Det singalesiske ord ”Viyana” bruges til at beskrive taget af hellige eller meget vigtige bygninger, som f.eks. templer eller paladser, og det er på baggrund af den tanke, at Viyana Boutique Hotel gerne vil have dig til at føle dig som en royal, mens du bor under deres tag. Ja, bare forestil dig at vågne op til eksotiske fuglelyde og træde ud på din terrasse, hvor du finder den smukkeste udsigt til søen og de smaragdgrønne bjerge, som dominerer i baggrunden. Og vælger du en af suiterne, så er jeg ret sikker på, at du vil føle dig som kongelig på dette skønne, lille hotel. 

Charlotte Høiberg
Udvalgt af
Charlotte Høiberg

Kandy er én af mine yndlingsbyer på Sri Lanka. Jeg elsker kombinationen af larmende tuk-tuk’er og råbende gadesælgere, duften af svag røgelse, som kommer fra templerne, og de mange farver og kontraster, som mit øje fanger, når jeg går gennem de smalle gader i byen. Ja, det hele kan måske bedst beskrives som et smukt kaos og noget, man lige skal være forberedt på, hvis man kommer nede fra den rolige kyst. 

Byen er en del af UNESCO’s Verdensarvsliste og ligger ca. 500 meter over havets overflade, omringet af bjerge. Den rummer både kulturelle, religiøse og historiske seværdigheder. Her hersker ganske enkelt en helt anden, unik stemning, end den du finder ved kysten. Viyana Boutique Hotel ligger centralt i byen med udsigt til Kandy’s smukke sø og i kort afstand til Tandens Tempel, som er et af de vigtigste tilbedelsessteder i den Buddhistiske verden. Du finder dog også andre, smukke templer, den Royale Botaniske have samt gode restauranter i forskellige prisklasser.

Bo tæt på alt

Selvom der kun er ca. et kvarters gang til centrum, så har du altid mulighed for at praje en lokal tuk-tuk, som kan køre dig frem og tilbage til den ønskede destination. Det er en sjov og anderledes måde at benytte den lokale transport på og du får sikkert én eller to historier med på vejen. Ankommer du sent, eller gør du blot et kort stop her, så har hotellet også sin egen restaurant, som disker op med lokale og internationale retter, som bliver tilberedt af friske råvarer fra morgen til aften. NB: der er ingen servering af alkohol på hotellet. 

Derfor skal du vælge Viyana Boutique Hotel 

  • Du vil bo på et lille, romantisk boutique-hotel 
  • Du foretrækker god og personlig service 
  • Du vil have en central beliggenhed til kulturelle seværdigheder 
  • Du vil bo tæt på en togstation 

Godt at vide om Viyana Boutique Hotel 

Bemærk, at hotellet ligger ud til en vej, så støj kan forekomme i dagtimerne. Bemærk, at Kandy er beliggende i højlandsprovinsen, hvilket kan give kølige nætter, og derfor anbefaler vi et par lange bukser og en fleecetrøje samt en vind-/vandtæt jakke.  
 

 

Læs mere om Viyana Boutique Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
180 anmeldelser

Hoteltype

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Kandy centrum – ca. 500 m 
  • Yala National Park – ca. 274 km 
  • Dambulla Cave-templet (Golden Buddha) – ca. 78 km 
  • Sigiriya Rock – ca. 111 km
  • The-plantager i Nurweya Eliya – ca. 95 km
  • Adam’s Peak (bjerg) – ca. 94 km 
  • Galle Fort – ca. 225 km 
  • Bandaranaike lufthavn – ca. 34 km 

Værelser

Viyana Boutique hotel har blot 11 værelser. Alle værelser er moderne indrettet og råder over fladskærms-tv, A/C, wi-fi samt the/kaffe faciliteter. På nogle af værelserne er der balkon eller terrasse samt udsigt til søen. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Viyana Boutique Hotel:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

56, Sri Sangaraja Mawatha
20000 Kandy

Koordinater

Latitude: 7.2899
Longitude: 80.6462

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Sri Lanka, Sri Lanka
  • Nærmeste lufthavn: 25 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Sri Lanka
  • Nærmeste lufthavn: 34 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Sri Lanka, Sri Lanka
  • Nærmeste lufthavn: 264 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi