kanter færdes en del lycraklædte motionscyklister. Der er således masser af muligheder for at teste konditionen på bjergvejene omkring byen. Coll de Sóller er for eksempel kendt blandt mange cykelentusiaster (tunnelen er desuden ikke åben for cyklister). Har du ikke selv cykel med? Det er ikke noget problem at leje en cykel på Mallorca.

Holder du ferie i Sóller, har du også et godt udgangspunkt for at besøge nogle af de andre charmerende byer på denne del af Mallorca. Det er således næsten et must at hoppe på sporvognen, der kører ned til havnebyen Puerto de Sóller. Ligeledes er det også oplagt at benytte muligheden for at tage en tur med det antikke tog Tren de Soller til Palma. Selvom det kører lidt langsomt og også uden for højsæsonen ofte er helt fyldt, er det en enestående oplevelse at se de smukke landskaber og køre gennem mørke tunneller på vejen ind til øens hovedstad.

Har du lejet en bil til ferien, kan det også varmt anbefales at køre en tur til Valldemossa. Den maleriske bjerglandsby er kendt som stedet, hvor komponisten Fréderik Chopin og forfatterinden George Sand tilbragte en vinter sammen i 1838-39. I modsat retning fra Sóller er Santuari de Lluc et andet populært udflugtsmål, som du bør opleve. Klosteret er et af de vigtigste pilgrimsmål på Mallorca, men turen dertil i bil er også fantastisk flot. 

Læs mere

Rejsemål i Mallorca

Find rejsen til Mallorca her

Information og fakta

Sóller ligger i en fodig dal midt i Tramuntana-bjergkæden godt 3 kilometer fra Mallorcas nordvestlige kyst. Dalen er kendt for sine appelsinlunde, og appelsinerne var oprindeligt grundlaget for byens økonomi. I 1800-tallet før nutidens gode vejforbindelse til Sóller udskibede man appelsinerne og andre af områdets produkter fra nærliggende Puerto de Sóller. Der var især gode handelsforbindelser til Frankrig takket være en del franske immigranter i byen. Den givtige handel er grunden til, at Sóller har flere mondæne palæer og flotte offentlige bygninger end de fleste andre byer af tilsvarende størrelse på Mallorca.

I 1912 åbnede man en togforbindelse fra Palma til Sóller, som gjorde det lettere også at forsyne resten af øen med dalens friske frugter. Togforbindelsen blev forlænget helt ud til Puerto de Sóller et par år senere. I 1997 fik byens indbyggere og turister bedre forbindelse til resten af øen med åbningen af en 3 kilometer lang tunnel, så man ikke længere behøver køre af den snørklede vej over bjergpasset.

Selvom det ikke længere er den hurtigste forbindelse, kan det dog varmt anbefales at tage en tur med det antikke tog, Tren de Sóller. Den 28 kilometer lange togtur, hvor man passerer 13 tunneler, 7 broer og talrige fantastiske udsigter, er med god gund blevet en af øens mest populære familieattraktioner.

Ligesom mange andre af de gamle byer på Mallorca, blev Sóller anlagt lidt på afstand af kysten for at man bedre kunne modstå piratangreb. I det 16. århundrede angreb nordafrikanske pirater således ofte. Hvert år i maj fejrer indbyggerne i Sóller og Puerto de Sóller med en festival, at det i 1561 lykkedes at slå et stort angreb tilbage. Højdepunktet er genopførslen af slaget, hvor lokale klæder sig ud som henholdsvis pirater og krigere.

Restauranter og butikker

Du behøver ikke forlade Sóller for at finde gode restauranter og caféer. Udover de mange spisesteder omkring den centrale plads, kan det anbefales at søge ud i sidegaderne, hvor der også er rig mulighed for at finde menukort med typiske mallorcanske retter baseret på lokale råvarer. Medregnes nærliggende Puerto de Sóller har du den perfekte mulighed for at holde en ferie, hvor de kulinariske oplevelser er i højsædet. Udvalget af spisesteder er således især i de senere blevet udvidet med flere kvalitetsrestauranter, som tiltrækker gæster fra hele øen, og hvor det ofte er nødvendigt at bestille bord i god tid. Der er dog også rigeligt med mere budget- og familievenlige spisesteder.

Vil du selv står for forplejningen, kan du få det meste i byens mellemstore supermarkeder, der normalt har et ganske godt udvalg frugt, grøntsager, oste og fisk. Derudover er byens butikker dog overvejende henvendt til turister. Vil du have en (lidt) mere autentisk shoppingoplevelse, kan det anbefales at besøge det ugentlige marked (lørdag morgen). Her sælges der blandt andet kunsthåndværk og lokale delikatesser. 

Transport

Ser man på et kort over Mallorca virker det måske umiddelbart til, at Sóller ligger afsides og ret isoleret blandt bjergene på den nordvestlige del af øen. Men hvor man i gamle dage skulle ad snørklede veje over et bjergpas for at komme til Sóller fra Palma, betyder den 3 kilometer lange Sóller-tunnel, at du i dag kan køre fra lufthavnen dertil på bare 35 minutter.

Der er i skrivende stund ingen direkte busforbindelse fra lufthavnen til Sóller, men du kan tage en bus ind til Plaza d'Espanya i Palma og her skifte til en bus til Sóller. Sidst, men ikke mindst, kører der også et tog fra Plaza d'Espanya, Ferrocarril de Sóller, til Sóller. Det er et langsomt veterantog, som primært benyttes som en attraktion i sig selv på grund af de mange spektakulære udsigter, der passeres undervejs på turen.

I selve Sóller kan det bedst betale at lade bilen stå og blot færdes til fods. Byen er således ikke ret stor, og desuden er gaderne mange steder så smalle, at det kan give sved på panden at navigere rundt i bil. Vil du derimod udforske nogle af det omkringliggende områdes mange seværdigheder, kan bilen trods bjergkørslen være en fordel. Vil du en tur ned til Puerto de Sóller, er det nemmeste dog at hoppe på sporvognen.

Populært på Mallorca

Predi Son Jaumell Hotel
Spanien, Mallorca, Capdepera
  • Nærmeste lufthavn: 75 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Iberostar Grand Hotel Portals Nous
Spanien, Mallorca, Calvia
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Son Siurana Agroturismo
Spanien, Mallorca, Alcudia
  • Nærmeste lufthavn: 53 km
  • Nærmeste strand: ca. 7 km
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller