Rejser til Bangkok

Thailands hektiske hovedstad, Bangkok, er noget helt specielt. Her kan du glæde dig til nogle af Sydøstasiens mest imponerende seværdigheder, et meget livligt natteliv, et madentusiasternes mekka og enhver shopaholics paradis. Måske har du nok i et par dage i Bangkok, men der er så meget at se og opleve, at jeg synes, du skal blive lidt længere. Og hvis du trænger til ro midt i den sprudlende storby, finder du det på de fleste af de gemmesteder, som Hideaways har håndplukket til dig. Velkommen til Bangkok med Hideaways, vi er specialister i rejser, hvor du bor på håndplukkede hoteller.

Jeg glemmer aldrig mit første besøg i Bangkok. Bangkok sover aldrig. Det gjorde den derfor heller ikke, da jeg for snart mange år siden landede en tidlig morgen. Varmen slog mig i møde som en dejlig, tung dyne, da jeg steg ud af flyet, og på vej ind til centrum myldrede byen mere og mere frem. De historiske og kulturelle seværdigheder er overvældende og uforglemmelige, og den hektiske stemning i gaderne og på floderne danner en spændende kontrast til templernes ro. Det er ikke kun mit første besøg i Bangkok, jeg aldrig glemmer – det er hvert eneste besøg. 

Thailands mest hellige

Jeg anbefaler, at du ikke lægger alt for mange faste planer for dit besøg i Bangkok. Programmet må ikke være for pakket, for der skal være plads til, at du kan fordybe dig på besøgene ved de imponerende templer og paladser. Der skal også være plads til at falde i staver fra en fortovsrestaurant, mens du betragter livet i gaderne. Endelig skal der være plads til at shoppe igennem, hvis du bliver fristet af de store, internationale shopping centre eller sprudlende markeder, som fx det flydende marked, natmarkedet på Silom Road, det store weekendmarked på Siam Square eller det duftende blomstermarked, Pak Klong Talad. 

Hvis der er én seværdighed, som du absolut ikke må gå glip af under din ferie i Bangkok, er det Grand Palace, den tidligere kongeresidens, og én af de mest spektakulære bygningsværker i Sydøstasien. Glæd dig til et overflødighedshorn af guld og ædelstene. I paladsets kompleks ligger også Wat Phra Kaew templet med den legendariske smaragd-Buddha, der er omhyggeligt udskåret af én enkelt blok af jade. Templet anses for at være Thailands mest hellige, og det er kongen selv, der skifter tøjet på Buddhaen i takt med årstiderne. Det er ikke alle Buddhaer forundt…  

Nytår i gadekøkkenet

Min veninde fejrede en gang nytårsaften med sin mand og tre børn i et gadekøkken i Bangkok. Simpel hverdagsmad serveret i plastikskåle på et vakkelvornt bord midt i byens virvar. Her havde familien fået den bedste mad i løbet af ferien og ville derfor tilbage og fejre nytåret netop her. Fik jeg nævnt, at min venindes mand er kok? Han er ikke til fals for hvad som helst på en tallerken. Min pointe er, at jeg synes, du snyder dig selv, hvis du springer gadekøkkenerne over på din ferie i Bangkok. De ser ikke ud af meget, men de smager af meget mere! 

Hvis du ikke er til gadekøkkener eller trænger til mere ro, end gaderne kan tilbyde, når du skal udforske det thailandske køkken, så er her uendeligt mange dejlige spisesteder i Bangkok. Du kan både nyde udsøgte gourmetmiddage i elegante omgivelser og skønne, små restauranter i byens forskellige kvarterer, når du rejser til Bangkok. Velbekomme!

Rigtig god ferie til Bangkok

Hos Hideaways kan du vælge mellem unikke, små boutique-hoteller, elegante luksussuiter og hyggelige hoteller af god standard og med en særlig atmosfære. Uanset, hvor og hvordan du gerne vil bo, kan du regne med, at Hideaways nøje har udvalgt dit næste gemmested i Bangkok. Det er også oplagt at kombinere en storbyferie i Bangkok med en afslappende badeferie på én af vores andre destinationer i Thailand, fx Krabi, Phuket eller Koh Samui. Hos Hideaways kan du selv bestemme, hvordan din rejse til Thailand skal se ud – rigtig god ferie!
 

