Hvis din næste ferie skal holdes i den smukke Krabi-provins i Thailand, bør du se nærmere på Centra by Centara Phu Pano Resort. Hotellet ligger tilbagetrukket fra stranden i Ao Nang og er af god standard over middel. Indretningen er moderne og komfortabel med et strejf af eksotiske detaljer, og du kan glæde dig til poolområdet, der har en fantastisk udsigt over Krabis karakteristiske bjerge. Du bor tæt på hovedgaden i Ao Nang og kan gå til et stort udvalg af restauranter i alle prisklasser, der lokker med velsmagende lokale og internationale retter.

Marie Burheim
Udvalgt af
Marie Burheim

Centra by Centara Phu Pano Resort er en del af den anerkendte og veldrevne Centara-hotelkæde. Her bydes du velkommen af det imødekommende personale, og overalt på hotellet kan du nyde godt af det høje serviceniveau. Atmosfæren er afslappet og behagelig, og her vil de fleste gæster føle sig godt tilpas. Når du er kommet på plads på dit værelse, er det måske tid til en bid mad? Hotellets restaurant, Mix Bistro, serverer en velsmagende morgenmadsbuffet og har et stort udvalg af thailandske og internationale retter på a la carte kortet til frokost og aftensmad. Restauranten ligger ved det indbydende poolområde, og du kan derfor nyde dine måltider med udsigten over de dramatiske bjerge i baggrunden.

Her behøver ingen at anstrenge sig

Om dagen kan du slappe af ved poolområdet, hvor der både er solsenge, parasoller og hyggelige cabanaer. Når du gerne vil på stranden, ligger den dejlige Ao Nang sandstrand ca. 1,8 km fra hotellet, og på turen ned gennem hovedgaden kan du fx udvælge aftenens restaurant, hvis du da ikke foretrækker at spise "hjemme". Synes du, at det er lidt for langt at slæbe strandtasken, tilbyder Centra by Centara Phu Pano Resort også shuttlebus et par gange om dagen. Her behøver du ikke at anstrenge dig. Faktisk vil jeg anbefale dig at forkæle dig selv med en omgang massage ved én af de mange gode massagesteder langs stranden. Tilbage på hotellet kan dagen rundes af med en "sundowner" cocktail, mens solen går ned. Det er svært ikke at komme helt ned i feriegear i disse omgivelser.

Uforglemmelige naturoplevelser

Bliver det hele alligevel lidt for afslappet, kan du holde formen ved lige i hotellets lille fitnessrum. Men hvis du ikke er rejst hele vejen til Thailand for at stå og svede i et fitnessrum, så byder lokalområdet på masser af muligheder for aktive oplevelser. Hotellet hjælper gerne med at arrangere fx en cykeltur til de smukke Khao Phanom Bencha vandfald, havkanosejlads gennem eksotiske mangrove-skove til små laguner og drypstenshuler eller bjergvandring i Railay-bugten. Du må heller ikke snyde dig selv for en snorkel- eller dykkertur til nogle af de nærliggende øer, som fx Koh Poda, Koh Kai eller Bamboo Island. Glæd dig til uforglemmelige naturoplevelser i denne smukke del af Thailand.

Derfor skal du vælge Centra by Centara Phu Pano Resort

  • Hvis du ønsker at bo i moderne og komfortable omgivelser
  • Her får du god service hele vejen rundt
  • Hvis du sætter pris på et godt poolområde med en skøn udsigt over bjergene
  • Når du vil spise ude, finder du mange gode restauranter tæt på
  • Hvis du rejser med børn, er her både børnepool og familieværelser

Godt at vide om Centra by Centara Phu Pano Resort

Centra by Centara Phu Pano Resort har 158 pænt indrettede værelser i forskellige kategorier. Du kan se de tilgængelige værelsestyper, når du søger på din rejse her på siden. Alle værelseskategorier har balkon/terrasse og faciliteter som aircondition, safetyboks, TV, Wi-Fi, minibar og hårtørrer. Familieværelserne er oftest indrettede med dobbeltseng samt køjeseng til to børn, så disse er bedst til familier med mindre børn. Rejser du med større børn, vil jeg anbefale, at du bestiller to dobbeltværelser i stedet for et familieværelse.

Læs mere om Centra by Centara Phu Pano Resort

Officiel kategori

Hideaways' kategori

Nyhed
720 anmeldelser

Faciliteter

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
se alle

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Ao Nang Beach) - ca. 2 km
  • Nærmeste centrum, Krabi - ca. 14 km
  • Krabi Lufthavn - ca. 25 km
  • Phuket Lufthavn - ca. 145 km
  • Ao Nang Beach - ca. 2 km
  • Krabi Town - ca. 14 km
  • Wat Tham Sua (Tiger Cave Temple) - ca. 20 km 
  • Klong Thom hot springs - ca. 64 km

Værelser

Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse. Det samme gælder desuden for typerne ”basic”, ”low cost” og ”budget”.

Faciliteter

Her kan du se nogle af de faciliteter (kan være mod tillæg på stedet), som du kan benytte på Centra by Centara Phu Pano Resort:

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Elevator
  • Reception
  • Hotelbar

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

879 Moo2, Soi Ao Nang 11,158
81180 Krabi

Koordinater

Latitude: 8.0358
Longitude: 98.8349

Sådan kan du rejse

Hos Hideaways vil vi give dig som gæst den størst mulige fleksibilitet, og derfor kan du bestille pakkerejser med valgfri afrejsedato, afrejselufthavn og rejselængde. Du kan som nævnt også vælge kun at bestille hotel, hvis du selv vil arrangere din rejse.

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil. Information om kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i step 2 i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Anmeldelser på Tripadvisor

Læs hotelanmeldelser på Tripadvisor fra andre gæster, som har besøgt hotellet. Her finder du også tips til oplevelser i området. Du kan også finde inspiration til din ferie på Hideaways’ blog.

Lignende hoteller

Deevana Krabi Resort
Thailand, Krabi, Ao Nang
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool
The L Resort Krabi
Thailand, Krabi, Ao Nang
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 30 m
  • Pool
Panan Krabi Resort
Thailand, Krabi, Ao Nang
  • Nærmeste lufthavn: 26 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool