Rejser til Karon

Karon på Phuket i Thailand er kendt som et familievenligt og afslappet rejsemål. Det skyldes ikke mindst den brede sandstrand, som er en af Phukets længste. Book din rejse til Karon med Escapeaway i dag!

Her ved det skønne turkise vand er du lidt på afstand af de mere livlige byer og har derfor perfekte betingelser for at få en fredelig og afstressende badeferie. Karon har ikke noget egentligt centrum, men består i stedet af tre mere eller mindre sammenhængende områder med forretninger og restauranter fordelt på en lang strækning. Mod syd, som er den livligste del, er Karon vokset sammen med Kata.

Udbuddet af ferieboliger er stort med resorter og hoteller i alle prisklasser. Der er desuden et bredt udvalg af restauranter med alt fra fastfood til fine restauranter og små indkøbsområder, hvor du kan få det meste af det, som du kan få brug for i ferien. Ønsker du et større udvalg af spisesteder og shoppingmuligheder, er der ikke langt til Patong og Phuket by.

Velkommen til Thaland med Escapeaway, vi er specialister i rejser til Karon på Phuket hvor du bor på nøje udvalgte hoteller på din rejse. Hos Escapeaway har du altid valgfri afrejsedato og rejselængde, og du kan rejse fra alle lufthavne til Phuket, f.eks. Billund, Århus, København og Hamborg. Vil du kombinere en badeferie med ophold i storbyen Bangkok eller måske besøge et af de andre rejsemål i programmet, så er du altid velkommen til at kontakte os og få et skræddersyet tilbud på en rundrejse i Thailand.

Karon Beach 

Det naturlige omdrejningspunkt for en ferie i Karon er den lange strand, der takket være sin størrelse selv i højsæsonen aldrig føles overfyldt. I den sydlige ende af den 3 kilometer lange strand ved klipperne er der gode steder at snorkle eller dykke, hvis du ikke vil nøjes med bare at dase på det gyldne sand. Der er også mulighed for at prøve paragliding, vandscooter eller tage på ture med longboat ud til for eksempel øen Koh Pu. Ved aftentide kan det også anbefales at søge ned mod denne vestvendte strand for at slentretur med udsigt til den flotte solnedgang.

Karon er med rette et populært rejsemål for familier. Rejser du med små børn, skal du dog være opmærksom på, at Karon Beach ikke er specielt lavvandet, og her kan være store bølger. Hold desuden øje med og respekter de røde flag, som viser om det er sikkert at bade.

>> Se flere rejsemål og rejser til Phuket

Seværdigheder og aktiviteter

Ved første øjekast kan det måske virke som om, at der udover den flotte strand ikke er så mange andre trækplastre i Karon. Ved lidt nærmere eftersyn vil du dog opdage, at der oppe i selve byen også venter spændende oplevelser. Først og fremmest bør du besøge det buddhistiske tempelområde Wat Suwan Khiri Khet, der ligger omkring 500 meter fra stranden og dækker omkring 12.000 kvm. Det fredfyldte tempelområde kommer to gange ugentlig (tirsdag og fredag) til live, når der afholdes marked med et stort udbud af lokale produkter, madboder og en atmosfære af det "ægte" Thailand. Det kan bedst beskrives som en mindre udgave af det berømte weekendmarked i Phuket by.

Vil du have den bedste udsigt over Karon, bør tage en tur op til udsigtspunktet, Karon View Poin, i den nordlige del. Her er der i klart vejr en flot udsigt over de nærliggende bugter og de skovklæde bjerge.

Dino Park Mini Golf er, som navnet antyder, en kombination af minigolf og dinosaurpark beliggende mellem Karon og Kata strandene på Beach Road. Her kan familien dyste på en 18 hullers bane, hvor der ved hvert hul er opstillet forskellige store og meget livagtige dinosaurusser. Det kan anbefales at komme her sidst på dagen, når den værste middagshede er ovre. Udover mini-golfbanen byder denne populære familieattraktion på en restaurant med Flintstones-tema.

Restauranter og natteliv

Sammenlignet med Patong Beach er nattelivet i Karon mere afdæmpet og familieorienteret, men der er dog adskillige steder at fordrive aftenerne. Der er således et godt udvalg af barer og strandklubber, hvor du kan nyde en kold Singha-øl. Ligeledes vil det heller ikke være svært at finde et sted at spise. Du kan således selv bestemme om du vil fordybe dig i det lokale køkken med lækre eksotiske smage eller vil stille sulten med mere velkendte, internationale retter.

Generelt finder du de fine restauranter med havudsigt i den sydlige ende af stranden, mens de mere budgetvenlige, internationale spisesteder holder til i nord. Spredt ud over hele området er dog også små spisesteder, som blandt andet er kendt for deres gode fiskeretter. Det kan varmt anbefales at udforske det lokale køkken, hvor retterne generelt er meget velsmagende og veltilberedte, omend nogle gange meget stærke.

Book din rejse til Karon på Phuket

Benyt søgemaskinen i toppen af siden til at søge blandt håndplukkede og udvalgte hoteller på Phuket med gode anmeldelser. Kombinér hotellet med en billig flybillet med rutefly fra København, Aalborg, Billund, Aarhus eller Hamburg, supplér evt. med en lejebil og få det hele samlet i en pakkerejse, som er sikret af Rejsegaranti. Simpelt og fleksibelt - sådan er en ferie med Escapeaway.

>> Læs også om rejser til Surin Beach
>> Læs om luksusrejser til Thailand her

Rejser til Thailand

Læs mere om Thailand og find inspiration til din næste rejse her

Find rejsen til Thailand her

Andre links

Hoteller i Karon

Populære hoteller i Karon

Thailand, Phuket, Karon
8,5
Meget godt
528 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 350 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Karon
9,4
Fabelagtigt
3067 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 46 km
  • Nærmeste strand: ca. 600 m
  • Pool (evt. sæsonåben)
Thailand, Phuket, Karon
9,2
Fabelagtigt
2746 anmeldelser
  • Nærmeste lufthavn: 45 km
  • Nærmeste strand: ca. 10 m
  • Pool (evt. sæsonåben)