Læs mere om Bangkok

Bangkok er berømt for sit fantastiske gadekøkken, som du kan finde på næsten ethvert gadehjørne, og byder på hele 50.000 spisesteder. Foruden de tusindvis af thailandske restauranter er der også et bredt udvalg af førsteklasses internationale retter. Priserne er generelt høje efter thailandske standarder, men til gengæld billige efter internationale standarder; et godt måltid koster normalt ikke mere end 300 baht (ca. 60 danske kroner).

Jeg har her udvalgt et par af de kulinariske specialiteter og typiske retter, sound du kan smage på, når du er på ferie i Bangkok. God appetit og god rejse!

Som Tam

Bangkok er berømt for dens mange gode krydrede salater - og som tam er en af dem. Egentlig er retten en thailandsk version af retten tam maak hoong fra Laos, men den er nu så populær i Bangkok og i Thailand som helhed, at den opfattes som en uomgængelig del af det thailandske køkken. 

Hovedingrediensen i salaten er umoden papaya-frugt, der er skåret i strimler, og som ofte blandes med chili, lime-frugter, hvidløg, meterbønne, fiske-sauce, padaek (et krydderi baseret på tørret fisk fra Laos), tomater, sukker, tørrede rejer og thailandsk aubergine. Den serveres ofte med klæberis og khia yang (en grillet kyllinge-ret, der også oprindeligt stammer fra Laos), samt friske grøntsager, der skal mildne virkningen af de mange krydderier i retten.

Pad Thai

En af de retter, du flest gange vil se på menukortet, når du er på ferie i den thailandske hovedstad, er den populære og klassiske thailandsk ret pad thai, der har optrådt på listen over verdens 50 mest populære retter i en medie-afstemning i 2017 og som - ligesom mange andre thailandske retter - ofte foretrækkes af de lokale, når den er serveret i en af landets utallige mobile gade-restauranter.

Retten består af nudler, bønnespirer, gulerod, tofu (en soyabønneost af kinesisk oprindelse), kylling og rejer og kan også indeholde svinekød, blæksprutter eller krabbe-kød. Du vil også ofte kunne støde på versioner i Bangok, der er tilberedt sammen med æg, fiskesauce og tamarinde-pasta og garneret med koriander, lime-frugt og hakkede jordnødder.

Tom yum eller tom yam

Bangkok er kendt for dens mange gode suppe-retter, der blander kød eler fisk med grøntsager, urter og pasta eller nudler. En af de mest populære af disse supperretter er tom yum - også kaldet tom yam - der tidligere er blevet kåret til en af de 50 mest populære retter i verden ved en medie-afstemning i 2017.

Tom yum/yam er baseret på en pasta kaldet mam prik pao, som er lavet af ristede chillier, løg og hvidløg. Herefter tilsættes vand, urter (såsom koriander og galangal), citrongræs, lime-blade, tomater, søde hvidløg, sukker, fiskesauce og kød; som regel rejer eller svinekød. Den mest populære tom yum laves med flodrejer og kaldes tom yum goong.

Drikke i Bangkok

Der er mange populære drikke i Bangkok, som både kan indtages på almindelige restauranter og ofte også sælges fra byens mange intermistiske gaderestauranter og boder.

Blandt de mest kendte drikke er satho, som er en traditionel ris-vin; krating daeng, der er en meget populær energi-drik, der har givet inspiration til den internationalt kendte energi-drik Red Bull; nam matum, der er en sund drik lavet af frugten fra det indiske marmeladetræ; cha yen, der er en forfriskende is-te; oliang, som er en sød is-kaffe; og nam maphrao, som er en drik lavet af ung kokosnød og ofte også serveret i en kokosnød. Blandt byens mest populære øl er Signha og Chang, hvoraf sidstnævnte er Thailands største ølproducent.

Hvis du er til drikke med lidt mere alkohol, bør du prøve mekhong whiskey - ofte folkeligt kaldet for "Thailands sjæl" - og SangSom, som er en rom lavet af sukkerrør.

 

 

Læs mere

Jeg har her udvalgt nogle få af de mange seværdigheder, som du har mulighed for at opleve på din ferie i Bangkok. Hvis du har lyst til at læse mere om andre seværdigheder i Bangkok, anbefaler jeg dig at læse vores blog med ferieinspiration, hvor du kan finde spændende artikler om alle vores rejsemål. God fornøjelse og god rejse!

