Rejser til Bophut

Bophut har stadig en snert af det oprindelige Koh Samui fra før øen blev et af de mest populære rejsemål i Thailand. Det er dog ikke til at komme uden om, at det især er den knap tre kilometer lange strand, der er hovedattraktionen. Der er desuden nok andre attraktioner til at holde hele familien beskæftiget i ferien, hvis I ikke bare vil dase i sandet ved det indbydende vand. Her finder du for eksempel en Crocodile Farm, en Go-kart bane og en golfbane. 

I modsætning til mange af de andre badebyer på øen, har man i Bophut forsøgt at lægge en dæmper på nattelivet for i højere grad at tiltrække familier og par, som søger en mere fredfyldt ferie i Thailand. En anden fordel ved at holde ferie i Bophut er beliggenheden på nordkysten af Koh Samui bare omkring et kverters kørsel fra lufthavnen samt med de mange tilbud, inklusiv et livligt natteliv, i Chaweng inden for rækkevidde. 

Velkommen til Koh Samui med Hideaways, vi er specialister i rejser til Bophut hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse.

Fishermans's Village

Den mest oprindelige landsby stemning i Bophut finder du i Fisherman's Village, der ligger som en slags buffer mellem den østlige og vestlige del af stranden. Det mest udbyggere ferieområde med de største hoteller ligger mod vest, da det er her den bedste og bredeste del af stranden findes. Den mindre, østlige del af strandområdet ved Bophut har mest mindre bungalows og enkelte mindre hoteller. Det skal dog siges, at der heller ikke i Fisherman's Village er meget tilbage af de små træhuse, som i sin tid udgjorde byen. Til gengæld finder du efter et par årtier med turisme i dag en høj koncentration af restauranter og strandbarer, en levende gågade og et aftenmarked med et bredt udvalg af butikker. Det til trods hersker der i Bophut stadig en afslappet, imødekommende stemning, som er kendt på hele øen. Der er ganske vist mange flere restauranter, barer osv. i Chaweng, men her er de spredt ud over et par kilometer langs stranden. 

I Bophut kan du efter aftensmaden nemt bruge resten af aftenen på at udforske de mange boder på aftensmarkedet, selvom det kun strækker sig et par hundrede meter langs stranden. I sagens natur er der en overvægt af de sædvanlige turistting og souvenirs. Men Bophut har dog også tradition for at tiltrække øens kreative sjæle og ofte kan du derfor også finde flot kunst og håndværk i udvalget. 

Strande og hoteller

Uanset hvor du vælger at slå dig ned i Bophut, kan du glæde dig til en afslappende ferie i et af de skønneste områder på Koh Samui. Er det en rigtig badeferie, hvor du vil bruge meget af tiden på stranden, du ønsker, kan det anbefales at bo ved den vestlige del af stranden. Vil du derimod gerne bo lidt tættere ved byens liv, er den østlige og centrale del af strandområdet tæt på Fishermans's Village velegnet.

Synes du aftenerne bliver for stille i Bophut, tager det ikke meget mere end 10 minutter at køre til Chaweng med dens livlige natteliv.

Læs mere om Bophut

Rejsemål i Koh Samui

Find rejsen til Koh Samui her

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér