Hører du til dem, som sætter pris på et hotel med høj standard, og hvor muligheden for gastronomiske oplevelser er i fokus? Så skal du helt klart overveje Akara Hotel, næste gang du besøger Bangkok. Hotellet kommer til at åbne dine øjne, både hvad gælder smag, indretning og duft. Her vil du blive inspireret både på og uden for hotellet, som ligger perfekt i hjertet af Bangkok. 

Marcus Stoltz
Udvalgt af
Marcus Stoltz

Din oplevelsesrejse i Bangkok begynder allerede, når du træder ind i den indbydende reception på Akara Hotel. Det venlige personale byder dig velkommen, og det varer ikke længe, før du føler dig hjemme. I denne del af Bangkok præges atmosfæren af thai-inspirerede dufte, smagsnuancer og synsindtryk, som lokker rejsende fra hele verden til den thailandske hovedstad. Et ophold på det eksklusive Akara Hotel vil med garanti sørge for, at du får det bedste af Bangkok med hjem i kufferten, og det gælder både minder, afslapning og smag. 

Smag på det lokale køkken

Du har alle muligheder for at opleve Thailands udsøgte, lokale køkken og spændende gastronomi, hvis du bor på Akara Hotel. Hotellet har to restauranter, som har hver deres speciale. På Fables Rooftop vil du føle dig hjemme pga. den skandinaviske indretning. Her oppe på 16. etage kan du spise din morgenmad indtil ud på formiddagen, og om aftenen kan du nyde en god drink i baren, Barracuda Rooftop Bar, inden du indtager en spændende og kreativ middag med lokalt præg. På Ross Kitchen, som du finder på 3. sal, er stemningen mere afslappet. Her serveres der også morgenmad, og om aftenen er der en Bangkok-præget atmosfære. Retterne følger årstiden og præges af den thailandske passion. 

Tag plads i køkkenet

Hvis du har lyst til at lære det thailandske køkken bedre at kende, tilbyder Akara Hotel også madlavningskurser (de bestilles på forespørgsel og ved direkte kontakt til hotellet). Her får du en unik mulighed for at lære mere om de klassiske thairetter og ægte, thailandsk madkultur. Det er en spændende oplevelse og måske en god overraskelse til din medrejsende? Så på med kokkehuen og vis, hvad du kan. 

Afslapning ved poolen

Lad ikke alle dine feriedage gå med udflugter og aktiviteter. Husk at forkæle dig selv med en afslappende dag ved den dejlige pool på Akara Hotel, hvorfra du har udsigt over byens centrum. Her oppe på 16. etage kan du på det nærmeste tage en dukkert mellem skyerne, og du kan nyde tilværelsen i en behagelig solstol, måske ledsaget af en god drink eller en kold øl, som serveres direkte fra poolbaren. Skulle du få uro i kroppen, kan du besøge hotellets fitnesscenter, hvor du uden tvivl kan komme af med nogle kalorier. Hotellet har også et hyggeligt bibliotek, hvor du kan slappe af og måske læse lidt om Bangkok og det store udbud af oplevelser. 

Derfor skal du vælge Akara Hotel

  • Fordi du sætter pris på høj standard
  • Selv om du bor midt i en storby, har du en fantastisk pool
  • Du kan deltage i madlavningskurser
  • Her får du en udsøgt og imødekommende service
  • Fordi du vil kombinere afslapning med byens seværdigheder
  • Fordi du værdsætter et eksklusivt og elegant overnatningssted

Godt at vide om Akara Hotel

Hotellet tilbyder madlavningskurser på forespørgsel, og de arrangeres og bestilles ved direkte henvendelse til hotellet.
Hotellet har to restauranter, og der skal bestilles plads til middag om aftenen.
Børn er velkomne på Akara Hotel, men der er ingen særlige faciliteter til børn, og vi anbefaler primært hotellet til voksne. 
Akara Hotel er røgfrit, og rygning er hverken tilladt på værelserne eller i de fælles områder. 

Læs mere om Akara Hotel

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
966 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Suvarnabhumi Airport (Bangkoks internationale lufthavn) - ca. 27 km 
  • Nærmeste Sky Train Station (Ratchaprarop) - ca. 200 m 
  • Grand Palace & Wat Phra Kaeo templet - ca. 6 km 
  • Wat Intharawihan templet - ca. 5 km 
  • Jim Thompson House (museum) - ca. 2 km 
  • MBK Mall (shopping center) - ca. 3 km 
  • Lumpini Park - ca. 3 km 

Værelser

På Akara Hotel er der i alt 82 værelser i forskellige kategorier, som alle er indrettet både indbydende og elegant. Værelserne er lyse og behagelige, og der er god plads. Værelserne har aircondition, wi-fi, satellit TV, værdiboks, minibar, kaffe- og tefaciliteter og clockradio med bluetooth. Badeværelserne har bruser og/eller badekar samt badekåbe. Værelserne har enten king-size dobbeltseng eller to enkeltsenge. Suiterne er ekstra rummelige og anbefales til længere ophold. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Akara Hotel:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

372 Sri Ayutthaya Road, Thanon Phyathai, Rajthevi,
10400 Bangkok

Koordinater

Latitude: 13.7561
Longitude: 100.5413

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Anantara Resort & Spa
Thailand, Hua Hin
  • Nærmeste lufthavn: 222 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
The Siam
Thailand, Bangkok
  • Nærmeste lufthavn: 36 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Wora Bura Hua Hin Resort & Spa
Thailand, Hua Hin
  • Nærmeste lufthavn: 237 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi