Colon Guanahani Hotel

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,4
Fabelagtigt
925 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Lad det være sagt med det samme: Jeg kan godt forstå, hvorfor her er så mange stamgæster på Adrian Hoteles Colon Guanahani. Her har jeg selv lyst til at tage tilbage til igen, igen og igen: ) Hotellets direktør, Ernesto, og hans passionerede team danner rammen om ’et rart sted at være’ – her er ikke skortet på det brede smil og den gode service. Her føler du dig velkommen, og selvom hotellet ligger i byen, så er her fred og ro, når du spadserer rundt inde som ude.  

Det er ikke til at se det, hvis du ikke lige ved det. Adrian Hoteles Colon Guanahani (blandt ’venner’ bare kaldet Colon Guanahani, så det bliver forkortelsen herfra: ) ligner en yngre model, der ikke har mere end et årti på bagen. Vi skal dog så langt tilbage som 1990, da hotellet åbnede dørene op for publikum første gang.

Hotellet optimerer og gæsterne blåstempler

Det skal du blot tage som en blåstempling, for Colon Guanahani er en ’erfaren kvinde’ der ved, hvad det vil sige at få sine gæster til at føle sig velkomne. Og så borger det for kvaliteten, at hotellet år efter år kan ligge med så høje vurderinger og tilbagemeldinger fra de besøgende – det er fordi, at ejerne afsætter tid og økonomi til at vedligeholde og udvikle Hotel Colon Guanahani. Det kan jeg i den grad tale med om som professionel besøgende, for det er bestemt ikke alle hoteller, der er af den indstilling.

Et navn der huskes, men som er svær at udtale: )

Er det bare mig, eller synes du også at navnet ’Colon Guanahani’ kan være en spændende udfordring hvad angår udtale? Godt: ) Så er vi to… Men jeg kan garantere dig, at du lærer det i et svuptag, når først du er indlogeret, for så fasttømrer såvel stemningen som navnet sig. Så derfor skal du ikke tøve med udtalen, når du ringer ind til Hideaways, hvis du har spørgsmål til din ferie – vi er i samme båd, selvom jeg efterhånden har sagt navnet utallige gange: )

Colon Guanahani = fred, ro og aldrig kedelig

Jeg elsker hoteller, hvor jeg lang tid efter at være kommet hjem efter et besøg stadig kan huske dem, som var det i går. For det betyder, at det er et hotel med karakter og et hotel, der ikke er helt som så mange andre. Hotel Colon Guanahani på Tenerife er et af dem. Og det er ikke fordi, at her er ekstravagant på nogle måder – måske tværtimod. Her kan du komme, som du er. Jeg mærker tydeligt, når Ernesto fortæller passioneret på sin rundtur, det er som om, at det er hans 2. hjem, som han beskriver. 

Vi starter i lobbyen, hjertet af hotellet (for det er her, at du bydes velkommen). Stilen er et mix og jeg forundres en smule over de mange ”generationer” af indretning. Hvorfor mon der er smukke marmorgulve, mens væggene er træbelagt i rødlige farver, møblerne er blomstrede og de solide gulv-til-loft-søjler er igen i en helt anden stil.

Ernesto nævner Christopher Columbus som ’synderen’ for dette stilmix. Det mener han naturligvis i en positiv sammenhæng, for her er inspiration fra det meste af verden, da Spanien jo engang har haft ”et stort distrikt”, når talen falder på koloniimperium. Her i lobbyen kan du selv få syn for sagen, og værelserne er ligeledes indrettet med inspiration fra de gamle, spanske kolonier.

Voksenhotel med gæster mellem 20 og 80 år

Adrian Hoteles Colon Guanahani er et såkaldt voksenhotel. Med det menes, at alle aldersgrupper fra 17 år er hjertelig velkomne. Det er mest par, der indlogerer sig – og det er unge som gamle. Ja, faktisk så appellerer hotellet til såvel det nyforelskede par i 20’erne, men også til det mere modne publikum, der drager afsted for at nyde sit otium under varme himmelstrøg, og det er lidt af en bedrift for et hotel. Altså at tiltrække en bred skare af gæster, og som har samme ønske: At bo i byen, tæt på havet, men at kunne slappe af og nyde hinanden på hotellet. Det gør også, at her er et roligt tempo – selv ved swimmingpoolen. Under mit besøg er Ernesto og jeg næsten de eneste, der taler. Eller rettere; vi er dem, der taler højest, selvom stemmelejet ikke er løftet. Så jeg føler mig næsten som en ”outsider” og får lyst til at gøre som alle de solbadende gæster: At hoppe i badetøjet og tage en kølende dukkert, for temperaturen har sneget sig op over de 28 grader her en sen eftermiddag i midten af juni. 

Badeferie med udsigt til Costa Adeje og Atlanterhavet

Apropos dukkert, så er der rigeligt med vand til alle, der vil have en svømmetur under ferien. Her er to saltvandspools beliggende i den store atriumlignede gårdhave, og begge er opvarmede til ca. 29 grader året rundt. Hvis du gerne vil solbade ’with a view’ så skulle du tage at bevæge dig op på tagterrassen, hvorfra du har en fremragende udsigt over Costa Adeje og Atlanterhavet. Her på tagterrassen er der også en mindre swimmingpool, en jacuzzi, og du kan sikre dig lidt skygge ved at benytte dig af de dertilhørende cabanas (overdækkede solsenge).

