Luksusferie i Prag

Tag på luksusferie til Prag og bo på et af Hideaways' eksklusive luksushoteller i byen ved Moldau.

Prag har pga. sin skønhed i årevis været et oplagt sted at tage på luksusferie. Samtidig kan du gøre det, uden at skulle bruge hele din opsparing, da omkostningsniveauet generelt stadig er lavt, selvom Prag er en af de mest populære storbyer i Europa. Hos Hideaways har vi udvalgt en række unikke luksushoteller i Prag, som udmærker sig ved god beliggenhed, høj service og smukke rammer, samtidig med at prisen er overkommelig og opnåelig.

På en luksusferie til Prag kommer du ikke til at kede dig. Glæd dig til at mærke stemningen i byens historiske bydel, gå på opdagelse i de hyggelige kvarterer som Vinohrady og Bubenec, der belønner eventyreren med utallige, mindeværdige oplevelser, lige fra den nedgående sol, der glimter i kirkernes kupler, til tonerne af Dvorák fra et åbent vindue. Drik billige og yderst velsmagende tjekkiske øl, gå på et væld af museer og spis dig mæt og glad på en af byens mange fine restauranter.

Og så er der kunst i verdensklasse! Prags kunstgallerier har måske ikke helt samme tiltrækningskraft som Louvre i Paris, men bøhmisk kunst har alligevel meget at byde på, lige fra de glødende gotiske altertavler i St. Agnes Klosteret til Alfons Muchas overdådige Art Nouveau og den storslåede samling af surrealister fra det 20. århundrede, kubister og konstruktivister i Veletržní Palác. Et besøg i Prag er heller ikke komplet uden et besøg på Karlsbroen - Karluv Most - som udgør den historiske forbindelse mellem den gamle bydel - Stare Mesto - på østsiden af Moldau, og den imposante borg Pražský hrad på vestsiden.

Vores luksushoteller er altid håndplukkede hoteller, hvor vi har gjort os ekstra umage for at finde det der kan give din ferie det sidste nyk. Et hotel er ikke bare et hotel hos Hideaways men nøje udvalgt og altid til konkurrencedygtige priser.

Med Hideaways finder du luksusrejser til Prag fra lufthavnene i København, Aarhus, Aalborg, Billund og Hamburg, og vi søger blandt alle ruteflyselskaber - også lavprisfly - for at sikre dig den bedste fleksibilitet og en attraktiv pris. Du kan dermed få en rejse med valgfri rejselængde og afrejsedato, hvor du selv bestemmer tempoet.

>> Læs også om storbyferie i Prag
>> Book en billig pakkerejse til Prag

>> Læs mere om luksusrejser

Læs mere

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér