Jeg kan ikke forestille mig en ret meget bedre beliggenhed til en fantastisk storbyferie i Bangkok. Når jeg så lægger den gode og personlige service, de lækre værelser, den gode morgenmad og den imponerende udsigt til – ja, så er det svært ikke at blive begejstret over det moderne city-hideaway, Riva Surya Bangkok. Jeg tror også, at du vil blive begejstret!

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Hvis du gerne vil bo i et charmerende kvarter i den gamle bydel med de fleste af Bangkoks imponerende, historiske seværdigheder inden for rimelig afstand, så bør du se nærmere på Riva Surya Bangkok, der er et moderne boutique-hotel af den lidt større slags. Nu er jeg jo ikke alt for pjattet med store hoteller, og når jeg skriver ”lidt større slags”, så er her trods alt kun 68 værelser. Så større er det altså heller ikke... 

Mens du lader op

Beliggenheden helt ned til floden er ret unik. Riva Surya Bangkok har en skøn solterrasse med swimmingpool, hvorfra du kan nyde udsigten, mens du lader op til en ny feriedag i sprudlende Bangkok. I området omkring hotellet vrimler det ikke med hoteller, og det i sig selv er jo ret skønt. Til gengæld finder du en del gode restauranter – og hvis du vil finde ud af, hvor alle de andre turister er henne, så kan du gå til den populære Khao San Road, der er ren ramasjang af butikker, barer, billige guesthouses og duftende gadekøkkener. Det er farverigt og hektisk, men mon ikke du rimelig hurtigt trækker dig tilbage til dit city-hideaway ved floden…

Når du gerne vil besøge Bangkoks store seværdigheder, som fx Grand Palace og Wat Phra Kaew templet, kan du selvfølgelig tage en tuk-tuk eller taxa. Men egentlig vil jeg anbefale dig at tage en båd! Chao Phraya Express Boats sejler i fast rutefart langs floden med flere faste stop undervejs. Du kan stige på få meter fra Riva Surya. 

En værdsat gæst

Personalet på Riva Surya Bangkok er meget imødekommende, og jeg håber, at du sætter pris på personlig service, for her er du ikke blot et nummer i rækken men en værdsat gæst. Hotelpersonalet er imødekommende og søde til at hjælpe med tips til, hvad du kan opleve på din ferie i Bangkok, og hvor du kan spise. Du kan selvfølgelig også blive hængende på Riva Surya – du spiser ganske godt i hotellets egen restaurant, hvor du kan sidde udenfor med udsigt over floden. 

Riva Surya er mest oplagt til voksne, men børn er også velkomne og vil helt sikkert finde stor glæde i at plaske rundt i swimmingpoolen. Her er ikke nogle familieværelser, men der er mulighed for en ekstra opredning på de fleste værelsestyper. Bo fx i et dobbeltværelse deluxe, hvor du har god plads og egen balkon med udsigt over floden. 

Derfor skal du vælge Riva Surya Bangkok

  • Pga. den fantastiske udsigt over Chao Phraya-floden
  • Fordi du gerne vil bo i et charmerende kvarter i den gamle bydel
  • Her har du en dejlig solterrasse med swimmingpool
  • Fordi du foretrækker at bo på et moderne boutique-hotel
  • Herfra kan du opleve byen fra vandsiden

Godt at vide om Riva Surya Bangkok

Der er masser er af liv omkring hotellet, også på floden. Du må derfor være indstillet på, at der kan være støj fra omgivelserne. 

Soveplads til 3. person sker på en opredning. 

Rygning er ikke tilladt på værelserne. 

Læs mere om Riva Surya Bangkok

Officiel kategori

Hideaways' kategori

2331 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Suvarnabhumi Airport (Bangkoks internationale lufthavn) – 33 km
  • Nærmeste Sky Train Station (Ratchatewi) – 5 km 
  • Grand Palace & Wat Phra Kaeo templet – 1,5 km
  • Wat Intharawihan templet – 1,7 km
  • Jim Thompson House (museum) – 5 km
  • MBK Mall (shopping center) – 1,5 km
  • Lumpini Park – 7 km

Værelser

Hotellet har 68 pænt og moderne indrettede dobbeltværelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge samt badeværelse med bruser. Alle værelser har: 

  • Aircondition
  • WIFI
  • TV
  • Minibar
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Badekåbe og hårtørrer
  • Deponeringsboks

Dobbeltværelse
Hotellets standardværelser. De vender mod gaden eller floden. De fleste værelser er uden balkon, mens nogle har en lille balkon (indkvartering i disse kan ikke garanteres). 

Dobbeltværelse (deluxe)
Deluxe værelserne er større end standardværelser, og her kan du nyde udsigten over floden fra din balkon.

Dobbeltværelse (premium)
Hotellets bedste værelseskategori. Her er både sofahjørne og spisebord til to. Her er også en rummelig balkon med udsigt over floden. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Riva Surya Bangkok:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

23 Phra Arthit Road, Phra Nakhon
10200 Bangkok

Koordinater

Latitude: 13.7620
Longitude: 100.4931

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.