Baan Sawan Samui Resort

Officiel kategori

Vores vurdering

9,6
Fabelagtigt
430 anmeldelser
Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

Syd for Koh Samuis livligste ferieby, Chaweng, ligger dette lille, charmerende hideaway. Baan Sawan Samui Resort ligger i rolige omgivelser, tilbagetrukket fra hovedvejen og i gåafstand fra den børnevenlige sandstrand, Chaweng Noi Beach. Værtsparret, Philippe og Valerie, er ualmindeligt gæstfri, og de er på fornavn med dig fra første dag. Her kommer du hurtigt til at føle dig hjemme, og spørgsmålet er, om du overhovedet vil hjem igen herfra. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at Baan Sawan Samui Resort er én af mine personlige favoritter på Koh Samui!

Hvis du er til overdådige luksushoteller med infinity-pools og villaer i strandkanten, så skal du lede videre blandt vores eksklusive hideaways i Thailand. Men hvis du værdsætter udsøgt personlig service og en familiær atmosfære på din rejse til Koh Samui, så kan du roligt lægge din næste drømmeferie i hænderne på det søde værtspar, Philippe og Valerie. 

Baan Sawan Samui Resort har kun 10 værelser, og de ligger alle i lave toetagers bygninger omkring det lille, hyggelige poolområde med swimmingpool og jacuzzi. Hvis du tager familien med på rejsen til Koh Samui, kan du prøve at få fingrene i én af villaerne, der har to soveværelser. 

En perfekt lille oase

Når du vil på stranden, følger du blot stien gennem en kokosplantage ca. 400 m ned til én af Koh Samuis bedste sandstrande, Chaweng Noi Beach. Hvis det hele bliver lidt for stille, eller hvis du gerne vil have et større udvalg af butikker og restauranter om aftenen, kan du nemt tage en taxa til feriebyerne Chaweng, der ligger 5 km mod nord, eller Lamai, der ligger 7 km mod syd. Baan Sawan Samui Resort ligger som en perfekt lille oase mellem de to livlige byer. 

Gode anbefalinger i ærmet

Du spiser godt på Baan Sawan Samui Resort. Her serveres en dejlig morgenmad, og her er et godt udvalg af velsmagende frokost- og aftenretter fra både det thailandske og internationale køkken. Men hvis du hellere vil ud og spise, så spørg endelig Philippe til råds – han har adskillige anbefalinger i ærmet til gode restauranter på Koh Samui. 

Jeg giver Baan Sawan Samui Resort mine varmeste anbefalinger. Det er ikke prangende eller luksuriøst. Men den hjemlige atmosfære og det hjertevarme og gæstfri værtspar er præcis, hvad vi hos Hideaways søger, når vi skal finde de bedste gemmesteder til dig. Rigtig god ferie på Koh Samui!

Derfor skal du vælge Baan Sawan Samui Resort

  • Fordi du får en fantastisk og personlig service
  • Fordi her er virkelig hyggeligt
  • Her er en hjemlig og afslappet atmosfære
  • Fordi du kan gå til en af Koh Samuis bedste sandstrande
  • Hvis du gerne vil bo i rolige omgivelser og stadig tæt på by

Godt at vide om Baan Sawan Samui Resort

Poolområdet er lille, og her er et begrænset antal solsenge og parasoller. 

Derfor skal du vælge Baan Sawan Samui Resort

  • Nærmeste lufthavn: 8 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Et hotel med charme og karakter

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Chaweng Noi Beach) – 800 m
  • Nærmeste centrum (Chaweng) – 3 km
  • Wat Phra Yai templet (Big Buddha) – 10 km
  • Wat Plai Laem templet – 11 km
  • Namuang vandfald – 16 km
  • Ban Hua Thanon (fiskerlandsby) – 12 km
  • Lamai viewpoint – 9 km
  • Samui Lufthavn – 8 km

Værelserne er simpelt men pænt indrettede i typisk thai-stil med mørkt træ og varme farver. Alle 10 værelser har balkon eller terrasse og ligger rundt omkring poolen. Alle værelser indeholder:

  • Aircondition
  • WIFI
  • Minibar
  • Te- og kaffefaciliteter
  • TV og telefon
  • Hårtørrer
  • Deponeringsboks

Dobbeltværelse og dobbeltværelse deluxe
Standardværelserne ligger på 1. sal rundt om poolområdet og har alle balkon og badeværelse med bruser. Her er dobbeltseng eller to enkeltsenge og mulighed for en ekstra opredning til et barn under 12 år. 

Bungalow
Disse værelser ligger i stueetagen rundt om poolområdet og har badeværelse med bruser og egen terrasse med en daybed/sofa. Her er dobbeltseng og mulighed for en ekstra opredning til et barn under 12 år. 

Villa
Hotellets villaer/familieværelser ligger i stueetagen rundt om poolområdet. Her er to soveværelser, det ene med dobbeltseng og det andet med to enkeltsenge. Her er to badeværelser med bruser samt terrasse med en daybed/sofa. Her er plads til op til 4 voksne og 1 barn under 12 år. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Baan Sawan Samui Resort. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

91/27 Moo 3
84320 Koh Samui

Koordinater

Latitude: 9.4992
Longitude: 100.0531

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Koh Samui, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 6 km
  • Nærmeste strand: ca. 80 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Koh Samui, Chaweng
9,7
Fabelagtigt
846 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Thailand, Koh Samui, Chaweng
8,8
Meget godt
2238 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 20 m
  • Pool (evt. sæsonåben)