Hvis du er på udkig efter et lille, charmerende boutiquehotel af høj standard til din næste ferie i Sri Lanka, vil jeg anbefale dig at se nærmere på Aditya Resort. Dette lille, eksklusive hideaway har kun 16 værelser og også suiter, hvor sidstnævnte er mere rummelige og har en lille, privat swimmingpool, en såkaldt ”plunge” pool. Hotellet ligger ned til stranden i Rathgama, ca. 13 km nordvest for Galle på Sri Lankas sydvestkyst. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Afskærmet fra stranden af store træer og slanke kokospalmer ligger det lille Aditya Resort. Hotellet syner måske ikke af meget, når du ser det fra strandsiden, men dette er faktisk et af de bedst anmeldte hideaways, vi har i vores program for Sri Lanka. Tidligere gæster er meget begejstrede for særligt suiterne, maden, personalet og serviceniveauet – og selvfølgelig for beliggenheden. Her bor du i rolige og frodige omgivelser ned til stranden, og alligevel har du kun 13 km ind til det gamle fort i Galle, der i dag udgør det historiske centrum, og som i øvrigt er at finde på UNESCO’s verdensarvsliste. 

Et par hyggekroge hist og her

Der er ofte ret blæsende på stranden ved Aditya Resort, og her er derfor ofte store bølger – nogle dage frarådes det helt at bade i havet. Så er det heldigt, at hvis du vælger en suite, så har du din egen, lille swimmingpool, hvor du kan tage en afkølende dukkert. Har du lyst til en lille svømmetur, har hotellet også en fælles swimmingpool, og her finder du også en række solsenge og parasoller. Aditya Resort har også en hyggelig have med et par hyggekroge hist og her, hvor du kan slappe af i skyggen af et af de store træer. Opholdet på Aditya Resort er med morgenmad, og i restauranten kan du også spise frokost og aftensmad. Her er det velsmagende, srilankanske retter, der er på menukortet. 

Romantisk ferie i fred og ro

Atmosfæren på Aditya Resort er meget afslappet og behagelig. Her får du ikke tilbudt alverdens aktiviteter, da personalet er opsat på at skabe de perfekte rammer for, at du kan holde din ferie i fred og ro. Jeg anbefaler Aditya Resort til voksne, der gerne vil holde en romantisk ferie i rolige og eksklusive omgivelser. 

Derfor skal du vælge Aditya Resort

  • Fordi du gerne vil bo ned til stranden
  • Her bor du på et lille, eksklusivt hideaway
  • Her får du imødekommende og personlig service
  • Vælger du en suite, har du mulighed for egen ”plunge”-pool
  • Her er en afslappende og romantisk atmosfære
  • Du spiser godt i hotellets restaurant

Godt at vide om Aditya Resort

Hotellet ligger i et område uden meget lokalliv, og du må derfor påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. 

Hotellet har ingen børnefaciliteter og har absolut en voksen profil. Jeg anbefaler derfor ikke børnefamilier til dette hotel. Hotellet anbefales udelukkende til voksne, men det kan ikke garanteres at være børnefrit. 

Stranden er ofte blæsende, og nogle dage frarådes det helt at bade. 

Læs mere om Aditya Resort

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
744 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 215 km 
  • Yala National Park – ca. 200 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 248 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 266 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 246 km 
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 227 km 
  • Galle Fort – ca. 13 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 145 km 

Værelser

Aditya Resort har 16 pænt indrettede værelser og suiter, og sidstnævnte har alle har en lille, privat swimmingpool, en såkaldt ”plunge”-pool. Poolen er stor nok til en dukkert, men for lille til en svømmetur. Suiterne er forskellige i størrelse og indretning, og nogle er bygget i to etager i åbent plan. Alle værelsestyper har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, Wi-Fi, TV, DVD-afspiller, minibar, deponeringsboks, te- og kaffefaciliteter samt hårtørrer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Aditya Resort:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Galle Road, Devenigoda, Rathgama,719/1
n/a Galle

Koordinater

Latitude: 6.0947
Longitude: 80.1350

Aditya Resort er ikke tilgængelig i øjeblikket

Aditya Resort er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.