Det store palads

Det store palads - officielt kaldet Phra Borom Maha Ratcha Wang - er et stort kompleks af templer, bygninger, haller og pavilloner, omgivet af åbne græsplæner, haver og gårde, som har været det officielle residens for kongerne af Siam (og senere Thailand) siden 1782. Kongen, hans domstol og hans kongelige regering boede og virkede på paladsets grunde indtil 1925.

Siden har de thailandske konger være bosat andre steder, men det store palads bruges stadig til officielle arrangementer, herunder adskillige royale ceremonier og statslige funktioner. Det er derfor kun delvist åbent for offentligheden.

Wat Phrae Kaew

Wat Phra Kaew, som officielt er kendt som Wat Phra Si Rattana Satsadaram, betragtes som det mest hellige buddhistiske tempel (kaldet "wat") i Thailand. 

Templet, der ligger i det historiske centrum af Bangkok og er en del af det store palads (se beskrivelse foroven), er særligt kendt for at huse den berømte "smaragd-statue" af Buddha, som betrages som Kongeriget Thailands palladion, hvoraf nationens sikkerhed afhænger (palladion=et antikt helligt billede eller en antik hellig figur, som sikrer en bys eller en nations velstand og sikkerhed; begrebet stammer fra den antikke græske verden, hvor der fandtes et helligt billede af Pallas (Athena)). 

Den ca. 66 centimer høje statue viser Buddha siddende på en pedestal under en storslået baldakin i en mediterende stilling, med det højre ben hvilende på det venstre, klædt i et kostume af guld, der varierer efter årstiderne. Udskiftningen af buddhaens kostume foretages af den thailandske konge eller et andet royalt medlem. I modsætning til statuens navn er kostumet ikke lavet af smaragd, men af jadesten.

Ifølge en legende opstod Buddha-figuren i Indien, hvor vismanden Nagasena profeterede, at smaragd-Buddhaen ville bringe "velstand og storhed til ethvert land, hvor den er bosat". Det er ikke mindst på grund af denne legende, at Buddha-statuen er æret i Thailand som landets velgører og beskytter. 

Markeder

Bangkok er berømt for sine mange faverige og billige markeder, hvor man kan finde lidt af hvert og samtidig indsnuse byens særlige markeds-atmosfære. 

Et af de mest kendte og største markeder er Pratunam Marked, der samtidig er Thailands største tøjmarked.
Markedet, der ligger ved krydset mellem gaderne Ratchaprarop og Phetburi i Ratchathewi-distriktet, omfatter butikker og udendørsboder, hvoraf de sidstnævnte især er rettet mod turister. Det er det måske billigste marked for køb af tøj og tekstiler i Bangkok. Andre hyppigt forekommende varer omfatter ure og kunsthåndværk.

Et andet kendt marked i Bangkok er Chatuchak Weekend Marked, også kendt som JJ Markedet, der er det største marked i Thailand. Det har mere end 15.000 boder, opdelt i 27 sektioner. Chatuchak Marked sælger mange forskellige slags varer, herunder planter, antikviteter, elektronik, kosmetik, keramik, møbler, tilbehør til hjemmet, tøj, bøger, kæledyr, mad og drikkevarer. Det er desuden verdens største og mest varierede weekendmarked med omkring 200.000 - 300.000 besøgende på daglig basis.

 

 

 

 

Læs mere

Information og fakta

En rejse til Bangkok kan være din indgang til Østens eventyrlige verden af oplevelser. I Thailand, som er det mest populære rejsemål i Asien, kan du finde alt hvad hjertet begærer. Bangkok kan give dig mulighed for at udforske steder som det storladne ’Wat Pra Kaew’ tempel, bygget i 1782, og som er et af Asiens mest guldbelagte buddhisttempler. Ligeså kan det smukke ’Wat Arun’ anbefales, som på dansk ville udlægges som Daggryets tempel. Templets ikoniske tårn, der troner over storbyen Bangkok, er bestemt et besøg værd, og en uforglemmelig oplevelse. Er man derimod til shopping i storbyen, kan man vælge det populære ’Siam’ område, hvor man nemt kan glemme tid og sted blandt alverdens modebutikker og shoppingcentre. Ligeså kan det populære Chinatown anbefales, med sine små boder og charmerende gademarkedsstemning. Jeg har her samlet lidt fakta og information om Thailand.

