Vil du gerne bo på et lille familiedrevet, eco-friendly boutique-hotel med masser af charme og hjemlig atmosfære på din næste ferie i Bangkok? Så skal du bo på Old Capital Bike Inn! Dette herlige gemmested med kun 10 værelser ligger i Bangkoks historiske kvarter i et gammelt, renoveret byhus. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Indrømmet. Det kan være svært at finde hideaways i storbyer, ikke mindst i en hektisk storby som Bangkok, der har flere indbyggere end Danmarks samlede befolkning. Men de findes derude, og Old Capital Bike Inn er én af mine favoritter. Her er ingen luksus, men her er stemning og atmosfære. Faktisk har syv generationer af samme familie lagt deres sjæl i dette lille, vidunderlige boutique-hotel, der ligger ca. 20 min. gang fra én af Bangkoks allervigtigste seværdigheder, Grand Palace.

Men nu hedder hotellet jo ikke ”Bike Inn” for ingenting… Du behøver ikke at gå rundt til seværdighederne – du kan også låne en pæn, gammel cykel gratis af hotellet og opleve storbyen i dit eget tempo. Værten Jason arrangerer også gratis aftencykelture for hotellets gæster flere gange om ugen. Tag med, og få hans bedste insider-tips til unikke, lokale steder, som få turister kender til. 

En uro af tandhjul

Når du træder ind i receptionen på Old Capital Bike Inn, bliver du øjeblikkeligt taget tilbage i tiden. Lokalet minder lidt om en gammel engelsk te-salon med mørke tapeter, kniplede duge på de små borde, og blid, klassisk guitarmusik diskret strømmende ud i rummet. Men hov, så stikker bagenden af en cykel ud af væggen og skaber dybde i vægmaleriet, cykelhjul er brugt som loftslamper, og en slags uro af tandhjul leger med lyset i et hjørne. 

Hotellet er senest renoveret i 2015, og ejerne har lagt et stort arbejde i at kombinere den charmerende, historiske bygning med deres budskab til gæsterne om, at cykler ikke alene er velkomne men oven i købet den bedste måde at opleve Bangkok på. Jeg er ikke selv nogen cykelmyg – men jeg er vild med Old Capital Bike Inn!

Kælet for detaljerne – og miljøet

De charmerende værelser er et kapitel for sig. Her er kælet for alle detaljer, og smukke teaktræmøbler, håndmalede porcelænsvaske, tunge gardiner, hyggelige lamper, silkepuder og friske blomster skaber de unikke rammer for din rejse til Bangkok, når du vil trække dig tilbage fra storbyens hektiske puls. Uanset hvilket af de 10 unikt indrettede værelser, der bliver dit næste gemmested, vil du føle dig hjemme. 

Old Capital Bike Inn har øje for miljøet – også det lokale. I receptionen kan du donere til velgørenhed, og hotellet matcher din donation. Her bruges kun solenergi, elsparepærer og vandsparehaner. Her er ingen engangs-toiletartikler, og sengelinned og håndklæder skiftes kun på forespørgsel. Og endelig opfordres du til at låne en af hotellets cykler og opleve byen på egen hånd og med respekt for miljøet. 

Derfor skal du vælge Old Capital Bike Inn

  • For atmosfærens skyld! De fleste gæster føler sig hjemme på Old Capital Bike Inn 
  • For den personlige service, som er unik for små, familiedrevne hoteller
  • For den bekvemme beliggenhed i.f.t. nogle af Bangkoks historiske seværdigheder
  • Du kan låne gratis cykler og få masser af råd til cykelture i lokalområdet
  • Du sprænger ikke feriebudgettet og kan derfor prioritere flere af byens oplevelser
  • Hotellet er eco-friendly og har mange bæredygtige initiativer

Godt at vide om Old Capital Bike Inn

Old Capitel Bike Inns 10 værelser er forskellige i størrelse og indretning, og nogle er ret små. Opbevaringsplads er begrænset. Der kan desuden være smalle, stejle trapper mellem fx entré og soveplads. 

Der benyttes kun elsparepærer på hotellet, og nogle steder er belysningen lidt dunkel. 

Dette er et City-hideaway, og her er ingen swimmingpool og stort set intet udendørs areal.

Old Capital Bike Inn ligger i en gammel bygning med stejle trapper. Hotellet kan ikke anbefales til gangbesværede. 

Selvom opholdet er inkl. morgenmad, har hotellet ingen restaurant. Ved ankomst udfylder du et skema med dine ønsker til morgenmaden (her findes også vegetarretter), hvorefter du får det samme hver morgen, med mindre du beder om ændringer dagen før. Morgenmaden er god. Til frokost og aftensmad bør du bladre i ejeren Khun Nantiyas ”hemmelige” scrapbog med hendes egne og tidligere gæsters restaurantanbefalinger. 

Om end flere af Bangkoks vigtigste historiske seværdigheder, som fx Grand Palace og Golden Mountain templet, ligger i gåafstand fra hotellet, så kan der være langt til andre dele af byen, fx shopping-distriktet Sukhumvit. 

Taxachauffører har svært ved at finde hotellet. Bestil transport fra lufthavnen hjemmefra, og find et nøglepunkt i nærheden, hvis du skal hjem med taxa i løbet af ferien. 

Læs mere om Old Capital Bike Inn

Officiel kategori

Hideaways' kategori

756 anmeldelser

Faciliteter

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Reception
se alle

Kort og afstande

  • Suvarnabhumi Airport (Bangkoks internationale lufthavn) – 31 km
  • Nærmeste Sky Train Station (Ratchatewi) – 3,5 km 
  • Grand Palace & Wat Phra Kaeo templet – 2,5 km
  • Wat Intharawihan templet – 1,5 km
  • Jim Thompson House (museum) – 3,5 km
  • MBK Mall (shopping center) – 500 m
  • Lumpini Park – 6 km

Værelser

Hotellets 10 værelser er alle forskellige i størrelse og indretning men er alle charmerende og unikke med en varm atmosfære. Alle værelser har: 

  • Aircondition
  • Badekåber, hårtørrer og toiletartikler
  • Minibar/minikøleskab
  • Tv og telefon 
  • WIFI og låne-pc med Internetadgang
  • Personlig deponeringsboks

Dobbeltværelse (superior)
Lille dobbeltværelse på ca. 20 m2 med to enkeltsenge og uden balkon/terrasse. Her kan max bo 2 voksne uden børn. 

Suite
Hotellet har flere suiter, der alle er forskellige i størrelse og indretning. Nogle er i to etager adskilt af en smal, stejl trappe, og nogle har open-air badeværelse.

Suite (familie)
Familiesuite i to etager, adskilt af en smal, stejl trappe. Stueetagen indeholder opholdsrum med en dobbeltseng og privat gårdhave med udendørs badekar. På første sal ligger det andet soveværelse med en mindre dobbeltseng. Her kan bo max 4 personer. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Old Capital Bike Inn:

  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Reception

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

607 Pra Sumen Road, Pra Nakhon
10200 Bangkok

Koordinater

Latitude: 13.7570
Longitude: 100.5047

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Maduzi Hotel
Thailand, Bangkok
  • Nærmeste lufthavn: 38 km
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Ariyasom Villa
Thailand, Bangkok
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
Devasom Hua Hin Resort
Thailand, Hua Hin
  • Nærmeste lufthavn: 218 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi