Vil du gerne have ungerne med på ferie til Koh Samui men nægter at gå på kompromis med kvalitet og atmosfære? Vil du dele den perfekte drømmeferie med familiens yngste? Og insisterer du på, at ingen af familiens generationer skal føle sig overset? Så læs endelig videre. Santiburi Beach Resort & Spa et af de bedste familie-hideaways på Koh Samui, og beliggenheden ved Mae Nam Beach er fantastisk. 

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Det kan godt være lidt af en udfordring at finde de bedste hideaways til familier med børn. Enten er fokus på familiens yngste så massivt alle vegne på hotellet, at de voksne næsten trænger til ferie, når de kommer hjem. Eller også er børn ”velkomne” på en lidt forbeholden måde. Men selvfølgelig findes de helt rigtige familie-hideaways derude. Santiburi Beach Resort & Spa er et af de bedste, og det gør mig så glad, at Hideaways nu også kan tilbyde dette indbydende gemmested. 

På Santiburi Beach Resort & Spa bor du i lækre suiter eller luksusvillaer, hvor der er god plads til alle. Her kan I bo op til 5 personer sammen, og nogle værelsestyper har havudsigt eller privat swimmingpool. Suiterne ligger i hovedbygningen tæt på den store swimmingpool, mens villaerne ligger spredt rundt i den frodige have. Jeg faldt fuldstændigt for Santiburi, og jeg tror, at du og din familie vil gøre det samme. Rejser du uden børn og vil gerne bo i romantiske, luksuriøse omgivelser, så bestil fx en villa med privat pool, som ligger afskærmet fra omgivelserne og med udsigt til den tropiske have og en lille flod. Her kan du nyde ferien med din elskede i den private swimmingpool. 

Namnam for børnefamilier

Mae Nam Beach er namnam for børnefamilier! Santiburi Beach Resort & Spa ligger lige ned til mere end 300 m strandafsnit med det fineste sand og klart vand. Her bliver kun langsomt dybt, og her er ingen understrøm tæt på land. Find skygge under de mange kokospalmer, der pryder strandkanten, eller ryk tætter på vandkanten og slå parasollen op. Denne strand vil hele familien nyde. Bliver det alligevel lidt for meget med alt det sand og havvand, så ryk ind i hotellets have, og fortsæt ferien ved Koh Samuis største swimmingpool! 

Her er god plads på Santiburis Beach Resorts fællesområder og omkring villaerne til, at børnene kan løbe rundt og lege, og her er endda også en legeplads. De voksne kan nyde en kølig drink i baren eller på terrassen, forkæle sig selv i det lækre luksusspa på hotellet, eller tage en runde på hotellets nærliggende 18-hullers golfbane, Santiburi Samui Country Club, der er en af de smukkeste i Sydthailand. 

Smag lidt af det hele

Når sulten melder sig, er der flere indbydende restauranter på Santiburi Beach Resort & Spa. Nyd det klassiske thaikøkken i Sala Thai, hvor du enten kan nyde middagen indenfor med panoramavinduer mod haven eller på terrassen under stjernerne. Her opfordres du til at spise som thaierne: bestil en række deleretter til hele bordet, og smag lidt af det hele. På The Beach House kan du nyde en lækker steak eller friskfanget fisk og skaldyr, som du selv har udvalgt og får tilberedt efter dine ønsker. I mine øjne er det den perfekte afslutning på en dejlig feriedag at sidde ved et af de små, hyggelige borde med fødderne i sandet og nyde den gode mad sammen i stearinlysets skær. 

Derfor skal du vælge Santiburi Beach Resort & Spa

  • Fordi alle generationer vil føle sig velkomne her
  • Her kan du bade i Koh Samuis største swimmingpool
  • For den perfekte beliggenhed i en tropisk have ned til Mae Nam Beach
  • For de lækre, luksuriøse suiter og villaer, som er perfekte til både par og familier
  • Her kan du både vælge privat swimmingpool og havudsigt
  • Fordi du forventer luksus på din rejse til Koh Samui

Godt at vide om Santiburi Beach Resort & Spa

Der er få af de store villaer, og de er meget populære og bliver derfor hurtigt udsolgt. Bestil tidligt, hvis du vil have mest at vælge imellem. 

Santiburi Beach Resorts hotelgæster kan bestille tee-tider (mod betaling) på hotellets golfbane med prioritet. Hotellet arrangerer shuttlebus til golfbanen, Santiburi Samui Country Club. 

Hotellet tilbyder gratis lån af fx kajak, katamaran og windsurfing boards. Du kan også spille tennis eller fx kaste dig ud i instruktion i Muay Thai boksning. 

Santiburi Beach Resort arrangerer dagligt aktiviteter for børn og har et aktivitetscenter med bl.a. bordtennis, dart, PlayStation og bibliotek. 

Læs mere om Santiburi Beach Resort & SPA

Officiel kategori

Hideaways' kategori

1019 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand – 0 m (dog op til 150 m fra værelset)
  • Nærmeste centrum (Mae Nam) – 1 km
  • Wat Phra Yai templet (Big Buddha) – 10 km
  • Wat Plai Laem templet – 11 km
  • Namuang vandfald – 25 km
  • Ban Hua Thanon (fiskerlandsby) – 20 km
  • Lamai viewpoint – 18 km
  • Samui Lufthavn – 12 km

Værelser

Hotellet har 77 suiter og villaer, der alle er luksuriøst indrettede. Alle værelsestyper tilbyder bl.a.:

  • Aircondition
  • Gratis WIFI
  • TV og DVD-afspiller
  • Minibar
  • Kaffemaskine og elkedel
  • Badekar og bruser
  • Hårtørrer og toiletartikler
  • Deponeringsboks
  • One-Bedroom Duplex Suite

Suiterne er hotellets standardværelser med soveværelse og badeværelse. Suite duplex er dog i to etager med soveværelse og badeværelse i stueplan og med separat opholdsrum med en sovesofa på første sal (her er skråvægge). 

Villaer fås i mange forskellige typer, og med udsigt til fx haven, den fælles swimmingpool eller havet. Vælger du en villa med mini-pool, er der tale om en såkaldt ”plunge pool”, der er en lille pool, som du kan dyppe dig i, når det passer dig, men som ikke er stor nok til at svømme i. 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Santiburi Beach Resort & SPA:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Reception
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

12/12 Moo 1, Maenam Beach, Koh Samui
84330 Surat Thani

Koordinater

Latitude: 9.5728
Longitude: 99.9922

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Favorit
Vana Belle A Luxury Collection Resort
Thailand, Koh Samui, Chaweng
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool
Sri Panwa Phuket
Thailand, Phuket
  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi
The Vijitt Resort
Thailand, Phuket
  • Nærmeste lufthavn: 50 km
  • Pool
  • Internetadgang/Wi-Fi