Hvis du er på udkig efter et lille hideaway, der ligger i grønne og rolige omgivelser, og som er drevet med stor passion og personlighed, vil jeg anbefale UTMT Underneath the Mango Tree Hotel. Dette boutiquehotel ligger ned til stranden i Dickwella, ca. 18 km syd for Tangalle på Sri Lankas sydkyst. Hotellets østrigske ejer sætter en stor ære i at skabe en uformel og afslappet atmosfære, hvor du kan vælge til og fra af de aktiviteter, hotellet tilbyder. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

UTMT ligger omringet af kokospalmer. Den østrigske ejer, Robert Hollmann, siger selv, at her er 273 kokospalmer. Det skal nok passe. Hotellet ligger på en bakkeskråning, og fra flere værelser og fællesområder har du en fantastisk udsigt over Det Indiske Ocean. De mange kokospalmer og øvrige træer kan dog skygge for havudsigten nogle steder, men i mine øjne gør det bestemt ikke udsigten ringere. 

Morgenyoga og solnedgangsmeditation

UTMT har kun 22 værelser, suiter og villaer, der ligger i forskellige, lave bygninger rundt omkring i hotellets grønne have. Her er et dejligt poolområde med swimmingpool samt solsenge og parasoller på græsplænen rundt om. Stranden ligger neden for hotellet, og vejen dertil går ad en noget stejl sti. På stranden har hotellet også solsenge og parasoller, og du kan bestille drikkevarer eller prøve kræfter med forskellige vandsportsaktiviteter, fx bodyboarding. UTMT tilbyder også morgenyoga og solnedgangsmeditation, og du kan leje en cykel, hvis du vil udforske lokalområdet på egen hånd. Her er også tennisbane, bibliotek, en lille biograf og et indbydende spa-center. Du behøver med andre ord ikke at komme til at kede dig her. 

Dit lille hideaway under mangotræet

Opholdet på UTMT er med morgenmad, og restauranten tilbyder også frokost og aftensmad. Her lægges vægt på at bruge lokale råvarer, og hotellet kender de fleste af deres leverandører personligt. De bager selv deres brød og østrigske wienerbrød, ligesom marmeladen er hjemmelavet. På UTMT kan du også deltage i et madlavningskursus, hvis du gerne vil kunne tilberede de velsmagende, srilankanske retter, når du kommer hjem og længes tilbage til dit lille, unikke hideaway under mangotræet. 

Derfor skal du vælge UTMT Underneath the Mango Tree Hotel 

  • Fordi du gerne vil bo på et lille hideaway på Sri Lankas sydkyst
  • Her bor du tæt på en dejlig sandstrand
  • Her er et godt poolområde og en lille have
  • Her er en god restaurant med fokus på lokale råvarer
  • Du kan deltage i forskellige aktiviteter under ferien

Godt at vide om UTMT Underneath the Mango Tree Hotel

Her sker ikke meget i Dickwella, og du må derfor påregne at skulle køre efter restauranter og oplevelser uden for hotellet. 

Hotellet ligger på en bakkeskråning, og vejen til stranden sker ad en stejl sti, som ikke er egnet til gangbesværede eller mindre børn. 

Børnefamilier er velkomne, men hotellet har en tydelig voksen profil, og her er ikke mange faciliteter, som børn kan få glæde af. Jeg anbefaler derfor udelukkende hotellet til voksne. 

Læs mere om UTMT Underneath the Mango Tree Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
281 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Kandy (bjerg-by) – ca. 269 km 
  • Yala National Park – ca. 102 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 311 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 328 km 
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 213 km 
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 203 km 
  • Galle Fort – ca. 64 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 200 km 

Værelser

UTMT har 22 pænt indrettede værelser, suiter og villaer i forskellige kategorier. Alle værelsestyper har balkon/terrasse samt faciliteter som aircondition, Wi-Fi, telefon og hårtørrer. Nogle værelser har havudsigt, men indkvartering i disse kan ikke garanteres. Nogle af villaerne har en lille, privat pool, indkvartering i disse kan dog ikke garanteres.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på UTMT Underneath the Mango Tree Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Tangalle Road, Batheegama West
81000 Dickwella

Koordinater

Latitude: 5.9603
Longitude: 80.6751

UTMT Underneath the Mango Tree Hotel er ikke tilgængelig i øjeblikket

UTMT Underneath the Mango Tree Hotel er ikke en del af programmet hos Hideaways i øjeblikket.

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.