Zenmaya Oceanfront Phuket

Officiel kategori

Escapeaways kategori

8,7
Meget godt
1021 anmeldelser
Patricia Johansson
Udvalgt af
Patricia Johansson

Zenmaya Oceanfront Phuket ligger syd for den hyggelige ferieby, Kamala, på Phukets smukke vestkyst. Her bor du i frodige og rolige omgivelser på en sydvendt klippeskrænt, og fra flere værelser og fællesområder har du en fantastisk udsigt over havet og klipperne omkring. Det er ikke kun om dagen, at udsigten er fantastisk, men også når solens sidste stråler farver himlen og havet i orange og røde nuancer, mens den går ned bag træerne mod vest.Zenmaya Oceanfront Phuket er af god standard, men er til at betale. Så hvis du ikke vil bruge hele opsparingen, men samtidig gerne vil bo komfortabelt med et strejf af luksus på din næste ferie i Thailand, så er Zenmaya Oceanfront Phuket en anbefaling værd.

Zenmaya Oceanfront Phuket har et dejligt poolområde med infinity-pool, hvorfra du kan nyde udsigten over havet og bugten. Breezes Pool Bar serverer kolde forfriskninger i løbet af dagen, og det kan være svært at løsrive sig fra den afslappede atmosfære og de smukke omgivelser. Det behøver du heldigvis heller ikke - med mindre du selvfølgelig foretrækker at bade i havet frem for i poolen. Fra Zenmaya Oceanfront Phuket har du direkte adgang til havet via trapper. Her er ikke en decideret badestrand, men du har til gengæld denne lille bid af Andaman-havet stort set for dig selv. Hvis du hellere vil nyde dagen på én af Phukets store, brede sandstrande, så ligger både Kamala Beach og Patong Beach ca. 3-5 km herfra. Her er masser af plads, og masser af mennesker. Når du alligevel skal ud og køre efter en god sandstrand, vil jeg faktisk anbefale dig at køre til enten Surin Beach eller Bangtao Beach længere mod nord, der begge er virkelig gode sandstrande med bedre plads.

Zenmaya Oceanfront Phuket har eget spa-center, Zenzala Spa, hvor du kan forkæle dig selv med afslappende massage og wellnessbehandlinger. Du kan fx starte ferien med en "Jet-lag Eliminator Massage", der genskaber balancen i din krop, giver dig ny energi, og gør dig klar til at nyde ferien i fulde drag. Senere på ferien kan jeg ikke udelukke, at en "After Sun Recovery Massage" vil være mere relevant... Uanset behovet, tilbydes et godt udvalg af behandlinger. Hvis du ikke er til spa, er her også et fitnessrum, hvor du kan holde formen ved lige under ferien.  

På Zenmaya Oceanfront Phuket får du en god og personlig service fra hotellets personale, og de har fokus på at give dig de optimale rammer på din drømmeferie. Lad mig komme med et eksempel: Holder du af at sove længe på ferien? Her behøver du ikke at stille vækkeuret for at nå morgenmaden - her serveres nemlig morgenmad hele dagen! Hvis du bliver sulten, før du er klar til at stå ud af sengen, kan du selvfølgelig også få serveret morgenmad på værelset. Selvom værelserne og suiterne er moderne og pænt indrettede, vil jeg selvfølgelig ikke anbefale dig at holde hele ferien på værelset - så kunne du jo strengt taget have sparet flyveturen og lejet dig ind på et luksushotel herhjemme. Så når du bliver nysgerrig på omgivelserne og vil ud og nyde solen eller lokalområdet, så giver personalet også gerne tips til oplevelser på øen.

Når du bliver sulten til frokost eller aftensmad, vil jeg anbefale et besøg i hotellets egen restaurant, Zeascape, der ligger tæt ved poolen med en skøn havudsigt. Her kan du glæde dig til et menukort, der både byder på thailandske signaturretter som fx den søde curry-ret, Gaeng Massaman, og internationale specialiteter som fx carpacio af kammuslinger. Skal det bare være nemt, fx til frokost, kan du også få salater og burgere. Om aftenen er her en behagelig og af og til livlig atmosfære - udsigten og omgivelserne inviterer nærmest til, at du bliver hængene til et glas vin eller en cocktail mere efter maden. Og så måske én til...

 

 

 

Derfor skal du vælge Zenmaya Oceanfront Phuket

  • Nærmeste lufthavn: 31 km
  • Nærmeste strand: ca. 200 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Internetadgang/Wi-Fi

Godt at vide

Hotellet er officielt 5-stjernet, men sammenlignet med de mere eksklusive og dyrere luksushoteller på Phuket, vil jeg snarere vurdere hotellet som 4. Den lille strand med strandbar og direkte adgang fra hotellet er ikke så badevenlig, og du har 3-5 km til de nærmeste sandstrande. Hotellet ligger i rolige omgivelser, og du skal generelt være indstillet på at køre efter oplevelser uden for hotellet, som jeg i øvrigt primært anbefaler til voksne. Børn er dog også velkomne, og du kan således ikke regne med en børnefri ferie.

Kort og afstande

  • Nærmeste (gode) strand: Kamala Beach - ca. 3,5 km 
  • Phuket Lufthavn - ca. 27 km
  • Old Phuket Town - ca. 18 km 
  • Phukets største Buddha-figur, Big Buddha - ca. 27 km 
  • Den flotteste solnedgang på øen: Promthep Cape View Point - ca. 26 km
  • Det smukke tempel, Wat Chalong - ca. 20 km 

U Zenmaya Phuket har 50 moderne og komfortabelt indrettede værelser og suiter i forskellige kategorier, hvoraf nogle har havudsigt. Deluxe-værelser og suiter har balkon eller terrasse, mens standard og superior er uden. Nogle af værelserne har direkte adgang til fællespoolen. Jeg vil helt klart anbefale dig at gå efter et værelse med havudsigt - der er bare noget særligt over at skue ud over havet fra egen balkon eller terrasse. Du kan se de forskellige tilgængelige værelsestyper, når du søger på din rejse her på siden.

Værelserne har faciliteter som fx:

  • Aircondition
  • Wi-Fi
  • TV
  • Badeværelse m. rain shower (nogle værelser har også jacuzzi)
  • Minibar og kaffe- og tefaciliteter
  • Badekåbe og tøfler
Alle de viste værelsesbilleder er eksempler. Indretning og størrelse kan variere inden for samme værelsestype. OBS: Hvis du bestiller et ophold indenfor kategorien ”economy” (økonomi), så kan denne type afvige fra vores generelle værelsesbeskrivelse. På mange hoteller er ”economy” af en lavere standard og/eller anden beliggenhed og er oftest hotellets billigste værelse (med eller uden vindue/udsigt).

Nedenfor har du udvalgte hotel- og værelsesfaciliteter på Zenmaya Oceanfront Phuket. Nogle kan være fælles og/eller mod tillæg på stedet eller høre til specifikke værelsestyper.

  • Pool (evt. sæsonåben)
  • Mulighed for A/C
  • Internetadgang/Wi-Fi
  • Restaurant
  • Mulighed for hav-/søudsigt
  • Mulighed for balkon/terrasse
  • Parkering (evt. mod gebyr)
  • By under 3 km væk
  • Strand under 1½ km væk
  • SPA/wellness (oftest mod gebyr)
  • Hotelbar
  • Mulighed for privat pool
  • Tæt på vandet (under 4 km væk)
  • Motionsrum

Bemærk: Nogle faciliteter som f.eks. udendørs swimmingpool og restauranter kan være sæsonlukkede og kan indeholde betaling direkte til opholdsstedet (lavsæson er typisk fra oktober til og med april for de fleste rejsemål i Sydeuropa - på nær vinterdestinationer som Madeira og de kanariske øer). For Thailand er det næsten med omvendt fortegn (højsæson er typisk fra oktober til april) - dog kan der være differencer alt efter rejsemålet. Vi henviser til og anbefaler i øvrigt, at du læser vores FAQ

Adresse

6/181 Moo 6
83150 Ko Phuket

Koordinater

Latitude: 7.9225
Longitude: 98.2791

Anmeldelser fra TrustYou

TrustYou indhenter data fra flere rating-sider og laver et samlet gennemsnit.

Sådan kan du rejse

Hos Escapeaway kan du som gæst se frem til muligheden for selv at sammensætte din ferie præcis, som du ønsker. Det vil sige fleksibel afrejsedato, rejselængde og udrejselufthavn. Det er selvfølgelig også muligt blot at bestille "kun hotel", hvis du selv ønsker at arrangere transporten til og fra rejsemålet. 

Information om aktuelle flyruter og flytider finder du i søgemaskinen i step 2, når du søger en rejse.

På alle rejser, som inkluderer fly og hotel, har du desuden mulighed for at bestille en lejebil eller en transfer t/r til dit hotel. Vi tilbyder både privat transport eller en fælles transfer, der kan have flere stop. Information om transfer samt kategorier og aktuelle priser for billeje kan du ligeledes se i de efterfølgende step i søgemaskinen. Priserne for billeje er for hele opholdet med afhentning/aflevering i forbindelse med ankomst/hjemrejse til og fra den valgte ankomstlufthavn.

Vis mere

Lignende hoteller

Thailand, Phuket, Patong
8,8
Meget godt
4491 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 37 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Kamala
9,3
Fabelagtigt
5688 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 30 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Karon
8,5
Meget godt
530 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)