Rejser til Patong

Patong er en af den slags badebyer, man enten elsker eller hader. Phukets mest kendte ferieby er berømt for sit livlige natteliv og det enorme udvalg af prisvenlige hoteller, restauranter, butikker, forlystelser og aktiviteter, der tilsammen virke lidt overvældende, lige når man ankommer. Dertil kommer dog naturligvis hovedattraktionen i form af den flere kilometer lange sandstrand kun et stenkast fra centrum. Der er således masser af liv og leben i den populære badeby - både dag og nat. Patong er derfor det perfekte rejsemål for dig, som ønsker en ferie med fest og farver. 

Det skal også nævnes, at man de senere år har set en ændring blandt de besø­gen­de i Patong. Badebyen modtager således flere og flere familier, som ikke tiltrækkes af barerne, men derimod kommer for at slappe af på stranden og nyde godt af områdets mange andre attraktioner.

Velkommen til Thailand med Hideaways, vi er specialister i rejser til Patong og andre rejsemål på Phuket hvor du bor på håndplukkede hotelelr i din ferie.

Ferie med sol og strand

Med den omkring 3 km lange strand lige for døren, er der gode betingelser for at holde en afslappende badeferie i Patong. Stranden ved Patong blev i kølvandet på statskuppet i 2014 ligesom de øvrige strande på Puket i 2014 ryddet for liggestole og andre "kommercielle aktiviter". For en stund så stranden derfor næsten ud som tiden før her eksisterede turisme. Man har dog siden i begrænset omfang tilladt parasoller, små spisesteder og lignende på stranden igen.

Får du lyst til at prøve en af Phukets mange andre dejlige strande, kan du eventuelt hyre en af de såkaldte longtailbåde til at sejle dig derhen. Sørg blot for at aftale pris og tid for afhentning på forhånd. Phukets vestkyst rummer talrige attraktive badestrande med næsten alt lige fra livlige strande domineret af feststemte unge med masser af aktivitetsmuligheder til mere afsides og fredelige perler, der mest tiltrækker famlier og par. 

Med longtailbåd tager det for eksempel ikke lang tid at sejle rundt om den sydlige pynt til den kønne lille Freedom Beach, hvor der hersker en mere fredelig atmosfære end ved Pating, men dog på grund af den nemme tilgængelighed får en del besøgende. Sats eventuelt på at komme her tidligt om morgenen eller sidst på dagen, hvis du ønsker mest mulig ro. Du kan også vælge i stedet at tage nordpå til Kamala Beach, der ligeledes har en mere tilbagelænet, familievenlig atmosfære end ved Patong. 

Aktiviteter i Patong Beach

Du har ingen undskyldning for at kede dig i Patong Beach. Vil du ikke nøjes med at slænge dig på stranden, er der for eksempel gode muligheder for at tage på snorkle- og dykkerture, da talrige firmaer arrangerer ture til området flotteste steder. Der er ligeledes mulighed for at leje jetski fra flere firmaer langs stranden, men her er det dog værd at tænke sig om to gange, da jetski-udlejerne længe har haft et dårligt ry og eftersigende ofte kræver ekstra betaling for opdigtede skader og ikke har de påkrævede forsikringer. Vil du lære at surfe, kan det anbefales at lægge vejen forbi det indendørs Surf House Patong Beach på Beach Road, hvor de kunstige bølger er gode til nybegyndere.

 Har du haft en lang aften i byen, eller vil du bare forkæle dig selv og din partner med en wellness-behandling, er der gode muligheder for det i Patong. Dagen kan sluttes af med en tur til Simon Cabaret, hvis kunstnere er mænd, der optræder som glamourøse og flotte kvinder i ekstravagante kostumer. Showet der har eksisteret siden 1991, er en af Phukets mest populære attraktioner, og det er da også en uforglemmelig oplevelse.

Restauranter og natteliv

Patong Beach har trods navnet længe i lige så høj grad været kendt for at have mange natklubber og diskoteker.  Nattelivet er især koncentreret omkring den bilfri Bangla Road, der først for alvor kommer til live efter solnedgang, når der tændes for de mange neonlys og den høje musik. Det er ikke et område, som henvender sig til rejsende med børn, men alle andre finder masser af underholdning her på den 400 meter lange gade. Barer og klubber ligger side om side og konkurrerer intenst om de forbipasserendes opmærksomhed. Sammen med gadeoptrædende og andre sælgere kan det gøre en spadsertur ned ad gaden til en langsommelig affære, men stemningen er god, omend højlydt.

Lige så alsidigt som nattelivet er i Patong, lige så mange muligheder er der for at shoppe. Du kan gå på opdagelse på farverige markeder, hvor du finder alt fra frisk frugt og gadekøkkener til billige souvenirs, eller udforske det enorme, moderne indkøbscenter Jungceylon. Her finder du også den største koncentration af spisesteder med alt fra billig fastfood til fine restauranter. Selvom der ikke er så meget lokalkolorit tilbage i Patong, er der således stadig gode muligheder for at udforske lækre traditionelle thairetter. Vil du nyde dit måltid med en flot udsigt over havet, kan det anbefales at prøve et af de mange steder, der ligger langs vejen ud af byen på vej mod Kamala

Læs mere om Patong

Rejsemål i Phuket

Find rejsen til Phuket her

Populært på Phuket

Thailand, Phuket, Kata
  • Nærmeste lufthavn: 47 km
  • Nærmeste strand: ca. 500 m
  • Pool
Thailand, Phuket, Kamala
  • Nærmeste lufthavn: 32 km
  • Nærmeste strand: ca. 4.5 km
  • Pool
Thailand, Phuket, Mai Khao
  • Nærmeste lufthavn: 19 km
  • Nærmeste strand: ca. 100 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér