Syd for Ahungallas lille, hyggelige centrum på Sri Lankas sydvestkyst ligger Calamansi Cove Villas by Jetwing. Dette lille hideaway har 12 lyse og moderne villaer, der alle har privat have. Beliggenheden er tæt på den skønne Balapitiya Beach. Her kan du bo i private rammer og samtidig benytte dig af det fælles poolområde samt restauranten og baren. Stedet er oplagt for voksne. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Grunden omkring Calamansi Cove Villas by Jetwings er frodig og grænser ned til stranden. Villaerne ligger i 4 ”klynger” med tre villaer i hver, og der er mange, grønne områder på grunden. Du kommer ikke til at bo direkte på stranden, men du har få minutters gang gennem haven og små stier, når du skal fra din villa og ned på stranden. 

Udsigt over stranden og havet

Morgenmad er inkluderet i opholdet på Calamansi Cove Villas by Jetwing, og den serveres i ”Tangerine Restaurant”, der ligger med udsigt over stranden og havet. Her serveres også frokost og aftensmad med fokus på velsmagende, asiatiske retter med lokale råvarer, og særligt retterne med fisk og skaldyr er eftertragtede. Du finder også gode restauranter i forskellige prisklasser langs stranden og i det lille centrum, der ligger ca. 4 km nord for stranden. Skal ferien være nem og uden bekymringer om, hvor du skal spise henne, kan du bestille halvpension eller helpension hjemmefra. 

Mangroveskove og historiske templer

De fleste vil føle sig hjemme på Calamansi Cove, og måske har du ikke lyst til andet end at slappe af i disse rolige og behagelige rammer. Men du bør nu alligevel unde dig selv at opleve lidt mere af Sri Lanka end denne lille, smukke bugt i Ahungalla. Hvis du gerne vil have et større udbud af restauranter og barer, kan jeg anbefale dig at tage til Bentota, der ligger ca. 17 km nord fra Calamansi Cove. Den livlige kystby, Galle, ligger ca. 40 km sydpå. Jeg kan også anbefale en sejltur på Madu Ganga floden, gennem mangroveskove og forbi historiske templer. Mulighederne for oplevelser er mange – og dit lille hideaway på Calamansi Cove Villas by Jetwing venter på dig, når du kommer ”hjem” igen og har lyst til at trække dig tilbage og bare nyde dagens indtryk. 

Derfor skal du vælge Calamansi Cove Villas by Jetwing

  • Fordi du gerne vil bo i lyse og moderne villaer
  • Her bor du lige ved en dejlig sandstrand
  • Du foretrækker et lille hideaway – her er kun 12 villaer
  • Her er fælles poolområde og en god restaurant
  • Du vil gerne bo i rolige omgivelser

Godt at vide om Calamansi Cove Villas by Jetwing

Standarden er generelt højere end de 3 stjerner, Calamansi Cove officielt er tildelt. Prisen afspejler en højere standard end middel. 

Hotellets grund grænser ned til stranden, men villaerne ligger lidt tilbagetrukket, ca. 150 m fra stranden. 

Hotellet ligger i et roligt område uden meget lokalliv, ca. 4 km syd for den lille by, Ahungalla. Du må derfor påregne at skulle køre efter oplevelser uden for hotellet. 

Hotellet kan ikke garanteres at være børnefrit, men her er ingen børnefaciliteter, og ekstra opredning eller barne/babyseng er ikke muligt i villaerne, og derfor fraråder jeg stedet til rejsende med børn. 

Læs mere om Calamansi Cove Villas by Jetwing

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
162 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 194 km 
  • Yala National Park – ca. 208 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 237 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 254 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 227 km
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 208 km 
  • Galle Fort – ca. 39 km
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 125 km 

Værelser

Calamansi Cove Villas by Jetwing har 12 villaer, der ligger i fire ”klynger” med 3 villaer i hver. 10 af villaerne har udsigt til de grønne omgivelser, mens der findes 2 villaer med havudsigt (fra tagterrassen). Villaerne har dels en lille have og egen lille tagterrasse samt faciliteter som aircondition, minibar, TV, Wi-Fi, deponeringsboks samt badekåbe, slippers og hårtørrer. Her er både udendørs og indendørs bruser. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Calamansi Cove Villas by Jetwing:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

No.62, Wijerama Temple Road, Brahkmanawattha,62
80550 Balapitiya

Hotellets hjemmeside finder du her.

Koordinater

Latitude: 6.2844
Longitude: 80.0372

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.