Rejser til Bodrum

Bodrum, beliggende hvor Middelhavet møder Det Ægæiske Hav på den naturskønne tyrkiske sydvestkyst, er engang blevet kaldt for Tyrkiets Saint Tropez. Men Bodrum er ikke kun for de rige og berømte. Almindelige feriegæster har valfartet til Bodrum i årevis på grund af byens fantastiske kystlinje, de mange historiske seværdigheder og en spændende og udsøgt gastronomi.

I byens marina, der er byens vel nok mest kendte vartegn, kan du leje en båd og sejle til den smukke ø Karaada eller bare tage på en sejltur langs den ægæiske kyst. Hvis du er på en familieferie, vil en dag i Dedeman vandland eller i et af de traditionelle tyrkiske bade, være oplagt.

For de historie- og kultur-intersserede er der også nok at give sig til. Du kan f.eks. besøge Skt. Peters slot fra det 15. århundrede, der er blevet ét af byens historiske vartegn.

Om aftenen kommer byens marina til live med mange gode barer at vælge imellem, mens dem, der foretrækker en stille aften med en god middag, kan tage ind på byens centrale plads, hvor der er et stort udvalg af restauranter at vælge imellem.

Velkommen til Tyrkiet med Hideaways, vi er specialister i rejser til Bodrum hvor du bor på håndplukkede hoteller i din ferie. Bestil din rejse til Bodrum som en pakkerejse inkl. hotelophold, transfer og flyrejse. Vil du hellere selv arrangere din rejse til Tyrkiet kan du naturligvis også blot booke dit hotel igennem Hideaways.

 

Læs mere om Bodrum

Rejsemål på Bodrumhalvøen

Find rejsen til Bodrumhalvøen her

Information og fakta

Skal du rejse til Bodrum på ferie har jeg samlet lidt information og fakta om området. På vores blog finder du også mere inspiration i rejseguider vi har skrevet ud fra erfaringer vi har gjort på egne rejse til Tyrkiet. Du kan bla. læse om emner som vejret når du rejser, udflugter og seværdigheder, om historien, kulturlivet, den flotte natur og de mange strande om maden og meget mere...

Det kan godt være, at Bodrum mest er kendt for sin enorme lystbådehavn og sin fantastiske kystlinje. Men grunden til, at byen har så meget at byde på for de gæster, der besøger den, er, at den er i besiddelse af så mange historiske og kulturelle seværdigheder.

En af de største historiske seværdigheder i Bodrum er byens gamle slot, der blev bygget i 1402 og som i dag også rummer et populært museum, der dokumenterer byens undervandsarkæologi.

Bodrums antikke amfiteater er et andet godt eksempel de store historiske skatte, som byen byder på, mens et besøg på det sted, hvor Halicarnassus´ berømte mausoleum - der var en af antikkens syv vidundere - blev grundlagt, også må være et absolut must for historie- og kulturinteresserede gæster.

En tredje historisk seværdighed, du ikke bør gå glip af, er de gamle byporte, også kendt som Myndos´ Porte, som var skueplads for en blodig kamp under Alexander den Stores belejring af byen. I dag ligger de mere eller mindre i ruiner, men deres i dag formindskede storhed bliver opvejet af en fantastisk beliggenhed.

  • Sprog: Tyrkisk
  • Valuta: Tyrkisk lira
  • Lokal tid: Bodrum er en time foran dansk tid
  • Flyv til: Milas-Bodrum Airport (BJV)
  • Flyvetid fra Danmark: Ca. 3,5 timer
  • Temperaturer: 12-29 grader 

Strande, sejlads og wellness

Bodrum har ikke sin egen strand, men den nærliggende strand ved Bitez er perfekt til børnefamilier og tilbyder desuden alle de vandsportsaktiviteter, du kan forestille dig.

Hvis du leder efter noget mere fredeligt og idyllisk, er Gumbets strand det perfekte sted at sidde på en café eller en bar og beundre den smukke havudsigt.

Hvis du vil prøve at lade dig forkæle lidt af den berømte tyrkiske wellness, vil et godt udgangspunkt være byens lokale hamam; et lokalt tyrkisk spa-bad, som ligger overfor busstationen. Her kan du få en række forskellige behandlinger, såsom massage og skumbad. 

Der er også gode muligheder for aktiv sejlads og yachting i Bodrum. Windward Islands er et fantastisk yacht-selskab, der giver dig mulighed for at sejle ud på egen hånd eller med en lejet besætning, og på den måde få nogle mindeværdige oplevelser ude på det smukke Ægæiske Hav.

Vejret

Bodrum er berømt for sit middelhavsklima med lange, varme somre, behagelige forårs- og efterårsmåneder og milde vintre.

Sommermånederne kan være varme og når undertiden højder på op over 30 grader, men i perioden fra maj til oktober drager Bodrum ofte fordel af meltemi-vinden, som giver en forfriskende og kølende brise på nogle af de varmeste dage.