Geografi og befolkning

Bangkok, der på thailandsk kaldes Krung Thep Maha Nakhon eller blot Krung Thep, er Thailands hovedstad og mest befolkede by. Byen er fordelt på 1.568 kvadratkilometer centreret omkring floden Chao Phraya i den centrale del af Thailand og har en befolkning på over 8 millioner, hvilket svarer til 12,6 procent af landets befolkning.

Over 14 millioner mennesker (22,2 procent af landets befolkning) bor i Bangkoks omkringliggende metropole område, hvilket gør hovedstaden til en ekstrem såkaldt primatby (dvs. en by, der proportionalt set er meget større end alle andre byer i landet).

Klima og vejr

Som det meste af Thailand har Bangkok et tropisk savanneklima, som er under påvirkning af det sydasiatiske monsunsystem. Den har tre årstider: varmt, regnfuldt og køligt, selv om temperaturen er høj  året rundt og kun varierer med 5 grader fra den køligste til den varmeste måned. Regntiden begynder i midten af maj og varer indtil oktober, hvor den tørre og kølige monsun tager over og varer indtil februar.

Den varmeste måned i året er april måned med gennemsnitligt 31 grader, efterfulgt af marts, juni, juli og august med 30 grader i gennemsnit, mens den køligste måned i året er december med 26 grader i gennemsnit, efterfulgt af januar med 27 grader i gennemsnit og februar og november med 28 grader i gennemsnit.

Mest regn er der i september måned med 220 mm i gennemsnit, efterfulgt af oktober med 190 mm i gennemsnit, mens der er mindst nedbør i december, januar og februar, der kun har 10 mm i gennemsnit.

Transport

Vejnet

Fireogfyrre hovedveje forbinder de forskellige områder af byen og forgrener sig til mindre gader (kaldet "soi"), der forbinder de lokale kvarterer. Elleve broer over floden Chao Phraya forbinder de to sider af byen, mens flere motorveje fører trafik ind og ud af byens centrum og forbinder byen med nærliggende provinser.

Busser og taxi

Busser, minibusser og såkaldte "sang thaeo" (pick-up´er eller små lastbiler omdannet til en mindre bus/stor taxi) tilbyder deres service på i alt 470 ruter i hele byen. Et separat bus-system, som tilbyder en rute fra forretningskvarteret i Sathon til Ratchaphruek på den vestlige side af byen, har været i drift siden 2010.

Taxier er allestedsnærværende i Bangkok, og er en populær form for transport. Taxierne kommer i tre former; biler, motorcykler og trehjulede motorcykler kaldet "tuk-tuk". Der er omkring 106.050 biler, 58.276 motorcykler og 8.996 tuk-tuk´er registreret til brug som taxier i Bangkok. Taxameter er blevet påkrævet for biltaxier siden 1992, mens priser for en tur i tuk-tuk-taxierne normalt forhandles.

Metro/tog

Bangkok serveres i øjeblikket af tre hurtige transit-systemer: det underjordiske metro-system MRT, samt Airport Rail Link og BTS Skytrain, der begge er transit-systemer over jorden.

Bangkok huser desuden Hua Lamphong Railway Station, der er hovedterminalen for det nationale jernbanenet, og som drives af State Railway of Thailand (SRT).

Vandbusser

Selv om vandbaseret transport har en mindre fremtrædende rolle i Bangkok end tidligere, spiller den stadig en vigtig rolle. Flere ruter med vandbusser servicerer således pendlere i byen på daglig basis. Desuden er der hele 15 ruter på floden Chao Phraya, der betjenes af de legendariske thailandske longtail-både.

Lufthavne

Bangkok er et af Asiens travleste luftrum. Der er to kommercielle lufthavne i byen, den ældre Don Mueang International Airport og den nye Bangkok International Airport, der almindeligvis er kendt som Suvarnabhumi. 

Suvarnabhumi, som erstattede Don Mueang som Bangkoks største lufthavn efter åbningen i 2006, ligger ca. 25 kilometer øst for byen og har årligt mere end 53 millioner passagerer.

 

 

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller