The Siam er nok Bangkoks mest eksklusive hideaway. Det er i hvert fald det eneste boutique-hotel i denne millionby, hvor du kan bo i egen villa med privat pool. Er kun det bedste godt nok til dig? Så skal du bo på The Siam på din næste rejse til Bangkok. Har du hang til luksus og lækker elegance, vil du ikke blive skuffet. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Jeg ved næsten ikke, hvor jeg skal starte… The Siam er et spektakulært boutique-hotel i hjertet af Bangkok. Efter en dag fuld af oplevelser i Bangkoks spændende kvarterer, er det en sand fornøjelse at kunne trække sig tilbage til et luksuriøst åndehul og slappe af. Det kan du på The Siam, der med sine 39 luksussuiter og -villaer ligger smukt ned til Chao Phraya floden i det historiske Dusit-distrikt. Her kan du hvile øjnene og lade op i de mest elegante omgivelser. 

The Siam prøver at holde på dig

De færreste rejser til Bangkok for at blive på hotellet. Byen har så uendeligt meget at byde på, og jeg mener bestemt, at du skal tage ud og opleve det hele. Men jeg må indrømme, at The Siam prøver at holde lidt på én og få én til at overveje at skippe en seværdighed eller to for at blive hængende på hotellet bare lidt længere. Når storbyen alligevel trækker, kan du jo passende tage hotellets speedbåds-shuttle, der stopper ved flere forskellige steder langs floden. 

Hvis du vil være aktiv på ferien i Bangkok, og det ikke er nok at slentre rundt i gaderne og de overdådige paladser, har The Siam et lille fitness-rum og tilbyder også timer i thaiboksning og Thai Chi. Når de ømme muskler skal have en pause, kan du forkæle dig selv i spa-centret med en afslappende massage i velduftende rammer. Trænger du til at blive afkølet, frister den lækre pool ved flodbredden. 

Tag smagen med hjem

I hotellets Deco Bar kan du nyde signatur-cocktailen, Siam Mojito, til tonerne fra blød jazz. Når du bliver sulten, er Bangkoks tilbud uendelige. Men jeg anbefaler også, at du prøver hotellets to indbydende restauranter. En særlig oplevelse får du i Chon Thai Restaurant, der ligger ved flodbredden og serverer delikate retter fra det thailandske køkken. Får du lyst til at tage smagen med hjem, kan du lære at tilberede retterne selv på hotellets kokkeskole. Det er da en velsmagende måde at forlænge ferieminderne på! 

Suiterne og villaerne er eksklusive og lækkert indrettede, og du kan vælge mellem mange forskellige typer, hvoraf flere er oplagte, hvis du rejser med familien. Vil du gerne have absolut privatliv på rejsen til Bangkok, kan du fx bo i en Pool Villa Riverview med skøn udsigt over floden og en lille, privat swimmingpool samt en indbydende tagterrasse, der er perfekt til en romantisk middag. 

Derfor skal du vælge The Siam

  • Fordi kun det bedste er godt nok for dig!
  • Selvom du bor midt i en storby, har du en fantastisk udsigt over floden
  • Du kan vælge at bo i suite eller villa med privat swimmingpool
  • Her får du en udsøgt og imødekommende service
  • Du kan bruge floden som transportvej til de fleste af byens seværdigheder
  • Fordi du sætter pris på eksklusiv og elegant indkvartering

Godt at vide om The Siam

Hotellet tilbyder gratis speedbåds-shuttle til udvalgte stop langs floden. Du kan også bestille en privat cruise eller limousine service (mod betaling). 

Opholdet er inkl. morgenmad, der serveres i nederste etage af Deco Bar & Bistro.

Børn er velkomne på The Siam, men her er ingen faciliteter for børn, og vi anbefaler primært hotellet til voksne, der gerne vil på en eksklusiv luksusferie i Bangkok. 

The Siam er et ikke-ryger hotel, og rygning er derfor hverken tilladt på værelserne eller på hotellets fællesområder. 

Læs mere om The Siam

Officiel kategori

Hideaways' kategori

819 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
se alle

Kort og afstande

  • Suvarnabhumi Airport (Bangkoks internationale lufthavn) – 32 km
  • Nærmeste Sky Train Station (Ratchatewi) – 5 km
  • Grand Palace & Wat Phra Kaeo templet – 5 km
  • Wat Intharawihan templet – 2 km
  • Jim Thompson House (museum) – 6 km
  • MBK Mall (shopping center) – 3,5 km
  • Lumpini Park – 8 km

Værelser

Hotellets 39 suiter og villaer er alle elegant indrettede og tilbyder bl.a.: 

  • Aircondition
  • Minibar
  • Kaffe- og tefaciliteter
  • Tv og telefon 
  • Gratis WIFI
  • Badekar og bruser
  • Badekåber, hårtørrer og toiletartikler
  • Personlig deponeringsboks
  • Daglig avis

Suite og juniorsuite
Dette er The Siams ”standard” suiter. Men nu er standarden jo heldigvis høj hos The Siam, så der er ikke noget ordinært over disse suiter. Her er et lækkert soveværelse, stort badeværelse og et opholdsrum med plads til at nyde en kop eftermiddagskaffe eller læse en bog. Værelserne ligger i hovedbygningen, tæt på spa-centret, fitness-rummet og biblioteket. 

Suite og juniorsuite med udsigt til floden
På øverste etage af hovedbygningen ligger 6 lækre suiter med udsigt til floden. Her er soveværelse og opholdsrum og et stort badeværelse. 

Villa
The Siams villaer er elegante og med plads til privatliv. Udover et lækkert soveværelse og badeværelse er her terrasse, hvor du fx kan nyde en romantisk middag. Nogle af villaerne har en såkaldt ”plunge pool”, som ikke er stor nok til at svømme i, men hvor du kan dyppe dig, når som helst det passer dig.

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på The Siam:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

3/2 Thanon Khao, Vachirapayabal, Dusit
10300 Bangkok

Koordinater

Latitude: 13.7813
Longitude: 100.5057

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Le Vimarn Cottages & SPA
Thailand, Koh Samet
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Paradee Resort
Thailand, Koh Samet
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
Rest Detail Hotel
Thailand, Hua Hin
  • Nærmeste lufthavn: 224 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi