Rejser til Cape Panwa

Det er efterhånden svært at finde et hjørne af Phuket, den populære ferieø i det sydlige Thailand, som ikke er påvirket af masseturisme. Men Cape Panwa, som er et lille næs, der stikker ud fra den sydøstlige del af Phuket, er undtagelsen, der bekræfter reglen. Dette er det helt rigtige rejsemål, hvis det er en fredelig ferie i et tropisk paradis, du drømmer om.

Her kan du fordrive tiden med afslapning på stranden, sjov vandsport og spændende bådudflugter til de omkringliggende øer. Du er på fornuftig afstand af livlige Patong Beach og kan i stedet nyde en ferie i mere stille, naturskønne omgivelser, hvor der stadig hersker en autentisk thailandsk atmosfære.

Den afslappede stemning til trods er der et godt udvalg af resorter på Cape Panwa. Der er en overvægt af luksushoteller, men der findes også mere budgetvenlige indkvarteringsmuligheder.

Aktiviteter og udflugter

Da dette ikke er et område kendetegnet af masseturisme, er udvalget af typiske turistattraktioner ret begrænset. Det nærliggende Phuket Aquarium med dets tilhørende forskningsstation er dog et besøg værd.

Strandene på den bakkede halvø er generelt små, men smukke og meget alsidige i form og størrelse. De længste strande finder du på vestsiden ud mod Chalong-bugten. Har du før rejst til Phuket, vil du dog vide, at nogle af de bedste strande findes på de omkringliggende småøer. Det er heldigvis ganske nemt at komme ud til dem, hvis du ønsker. Flere hoteller arrangerer gerne bådture, ligesom du selv uden større problemer kan finde en båd, der vil sejle dig ud til en af de idylliske strande på for eksempel Koh Lone, Koh He (Coral Island) eller Phi Phi-øerne. Phuket er naturligvis også kendt som et ideelt sted at dykke og snorkle, hvad enten du er nybegynder eller mere erfaren.

Restauranter og indkøb

Til trods for at Cape Panwa føles mindre turistet end mange andre dele af Phuket, er der adskillige små restauranter i området og flere supermarkeder, hvor du kan få det meste af det, du måtte få brug for i ferien. De fleste rejser til Cape Panwa for at nyde godt af de rolige omgivelser, men får du lyst til at der skal ske lidt mere, er det nemt at tage en tur ind til Phuket Town (ca. 20 min) eller Patong (ca. 40 min). Ofte er hotellet behælpelig med at arrangere transport. I begge byer er et væld af restauranter, markeder og butikker.

Book en billig rejse til Cape Panwa

Brug søgemaskinen i toppen af siden til at finde en rejse til Cape Panwa som passer til dig og dine planer. Vælg mellem afrejse fra København, Aarhus, Aalborg, Billund eller Hamburg lufthavn - vi søger efter billige flybilletter fra alle flyselskaber og kombinerer med udvalgte hoteller i Cape Panwa, kun med gode anmeldelser. Du får en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti, til nettets bedste pris.

>> Læs også om afbudsrejser til Thailand
>> Find din ferie i Thailand her

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Hoteller i Cape Panwa