Godt at vide om Adrian Hoteles Colon Guanahani

Da du bor i Costa Adeje og blot har 150-200 m til havet og de nærmeste strande, så er det faktisk ikke nødvendigt med en lejebil, hvis du vil bevæge dig uden for hotellet i ny og næ. I byen er der adskillige spisemuligheder både til frokost og aften – det er en kystby med et internationalt publikum, så her ligger restauranterne side om side med souvenirboder og andet ’godt’. Dog er stemningen rolig og trafikken føles ikke forstyrrende, hvis du spørger mig – det minder lidt om en ensrettet gade med ovevejende fodgængere. 

Hotel Colon Guanahani kan ved første øjekast udefra se lidt kedeligt ud, men som ordsproget siger, så skal man ikke skue hunden på hårene – så snart du træder inden for glemmer du, at hotellet ligger ud til vejen og det lille kryds. 

Der er adskillige faciliteter og mulighed for aktiviteter på Colon Guanahani. Foruden et mindre fitnessområde er der ved søsterhotellet (ca. 50 m derfra) også mulighed for at spille tennis (mod gebyr) og i wellness-afdelingen kan du bestille diverse massager og kropsbehandlinger.

Om aftenen er der flere gange i ugen underholdning inde i baren, der er relativ stor og med højt til loftet. Her er dansegulv der også bruges til shows, som for eksempel flamenco m.m. Aftenerne med underholdning slutter oftest senest kl. 23.

Restauranten er åben til frokost og aftensmad, og du kan hjemmefra tilkøbe halvpension (morgen- og aftensmad) eller gøre det på stedet. Det er oftest buffet, men med mulighed for at vælge en hovedret (aftensmad) – det har de ret god succes med. Ellers er der ligeledes á la carte-menu, hvis du ønsker at spise i restauranten på udvalgte dage. Jeg vil anbefale dig at have morgenmaden inkluderet og så have friheden til at spise præcis, hvor du ønsker til aften (i byen eller på hotellet). Bemærk, at der er dress code om aftenen (til herrerne lange bukser, lukkede sko og en skjorte el. lign. og vi kvinder skal være elegant påklædt). 

Derfor skal du vælge Colon Guanahani Hotel

  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 700 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Costa Adeje - 0 m
  • Nærmeste strand, Playa de Fañabé - ca. 150 m
  • Tenerifes vartegn, nationalparken og vulkanen Teide – fra 40 km
  • Santa Cruz (Tenerifes hovedstad) – ca. 79 km
  • Puerto de la Cruz– ca. 69 km
  • Mesón El Monasterio– ca. 67 km
    Byen La Laguna (udnævnt til bevaringsværdig kulturarv) – ca. 83 km
  • La Orotava (gammel, traditionel landsby) – ca. 71 km
  • Nærmeste golfbane, Golf Las Américas – ca. 4,5 km
  • Lufthavn (Tenerife nord) – ca. 83 km
  • Lufthavn (Tenerife syd) – ca. 19 km

Her findes i alt 154 værelser fordelt på tre etager. Dermed er Hotel Colon Guanahani et af vores større hoteller, men det er udvalgt fordi, at vi selv har lyst til at vende tilbage. Du kan vælge imellem forskellige værelsestyper – alle med balkon el. terrasse, herunder: Standard (beliggende mod byen og vejen), superior og suite.

Standardværelserne er holdt i kolonistil – nogle med inspiration fra Amerika, andre fra Indien og Afrika. Her er en behagelig atmosfære, og paketgulvene fortsætter hele vejen ud på terrassen eller balkonen, så det føles som om, at værelset blot fortsætter, når du træder uden for. Da disse værelser ligger mod vejen, så kan trafikken af os til bemærkes – dog ikke, når du har skydedøren lukket og opholder dig inden for på værelset: )

Superiorværelserne har mere eller mindre samme størrelse som standardværelserne. De er ikke renoverede, men holder en fin standard og kvalitet grundet den jævnlige vedligeholdelse. Jeg tror nærmere, at de kaldes superior, da de ligger vendt mod swimmingpoolen, og dermed er her mere fred og ro.

Suiterne er de største værelser og kan rumme op til 3 personer, da disse har en adskilt lounge fra soveværelset. Så hvis I er tre venner eller veninder, der gerne vil bo sammen under ferien, så kunne en suite være en mulighed.

Faciliteter på værelserne

  • WiFi (og det skulle være en udmærket adgang)
  • Minibar og satellit-TV
  • Radio og safetyboks
  • Hårtørrer, badekåbe og tøfler
  • Badeværelse m. bruseniche el. kar
  • A/C med mulighed for selv at justere
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Colon Guanahani Hotel. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • I by eller landsby
  • Strand under 1½ km væk
  • By under 3 km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Opvarmet swimmingpool (evt. sæsonåben)
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Avenida De Bruselas S/n
38660 Costa Adeje

Koordinater

Latitude: 28.0886
Longitude: -16.7350

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Puerto de Santiago
8,8
Meget godt
427 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 43 km
  • Nærmeste by: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Costa Adeje
9,9
Fabelagtigt
674 anmeldelser
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Spanien, De Kanariske Øer, Tenerife, Playa de las Americas
8,7
Meget godt
56 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)