Aleenta Hua Hin - Pranburi Resort and Spa

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,1
Fabelagtigt
375 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Hotellets navn, Aleenta Hua Hin Resort & SPA, indikerer, at beliggenheden er i eller nær Hua Hin, men undertitlen ”boutique luxury beach resort in Pranburi” giver et mere korrekt billede af lokaliteten, som altså er i den lille, uspolerede by, Pranburi, ca. 20 km syd for Hua Hin. Her er du kommet til et lille stykke uberørt Thailand, hvor livet synes at have stået stille i lang tid. Her er du fri for masseturismen og kan nyde en af de bedste strande på Siambugtens vestlige kyst. 

Aleenta Hua Hin Resort er indbegrebet af et lækkert boutiquehotel. Her er 25 individuelt indrettede værelser og suiter. De ligger alle få skridt fra stranden, og flere af dem har skøn udsigt over havet. Rejser du i et større selskab, kan du vælge en af de fine villaer. Husk blot, at villaen med 3 værelser og privat pool ligger ca. 10 minutter (med Tuk Tuk) fra resortet.

På området er det muligt at få både god mad og gode drikkevarer samt dovne ved stranden. Her er med andre ord de perfekte forudsætninger for at få et skønt ferieophold, uanset om du rejser som par, med venner eller familien. Du bør blot være opmærksom på, at du ikke kan have børn med i alle suiter. Under "Eksempler på boliger" er der en nærmere beskrivelse.

Slap-af-ferie kombineret med aktiviteter

Selv om du bor et godt stykke vej fra en by, og du nok er kommet hertil for at slappe af, slikke sol og bade i enten havet eller poolen, så er der faktisk nogle aktiviteter, som du måske synes er interessante. Hvad med at leje en cykel og tage på opdagelse i de landlige omgivelser eller køre ned til den smukke Dolphin Bay, der, som navnet antyder, en gang imellem får besøg af delfiner.

Er kitesurfing eller en tur i havkajak noget? Eller er du mere til et madlavningskursus, så du kan komme hjem som ekspert i god thaimad. For golfspillere er der gode muligheder for et spil på en af de mange gode baner i området. Og "hjemme" på resortet kan du lade dig forkæle med en dejlig massage, gå i sauna eller træde i pedalerne på en af motionscyklerne. Alternativt kan du slappe af på stranden eller ved poolen.

Klassiske lækkerier i restauranten

Når du bor på Aleenta Hua Hin Resort, har du ingen eksterne restauranter i nærheden, så mange af dine måltider vil du nok nyde i hotellets restaurant, der serverer traditionel thaimad og noget med et tvist i en lidt mere moderne stil. Naturligvis kan du også tage for dig af retter fra det internationale køkken, og det siger næsten sig selv, at med en beliggenhed ”med tæerne i vand” så er der et stort udvalg af ”alt godt fra havet”. Til alle måltider, det gælder både morgenmad, frokost og middag, er der et imponerende menukort, så der er virkelig noget for enhver smag. Du kan også bestille en privat middag.

Brød er normalt ikke noget, som thailændere spiser meget af, så derfor er det ret usædvanligt, at der på Aleenta Resort findes noget så specielt som et bageri, men lækkert er det nu at kunne nyde friskbagt brød, wienerbrød og andre lækkerier i følgeskab med en god kop kaffe.  

En SPA hører sig til

Der er næppe et hotel med respekt for sig selv, og da slet ikke et 5-stjernet, der ikke har en SPA-afdeling, og naturligvis findes sådan en også på Aleenta Hua Hin Resort. Her hedder den Ayurah SPA – navnet er sanskrit og betyder let oversat ”langt og sundt liv”. Her kan du vælge mellem massager med forskellige temaer og yogatimer med en kompetent lærer.

Derfor skal du vælge Aleenta Hua Hin Resort 

  • Fordi du vil unde dig selv at bo på sådan et specielt sted...
  • - hvor der er kræset for detaljerne
  • Den endeløse sandstrand
  • Det spændende og varierede køkken
  • Den gode service
  • Fordi her er et bageri, der bager friskbagt brød.

