Hvis du gerne vil bo i rolige og frodige omgivelser med strand på flere sider, næste gang du skal på ferie på Koh Samui, bør du se nærmere på W Koh Samui. Dette moderne luksushotel ligger midt i den tropiske natur på den nordligste spids mellem Mae Nam og Bophut på Koh Samuis nordkyst. Her har du de perfekte rammer til en afslappende strandferie. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

W Koh Samui ligger i næsten øde omgivelser, og på den lille halvø har du hav til flere sider. Alligevel har du ikke langt til byen, og Fisherman's Village i Bophut ligger kun 3 km herfra, mens du har ca. 8 km til Chawengs sprudlende centrum. Spørgsmålet er dog, om du kan få dig til at forlade dit lille luksus ”retreat”, hvor du indkvarteres i pæne værelser eller villaer, hvoraf nogle har privat pool. Opholdet på W Koh Samui er med morgenmad, og den serveres fra buffet i restauranten, ”The Kitchen Table”, der udover at have en fantastisk udsigt over havet, roses af tidligere gæster for køkkenets høje standard. Her kan du også spise både frokost og aftensmad, hvor menukortet byder på både thailandske og internationale retter. Har du mere lyst til japansk, finder du et spændende menukort på hotellets japanske restaurant, ”Namu”. Om aftenen frister loungebaren, ”Woobar”, med flotte cocktails, indbydende snacks, DJ's og en afslappet stemning. Start evt. her med en ”sundowner” inden middagen. 

Hvis du trænger til ekstra selvforkælelse i løbet af ferien, kan jeg anbefale en tur i hotellets eget ”Away Spa”, der tilbyder en lang række massagebehandlinger i eksklusive omgivelser med private pavilloner. Når du gerne vil holde formen ved lige under ferien, kan du benytte hotellets fitnessrum, der har åbent 24 timer i døgnet. I løbet af dagen arrangeres også forskellige aktiviteter ved stranden, og W Koh Samui er også værter for større arrangementer i løbet af sæsonen, som fx beach parties med internationale DJ's. Jeg tror ikke, du kommer til at kede dig på W Koh Samui, og jeg anbefaler hotellet til især yngre voksne, der foretrækker at være med til festen frem for at betragte den på afstand, og som gerne vil bo luksuriøst ved stranden.

Læs mere om W Koh Samui

Officiel kategori

Hideaways' kategori

1401 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
Se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand – ca. 250 m
  • Nærmeste centrum (Chaweng) – ca. 9 km
  • Wat Phra Yai templet (Big Buddha) ca. 8 km
  • Wat Plai Laem templet – ca. 9 km
  • Namuang vandfald – ca. 25 km
  • Ban Hua Thanon (fiskerlandsby) – ca. 20 km
  • Lamai viewpoint – ca. 18 km
  • Samui Lufthavn – ca. 10 km

Værelser

Her er 74 pænt og moderne indrettede værelser og villaer i forskellige kategorier, bl.a. med og uden privat pool. Alle værelseskategorier har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, deponeringsboks, Wi-Fi, TV, telefon og minibar. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på W Koh Samui:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • Elevator
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • 2 el. flere soveværelser

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

Moo 1, Tambol Maenam,4/1
84330 Ko Samui

Koordinater

Latitude: 9.5717
Longitude: 100.0165

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

 

 

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Thailand, Koh Samui, Choeng Mon
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool
Thailand, Koh Samui, Choeng Mon
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Thailand, Koh Samui, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 2 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool