Anantara Mai Khao Phuket Villas

Officiel kategori

Escapeaways kategori

9,7
Fabelagtigt
882 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Thomas Helmig har for nogle år siden skrevet en sang om Malaga. Hvis jeg engang får chancen for at skrive min egen sang, så skal den hedde ”Anantara Mai Khao”. Indholdet vil være om længsel og om at vende tilbage til noget, der har betaget. For det har Phuket og ikke mindst Anantara Mai Khao. Hvis jeg skal være realistisk, så bliver der nok ikke nogen sang for mit vedkommende lige foreløbig, så derfor skal du få lidt alternativt lyrik om et helt særligt sted neden for – eller sagt med andre ord: Du skal ikke snydes for et lille eventyr: )  

Her har vi nemlig at gøre med et sted, som opfylder de fleste af dine drømme, hvis du da ellers gerne vil holde ferie i et lille stykke af paradis. På Anantara Mai Khao Phuket Villas kan dine drømme gå i opfyldelse, hvis du ønsker dig en ferie i ’sus og dus’ uden at det bliver højragende. Hvor kvalitet (som i 5-stjernet), service (som i S-E-R-V-I-C-E) og faciliteter (som SPA, restauranter, tennis, strand og herlige swimmingpools) er en del af oplevelsen. Ergo: Du skal kunne tåle at blive en smule forkælet for at gæste Anantara Mai Khao Phuket Villas. Vil du med?

Derfor skal du vælge Anantara Mai Khao Phuket Villas

  • Her bliver du forkælet fra ’lilletå til yderste hårstrå’ (umuligt ikke at komme ned i gear)
  • Det er bl.a. grundet den varme og hjertevarme service fra personalet
  • Du bor tæt på Mai Khao-stranden, der er Phukets længste af sin slags
  • Det føles som en måde at bo i en lille jungle, selvom du bor tæt ved havet
  • Her er aktiviteter (nogle mod tillæg) som yoga, tennis, vandsport m.m.
  • Du kan også forkæle dig selv i SPA’en, og her vil jeg selv bruge mere tid næste gang
  • ”Landsbyen” med de 91 villaer er bilfri, men du kan blive transporteret med buggy
  • - eller hvad med at låne en cykel, så du selv nemt og hurtigt kan komme rundt?
  • F.eks. til det herlige swimmingpool-område, de to restauranter, poolbar eller…
  • I gåafstand har du Andaman-havet, øvrige restauranter, sportsbar, shopping light m.m.
  • Hvis du rejser med børn, så findes her også The Turtle Club - et helle for de yngste gæster

Du når ikke at blive sulten

Så er det i hvert fald din egen skyld: ) Når jeg er ude at rejse, så er det ikke altid, at jeg når op i tide til at spise morgenmad, inden at jeg skal afsted med mine lokale kollegaer og i gang med dagens program. Vi starter oftest kl. 09, hvilket jo ikke er tidligt, men jeg behøver oftest bare en kop kaffe og ingen morgenmad, og så er jeg klar til afgang.

På trods af ’det der’ jetlag (som jeg faktisk ikke oplevede under mit besøg på Phuket), så stod jeg op før vækkeuret ringede for at kunne nå en times spiselig ’wellness’ i morgenmadsrestauranten La Sala. Mine smagsløg vil kalde dette sted ’paradis på jord’, for her er alt, hvad hjertet (eller ganen) begærer, og en stor del af udvalget i buffeten er både frisk- og hjemmelavet. 

Mine læber lærte hurtigt at bede kokken om samme ”menu” hver morgen: Omelet med grillede asparges, lidt ost, peberfrugt og så det løse: ) Mums hvor det smager. Hertil en kop velskænket og stærk kaffe, friskpresset juice (jeg kan anbefale den med rødbede og ingefær) og som ’dessert’ skal du glæde dig til at guffe eksotiske frugter ad libitum i dig: Mango, passion, pitahaya, melon og M-E-G-E-T mere: )

Hvad frokost og aftensmad angår, så fortsætter det i samme retning, og du kan vælge mellem La Sala (siges at være én af Mai Khao’s bedste thai-restauranter med tilhørende udvalg af internationale vine) og så restauranten ”Sea.Fire.Salt” der sørger for, at dine smagsløg ikke kedes. Her serveres en form for fusion på nedtonet plan – og ligesom i La Sala kan du naturligvis også vælge at sidde udendørs. What’s not to like?

Når badetøjet ikke kan vente længere

…med en dukkert, så er det helt forståeligt! Der er heldigvis hjælp at hente. For det første kan du dyppe dig i din helt egen pool. That’s something – og det er én af mulighederne. Derudover er der også det fælles pool-område, hvor du i øvrigt også har den indbyggede pool-bar. Sidst, men ikke mindst har du Andaman-havet, hvor dit badetøj kommer til sin fulde ret.

Her er der nemlig alle muligheder for længere svømmeture og efterfølgende tid til afslapning i solstolen – evt. med en drink i den venstre hånd, mens den højre holder styr på den bog, som du er i gang med at læse. Jo, på Anantara Mai Khao Phuket Villas kan de fleste være med, når det gælder feriedrømme – og jeg er ret sikker på, at du ligesom jeg får lyst til at vende tilbage som stamgæst: ) Nyd, slap af, hold ferie. Det er de uskrevne regler her.

Godt at vide om Anantara Mai Khao Phuket Villas

Som der står længere oppe i teksten ”what’s not to like”. De ord tror jeg, at du vil nikke genkendende til under din ferie. Derfor har jeg reelt ikke noget, som du skal være opmærksom på. Det eneste er måske, at Anantara Mai Khao Phuket Villas er både for par og børnefamilier, hvorfor du ikke skal forvente dig et adults only-hotel på trods af de 5 stjerner på hoveddøren. Omvendt vil jeg sige, at her er flere voksenfaciliteter end til børn, hvorfor du som familie ikke skal forvente dig et utal af faciliteter til de yngste rejsende.

Du kan tage såvel en taxa som bestille en transfer hjemmefra. Det er bekvemt at bestille transport fra lufthavnen på forhånd, hvor du kender prisen (og har forhåndsbetalt) og ikke skal sørge for at have ca. 700-800 Bath (prisen kan variere) på hånden til betaling ved ankomsten. 

Anantara Mai Khao Phuket Villas betegnes som et såkaldt eksklusivt resort, hvorfor prisniveauet på hotellet er herefter, når du bestiller f.eks. drinks i baren, er gæst i middagsrestauranten m.m. (sammenlignet med danske priser er det stadig attraktivt).

Bemærk, at hotellet ofte bruges til særlige anledninger som bryllup m.m. hvorfor det ikke er et særsyn, at du ser festklædte lokale oppe ved hovedbygningen. Du vil oftest ikke bemærke disse events, da de vil foregå som lukkede arrangementer.

 

Derfor skal du vælge Anantara Mai Khao Phuket Villas

  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant

Kort og afstande

  • Nærmeste strand (Mai Khau Beach) - 100 m
  • Phuket Lufthavn - 14,2 km
  • Old Phuket Town - 41,3 km
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - 64,9 km
  • Den flotteste solnedgang på øen, Promthep Cape View Point - 56,8 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - 42 km

 

Her findes forskellige typer af værelser, lejligheder og villaer. Totalt findes her 91, men det mærkes knapt, for området er stort, og de er spredt ud over et relativt stort område.

De er alle moderne, men klassisk indrettede med alle de gængse faciliteter, som vi som rejsende ønsker. Her findes med 1-3 soveværelser, så her findes både noget for parret som den større familie.

Til trods for, at navnet 'villa' antyder, at ”jeg-kan-selv-lave-mad’, så er der ikke køkken i villaerne. Dette er blot en betegnelse for, at de ligger separerede fra hinanden. Nogle villaer ligger tæt på hovedbygningen, mens andre vil ligge rundt om på området, og der kan derfor være flere minutters gang op til morgenmadsrestauranten. Du kan bestille en buggy, hvis du ønsker at blive transporteret.

Faciliteter i villaerne er bl.a.:

  • Kingsize-seng eller to adskilte senge
  • Skrivebord
  • Nespresso-maskine
  • Strygeredskaber
  • LCD-fladskærms-TV
  • Terrasse med pool
  • Udendørs rainshower
  • Badeværelse m. bruseniche
  • Toiletartikler samt hårtørrer
  • A/C 
  • Myggespray
  • WiFi
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Anantara Mai Khao Phuket Villas. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

888 Moo 3
83110 Mai Khao Beach

Koordinater

Latitude: 8.1690
Longitude: 98.2953

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Phuket, Kamala
8,9
Meget godt
2276 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 28 km
  • Nærmeste strand: ca. 550 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Mai Khao
9,5
Fabelagtigt
1338 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 23 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Mai Khao
9,6
Fabelagtigt
2010 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 17 km
  • Nærmeste strand: ca. 150 m
  • Pool (evt. sæsonåben)