The Kala Samui

Officiel kategori

Escapeaways kategori

Marie Strutzenblad
Udvalgt af
Marie Strutzenblad

”Hist, hvor vejen slår en bugt” er muligvis en børnesang. Men det er også en passende sang om The Kala Samui – særligt hvis du synger videre. For her på de stejle klipper syd for Chaweng Noi Beach ligger The Kala Samui nok så smukt. Det lille boutique-hotel ligger ret isoleret men ganske tæt på hovedvejen. Her ligger ingenting i nærheden, og The Kala Samui er derfor et oplagt hideaway til dig, der ønsker en afslappende og rolig ferie på Koh Samui.

Beliggenheden er fantastisk. Klipperne er stejle og rå, og bølgerne slår dramatisk mod dem for foden af hotellet. Her er frodig og tæt bevoksning, og midt i alt det grønne ligger en klynge af små huse bygget i forskellige niveauer op ad klippesiden. Her er kun 38 værelser og villaer, og de har alle privat balkon eller terrasse, hvorfra du kan nyde den smukke havudsigt. The Kala Samui er et hideaway lige efter mit hoved. 

Den smukkeste solopgang

Lige neden for hotellet har du gode muligheder for at snorkle mellem klipperne og opleve det forunderlige liv under havoverfladen på Koh Samui. Hvis du hellere vil bade fra en strand, finder du en fin lille sandstrand, der aldrig er overrendt, ca. 300 m fra hotellet. Du kan enten gå ad trapper og stier dertil eller låne en af hotellets kajakker og sejle derover – det tager ca. 10 minutter. Du kan selvfølgelig også smide dig ved hotellets infinity pool, hvor du kan solbade fra terrassen eller tage en dukkert. Står du tidligt op, kan du nyde den smukkeste solopgang fra kanten af poolen. 

Her spiser du godt

Jeg anbefaler at bestille opholdet på the Kala Samui med morgenmad. Det er nemlig et vidt begreb på The Kala Samui. Du bestiller din morgenmad a la carte i restauranten – og du kan såmænd spise morgenmad indtil kl. 18! Her er der ingen, der behøver at skynde sig for at nå at få morgenmad. Den nyder du bare, når det passer dig.

Når morgenmaden slutter, er der ikke længe til, at du kan bestille aftensmad. Du spiser godt på The Kala Samuis restaurant, 26th Degree Restaurant. Menukortet tilbyder velsmagende fusionsretter fra det thailandske og internationale køkken. Hvis du vil forkæle dig selv lidt ekstra en aften eller har noget særligt at fejre, kan du bestille en romantisk ”candlelight dinner”, hvor der dækkes op på en klippesats tæt på havet. Restaurantens priser ligger i den dyre ende efter thailandsk målestok, men det er oplevelsen værd. Hvis du hellere vil spise ude og prøve forskellige restauranter under din rejse til Koh Samui, så ligger The Kala Samui mellem de to livlige byer, Chaweng og Lamai, som du nemt kommer til med en taxa. Her finder du et stort udvalg af restauranter, butikker og natteliv. 

Med respekt for naturen

Værtsfamilien på The Kala Samui er meget gæstfri og driver hotellet med respekt for naturen. De fleste råvarer i køkkenet er økologiske, ligesom toiletartikler og spaprodukter så vidt muligt er økologiske. Her er ikke fældet træer og palmer i forbindelse med byggeriet, og den tætte og asymmetriske bevoksning er med til at skabe atmosfære og små hyggekroge. The Kala Samui er ikke luksuriøst, og hist og her trænger stedet til en kærlig hånd. Men udsigten, atmosfæren og den personlige service gør stedet til et skønt, lille hideaway til din næste ferie på Koh Samui. 

Derfor skal du vælge The Kala Samui

  • Fordi hotellet har den smukkeste havudsigt
  • Fordi du bor isoleret på en klippeskråning
  • Hvis du gerne vil bo på et eco-friendly hideaway
  • Her får du en imødekommende og personlig service
  • Hvis du gerne vil bo tæt på østkystens skønne sandstrande

Godt at vide om The Kala Samui

Hotellet er bygget på en stejl klippeskråning. Her er mange trapper – både mellem værelserne og til alle fællesfaciliteter samt til stranden og hovedvejen. Hotellet er derfor uegnet til børnefamilier og gangbesværede. 

Hotellet har en voksen profil, men børn er velkomne, og vi kan derfor ikke garantere, at hotellet er børnefrit. 

Hotellet er af god, middel standard og trænger visse steder til renovering. Nogle af værelserne fremstår lidt slidte, men her er pænt og rent. 

Alle værelser har havudsigt fra balkonen/terrassen. Den naturlige bevoksning kan dog begrænse udsigten betragteligt fra nogle værelser. Værelsesfordelingen foregår ved ankomst, og vi har desværre ikke indflydelse på, om du får fuld eller begrænset havudsigt. 

Her ligger ingen restauranter og butikker i nærheden, og du skal derfor påregne at køre efter oplevelser uden for hotellet.

Derfor skal du vælge The Kala Samui

  • Nærmeste lufthavn: 9 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

The Kala Samui er ikke tilgængelig i øjeblikket

The Kala Samui er ikke en del af programmet hos Escapeaway i øjeblikket.

Kort og afstande

  • Nærmeste strand – 100 m
  • Nærmeste centrum (Lamai / Lamai Beach) – 2,5 km
  • Wat Phra Yai templet (Big Buddha) – 11,3 km 
  • Wat Plai Laem templet – 11,8 km 
  • Namuang vandfald – 25 km
  • Ban Hua Thanon (fiskerlandsby) – 19,6 km
  • Lamai viewpoint – 6,5 km 
  • Samui Lufthavn – 9,1 km

Hotellets 38 værelser og villaer er alle pænt indrettede i klassisk thaistil med mørkt træ og varme farver. Nogle af værelserne fremstår lidt slidte. De fleste værelser har privat balkon/terrasse med havudsigt (nogle begrænset) og tilbyder bl.a.:

  • Aircondition
  • Minibar
  • Te- og kaffefaciliteter
  • TV og telefon
  • Badekar og bruser
  • Hårtørrer og toiletartikler
  • Deponeringsboks

 

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på The Kala Samui. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Børnepool el. afsnit
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

210/8 Moo 4
84310 Maret

Koordinater

Latitude: 9.4885
Longitude: 100.0636

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Koh Samui, Chaweng
9,7
Fabelagtigt
841 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 5 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
Thailand, Koh Samui, Chaweng
8,8
Meget godt
695 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 7 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Koh Samui, Mae Nam
8,6
Meget godt
399 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 10 km
  • Nærmeste strand: ca. 0 m
  • Pool (evt. sæsonåben)