Forårs- og efterårsmånederne i Bodrum er populære blandt dem, der ønsker en lys, varm og solrig ferie uden at det bliver ubehageligt varmt. Temperaturen i løbet af disse måneder spænder fra 22-23 grader til 25-26 grader, hvilket betyder, at disse måneder er perfekte til en aktiv ferie med vandreture og andre fysiske aktiviteter.

Vintermånederne har et noget køligere vejr, med temperaturer, der falder til 10 grader eller derunder, som hvis du vil have sol og varme, er det ikke om vinteren, at du skal rejse til Bodrum.

Mad og drikke

Der et et stort og rigt udvalg af spisesteder, der passer til enhver smag og ethvert budget i Bodrum. Frisk fisk og skaldyr og traditionelle middelhavsretter står højt på byens menukort. 

Hvis du vil prøve nogle af de lokale tyrkiske retter, så skal du gå efter de såkaldte "mezes", der er den tyrkiske version af tapas; Bodrums lækre kødboller: de både billige og mættende lahmacun: der er en slags blanding af pizza og pandekage; og selvfølgelig det klassiske udvalg af tyrkiske kebabs.

Den lokale drink, som er kendt under navnet raki, er populær at drikke til fisk og skaldyrsretter, men pas på, at du ikke drikker for meget af den, da den er pænt stærk... 

Nogle af de bedste restauranter i Bodrum-området er Avlu Bistro Bar, der er berømt for sine middelhavsretter og Kocadon Restaurant, som tilbyder en romantisk atmosfære og fantastiske tyrkiske retter

Nattelivet

Bodrum er et paradis for dem, der godt kan lide at gå i byen. Der er et fantastisk udvalg af barer spredt ud over hele byen, så det er nemt at finde et sted at indtage sin aftendrink.

The Elbow Bar og Café bør fremhæves for sin fantastiske beliggenhed i en bugt og sine gode live-bands, mens Marine Club Catamaran er en unik måde at tilbringe aftenen på under stjernerne med forskellig slags musik og stemning på hvert af skibets dæk.

Hvis du gerne vil ud på dansegulvet, er Halikarnas The Club, Posh eller Sapphire Nightclub et besøg værd, mens Helva Bar og Kule Rock City er oplagte steder for rockfans. Hvis der er en sportsbegivenhed, du ikke vil gå glip af, har Pala Pub et fantastisk udvalg af øl, cocktails og tv-skærme, der viser forskellige sportsbegivenheder.

Kultur og historie

Halicarnassus Mausoleum er et af de syv vidundere i den antikke verden. Det blev bygget til kongen Mausollos af Caria, der døde i 353 f.Kr., af hans kone og søster, dronning Artemisia. Det blev ødelagt af et jordskælv mellem 1000 og 1400 e.Kr. og blev ombygget i 1494 af Johanniterordenen. Skønt meget af slottet er blevet beskadiget af historiens tand, er resterne - sammen med vægmalerier af soldater og dyr - stadig en populær og anbefaleseværdig seværdighed.

Bodrum Amfiteater blev bygget under kong Mausollos regeringsperiode og ligger på en bakke med udsigt over hele Bodrum. Engang havde det plads til hele 13.000 tilskuere; det har det stadig, men i dag byder det derudover på et fascinerende indblik i den antikke historie og en smuk udsigt over slottet og havnen.

Skt. Peters Slot, som er en middelalderlig fæstning bygget af korsridderne og som nu huser byens museum for undervandsarkæologi, byder på en fantastisk havudsigt, en hal med byzantinske skibsvrag og gamle fangehuller, der normalt gør lige stor glæde blandt børn og voksne.

I byens basar, der finder sted hver torsdag og fredag, kan du købe friskfanget fisk; og om tirsdagen kan du finde interessante - og billige - ting på byens tekstilmarked.

Lokal transport

Med dolmus (minibus): Den letteste måde at komme rundt i Bodrum på er ved at tage en såkaldt dolmus (minibus), der kører regelmæssigt hele dagen og om sommeren også hele natten. Afstandene mellem feriestederne på halvøen er ret store, så minibussen giver mere mening end en taxa.

Med bus: Busser fra det centrale Bodrum til andre byer afgår fra byens centrale busstation.

Begivenheder

Sommerfestivaler: Juli og august er de måneder i året, hvor der er flest festivaler i Bodrum, herunder International Bodrum Ballet Festival (fra sidst i juli til begyndelsen af august), som afholdes på det imponerende Skt. Peters slot og som byder på en bred vifte af internationale danse-kompagnier.

Det restaurerede Bodrum Amfiteater byder på sommerspil med plads til hele 13.000 tilskuere.

Populært på Bodrumhalvøen

Tyrkiet, Bodrumhalvøen, Bitez
  • Nærmeste lufthavn: 42 km
  • Nærmeste strand: ca. 850 m
  • Pool
Tyrkiet, Bodrumhalvøen, Turgutreis
  • Nærmeste lufthavn: 58 km
  • Nærmeste strand: ca. 50 m
  • Pool
Tyrkiet, Bodrumhalvøen, Bodrum
  • Nærmeste lufthavn: 35 km
  • Nærmeste strand: ca. 850 m
  • Pool

Valgfri afrejsedato og rejselængde på alle hoteller

Filtrér