Godt at vide om Aleenta Hua Hin Resort

Du skal ikke forvente en "bounty"-strand. Den er fin, men kan ”forsvinde” lidt ved højvande. Restauranten har blot 6 borde, og hvis du ønsker det, kan maden bringes til din private terrasse. Du er ca. 20 km fra en by med restauranter og shopping.

"Ocean View Residence", "Beachfront Pool Residence" og Penthouse" er rettet mod voksne, og her kan du bo med børn, der er fyldt 12 år. Børn er velkommen i restauranten, hvor der også er en speciel børnemenu.

Derfor skal du vælge Aleenta Hua Hin - Pranburi Resort and Spa

  • Nærmeste lufthavn: 225 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste by, Hua Hin – 20 km
  • Nærmeste strand – 0 m
  • Natmarked i Hua Hin – 20 km
  • Kaeng Krachan Nationalpark – 95 km
  • Khao Luang Cave – 102 km
  • Jernbanestationen i Hua Hin, Thailands smukkeste – 30 km
  • Rajabhakti Park med flotte kongestatuer – 23 km
  • Mrigadayavan Palace, verdens største teaktræs-palads – 45 km
  • Bangkok lufthavn – 254 km

Værelser, suiter og villaer på Aleenta Hua Hin Resort er helt specielle på mere end én måde. De er alle forskellige, ikke bare i indretning med også i udformning, men på trods af forskelligheden, kan du være sikker på, at de er smagfuldt indrettet, og at møblement, farver og materialer går op i en højere enhed. 

Alle har terrasse og/eller balkon, og de fleste har udsigt over havet. Vælg mellem de små hyttelignende, runde huse med stråtag og hængekøje på terrassen, værelser og suiter med privat jacuzzi eller dyp-pool, eller måske en af de større villaer med privat pool og have.

Eksempler på boliger:

Ocean View Residence har i alt fire suiter på ca. 45 m², hvoraf to af dem ligger i stueetagen og to en trappe op med udsigt over havet. Her er plads til op til 2 voksne.

Beachfront Pool Residence ligger direkte på stranden og er på ca. 62 m². Suiten har en privat veranda og en minipool a la jacuzzi. Her er plads til op til 2 voksne.

Frangipani Residence tilbyder soldæk og udsigt over havet eller den fælles pool, og hver suite er på ca. 75 m². Her er plads til op til 2 voksne og mulighed for 1 barn.

Frangipani Suite i 2 plan er på ca. 80 m², og her har du et soveværelse med badeværelse på hver etage samt et rummeligt  opholdsrum. Her er plads til op til 5 voksne.

Penthouse er en stor suite på ca. 67 m², som ligger højt oppe med 180 graders udsigt over bugten og de grønne omgivelser. Her er plads til op til 2 voksne.

Villa (Chaba) hører til Frangipani og er på ca. 120 m² med udeområde og en sti, der fører ned til stranden. Denne villa har plads til op til 5 personer.

Villa med 3 soveværelser og privat pool. Denne dejlige villa, som har plads til op til 7 personer, ligger ca. 10 minutter fra resortet (langs med kysten med Tuk Tuk eller cykel) og ca. 5 minutter fra byen.

Villa med 4 soveværelser og privat pool. Skøn villa på hele 680 m². De fire soveværelser har hver et badeværelse, og her er et fælles opholdsrum samt udeområde med pool (med jacuzzi) med udsigt over havet.

Alle har faciliteter som:

  • Aircondition
  • iPod og iDock med et godt musikudvalg
  • Safetybox
  • Gratis WiFi
  • Minibar
  • Strandudstyr
  • Kaffe- tefaciliteter
  • Badeværelse m. toiletartikler og hårtørrer 
     
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Aleenta Hua Hin - Pranburi Resort and Spa. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

183 Moo 4
77220 Hua Hin

Koordinater

Latitude: 12.5552
Longitude: 99.9604

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Hua Hin
8,9
Meget godt
1333 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 223 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Thailand, Hua Hin
9,6
Fabelagtigt
98 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 223 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Thailand, Hua Hin
9,6
Fabelagtigt
694 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 220 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)